Epkrise betydning

Epkrise er en ofte set forkortelse eller fejlstavning af det korrekte fagudtryk epikrise

En epikrise er en lægefaglig sammenfatning af et patientforløb, typisk udarbejdet ved udskrivelse, overflytning eller afslutning af et ambulant forløb. Den opsummerer diagnoser, udredning, behandling, medicin og plan for opfølgning og sendes som regel til patientens egen læge og andre relevante sundhedsaktører.


Betydning

En epikrise er et struktureret dokument, der giver et koncentreret overblik over et klinisk forløb. Formålet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling, så modtagende sundhedspersoner kan fortsætte korrekt og informeret uden at gennemlæse hele patientjournalen.

  • Hvem skriver den? Typisk den ansvarlige læge (evt. læge i uddannelse under supervision) ved afslutning af et forløb.
  • Hvornår? Ved udskrivelse fra hospitalsafdeling, overflytning til anden enhed eller afslutning af ambulant forløb. Kan også udarbejdes som status ved væsentlige milepæle.
  • Hvem modtager den? Egen læge, kommunal hjemmesygepleje, plejecenter, praktiserende speciallæge eller anden modtagende enhed efter behov. Patienten kan få kopi.
  • Hvorfor? For at formidle væsentlig viden om diagnoser, undersøgelser, behandling, risici, medicin og opfølgningsplan – kort, præcist og anvendeligt.

Etymologi og udtale

Epikrise kommer af græsk epi- (over, efter) + krisis (bedømmelse, afgørelse) og betyder “efterfølgende vurdering/sammenfatning”.

  • Korrekt dansk stavemåde: epikrise
  • Udtale (vejledende): [epiˈkʁiːsə]
  • Bemærk: Formen “epkrise” er en uformel forkortelse/fejlstavning, som kan ses i IT-systemer, notater eller daglig tale, men standardformen er “epikrise”.

Varianter og relaterede termer

  • Elektronisk epikrise (ofte skrevet “e-epikrise”): epikrise sendt digitalt via sundhedssektorens standarder og systemer.
  • Sygeplejeepikrise: pleje-faglig sammenfatning med fokus på funktionsevne, plejeplan, observationer, og hjælpemidler.
  • Udskrivningsbrev / udskrivningsnotat: nært beslægtede betegnelser; kan lokalt dække samme dokumenttype.

Typisk indhold og struktur

Epikrisens indhold varierer efter speciale og kontekst, men følgende elementer går ofte igen:

Afsnit Indhold Formål
Identifikation Navn, CPR, kontaktoplysninger, pårørende Tydelig entydig identifikation
Kontaktårsag Henvisningsårsag, symptomer, indlæggelsesindikator Sætter scenen for forløbet
Forløbsresumé Vigtigste hændelser, undersøgelser, observationer Overblik uden detaljer fra hele journalen
Diagnoser Hoved- og bidiagnoser (ofte med ICD-10-koder) Formel klassifikation af tilstande
Behandling Operationer, procedurer, medicinsk behandling, interventioner Hvad er gjort – og med hvilken effekt
Prøvesvar Væsentlige laboratorie-, billed- og parakliniske fund Understøtter diagnoser og valg af behandling
Medicinanamnese og -status Før, under og ved udskrivelse; ændringer fremhæves Sikrer korrekt fortsættelse og compliance
Plan og opfølgning Kontroltider, ansvarlige enheder, alarmsymptomer Gør næste skridt klart for alle parter
Information til patient Hvad er informeret om, samtykker, råd og vejledning Dokumenterer patientkommunikation
Kontaktoplysninger Afdeling, kontaktperson, telefon Muliggør hurtig afklaring ved tvivl

Brug i praksis

  • Udarbejdelse: Laves snarest muligt ved forløbets afslutning, så primærsektor og øvrige aktører kan handle rettidigt.
  • Distribution: Sendes digitalt via sundhedssektorens sikre kommunikationsstandarder (fx gennem nationale MedCom-lignende formater) til relevante modtagere.
  • Kvalitet: Skal være kortfattet, korrekt og handleanvisende; ændringer i medicin og tydelig opfølgningsplan er kritiske.
  • Fortrolighed: Indeholder følsomme helbredsoplysninger og håndteres efter gældende regler for databeskyttelse og sundhedsfaglig tavshedspligt.

Eksempler på brug

  • “Sygehuset har sendt epikrisen til din egen læge.”
  • “Kan jeg få en kopi af min epikrise via sundhedsportalen?”
  • “Der mangler opdateret medicinliste i epikrisen – vil du rette og gensende?”
  • “Ved overflytning udarbejdes epikrise til modtagende afdeling.”
  • “Epikrisen opsummerer forløbet og beskriver plan for opfølgning om seks uger.”
  • “Sygeplejeepikrisen beskriver hjælpemiddelbehov og tryksårsprofylakse.”
  • “Epkrise (sic) i IT-systemet henviser til epikrise.”
  • “Forsinkede epikriser kan give brist i overgangen mellem sektorer.”
  • “Se epikrisen for detaljer om operationsforløbet og postoperative ordinationer.”

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Udskrivningsbrev / udskrivningsnotat
  • Elektronisk epikrise (e-epikrise)
  • Lægebrev (kontekstafhængigt)
  • Sygeplejeepikrise (plejefaglig parallel)
  • Statusnotat / statusattest (ikke altid identisk, men beslægtet)

Antonymer eller modsatrettede dokumenttyper

Der findes ikke et direkte antonym til epikrise, men følgende dokumenter dækker forløbets begyndelse snarere end afslutning:

  • Henvisning
  • Indlæggelsesnotat / optagelsesnotat
  • Problem- og behandlingsplan ved opstart

Historisk udvikling

Begrebet stammer fra klassisk medicinsk terminologi, hvor krisis betegnede en afgørende vurdering. I moderne sundhedsvæsen har epikrisen udviklet sig fra et papirbaseret brev til et standardiseret, elektronisk dokument med strukturerede felter. Digitaliseringen har forkortet ekspeditionstider og forbedret tilgængeligheden, men stiller krav til entydige formater, korrekte modtageroplysninger og databeskyttelse.


Hyppige misforståelser og faldgruber

  • Stavning: “Epkrise” forveksles med korrekt “epikrise”.
  • “Krise” i dagligdansk: Ordet ligner “krise”, men stammer fra græsk “krisis” (bedømmelse), ikke “krisesituation”.
  • Ufuldstændig medicinliste: En af de hyppigste kvalitetsfejl er manglende eller utydelige ændringer i medicin.
  • Utydelig opfølgningsplan: Manglende ansvar/frist kan give behandlingsbrist.

Tværsproglige ækvivalenter

  • Engelsk: discharge summary, clinical summary
  • Svensk: epikris
  • Norsk: epikrise
  • Tysk: Epikrise

Kort opsummering

“Epkrise” bruges uformelt om epikrise, den standardiserede lægefaglige sammenfatning ved afslutning af et patientforløb. Epikrisen er et nøgleredskab for sammenhængende behandling på tværs af sundhedsvæsenets sektorer og bør være præcis, komplet og hurtigt tilgængelig for relevante modtagere.