Epoke betydning

Epoke betyder et afgrænset tidsafsnit, der er kendetegnet ved særlige træk eller begivenheder. Ordet bruges både om klart definerede tidsrum (fx i geologi eller astronomi) og mere bredt om en markant periode i historie, kultur eller personlig udvikling – ofte med fokus på, at noget nyt begynder eller noget gammelt afsluttes.

Betydning

I almindelig sprogbrug betegner epoke en tidsperiode med tydelige særpræg, som skiller den fra andre perioder. Det kan være teknologiske, politiske, kunstneriske eller sociale kendetegn, der gør, at man taler om en “ny epoke”. Ordet anvendes også i mere formel forstand i fag, hvor tidsinddelinger er nøje defineret.

• Historie og kultur: En epoke kan være renæssancen, oplysningstiden eller efterkrigstiden – perioder med særlige ideer og udtryksformer.
• Geologi: En epoke er et trin i den geologiske tidsskala under en periode og over en tid (fx Pleistocæn-epoken under kvartærperioden).
• Astronomi og geodesi: En epoke er et reference-tidspunkt for angivelse af himmelkoordinater eller jordens form/placering (fx J2000.0).
• IT og data: “UNIX-epoken” betegner tidsnulpunktet 1. januar 1970 kl. 00:00:00 UTC, hvorfra mange systemers tidsstempler tælles. I maskinlæring betyder en epoke ofte ét helt gennemløb af træningsdata.
• Overført betydning: En begivenhed kan “indlede en ny epoke” i en virksomhed, et land eller et menneskes liv.

Etymologi

Epoke går tilbage til græsk epoché (ἐποχή) ‘standsning, tilbageholdenhed’, via latin og især fransk époque og tysk Epoche. Grundbetydningen er ideen om et tydeligt ophold eller skel – et punkt hvor noget begynder eller omdefineres – som senere er blevet en betegnelse for selve tidsafsnittet.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn (en epoke).
• Bøjning: ental ubestemt en epoke, ental bestemt epoken; flertal ubestemt epoker, flertal bestemt epokerne.
• Afledninger: epokegørende (adj.) ‘som markerer en ny epoke; banebrydende’. Formen epokal forekommer, men epokegørende er mere idiomatisk på dansk.
• Stavning og bindestreg: Bindestreg anbefales ved sammensætninger med faglige betegnelser: Holocæn-epoken, UNIX-epoken, J2000.0-epoken.

Relaterede termer og begrebsafgrænsning

Nedenstående skema viser hyppige, nært beslægtede tidsbetegnelser og deres typiske brug.

Begreb	Kort forklaring	Typisk brug
Epoke	Afgrænset tidsafsnit med særpræg; i geologi niveau under periode.	“Digitaliseringen indledte en ny epoke.” “Holocæn-epoken.”
Æra	Meget omfattende tidsrum; ofte med overordnet præg eller regent-/tidsregningsstart.	“Atomepokens æra” (overordnet) eller “den kristne æra”.
Periode	Generel betegnelse for et tidsrum; i geologi niveau over epoke.	“Jura- og kridtperioden.”
Tidsalder	Dagligdags og historisk betegnelse for større afsnit.	“Bronzealderen”, “vikingetiden”.
Årti/århundrede	Fast længde (10/100 år).	“1990’erne”, “det 20. århundrede”.
Tid	Mindste enhed i geologi (under epoke); generelt: tidsrum.	“Younger Dryas-tiden.”

Bemærk: I geologi er hierarkiet (fra størst til mindst) typisk: Æon → Æra → Periode → Epoke → Tid.

Faglige og specialiserede brug

• Geologi: Eksempler på epoker: Paleocæn, Eocæn, Oligocæn, Pleistocæn, Holocæn. De er underinddelinger af perioder som palæogen, neogen og kvartær.
• Astronomi/geodesi: Epoke angiver reference-tidspunkt for koordinater, fx B1950.0 eller J2000.0, som sikrer konsistens pga. præcession m.m.
• IT: “UNIX-epoken” er tidsnulpunktet for Unix-tidsstempler; tiden opgives som sekunder siden denne epoke.
• Maskinlæring: En epoke er ét gennemløb af hele træningssættet under modeltræning.

Eksempler på brug

• “Opfindelsen af dampmaskinen indvarslede en ny epoke i industrien.”
• “Med internettets gennembrud begyndte en digital epoke.”
• “Virksomheden står foran et epokeskifte med den nye strategi.”
• “Pleistocæn-epoken var præget af gentagne istider.”
• “Koordinaterne er givet for epoken J2000.0.”
• “Tidsstemplerne lagres som sekunder siden UNIX-epoken.”
• “Efter 20 epoker faldt træningstabet markant.”
• “For mange var 1989 begyndelsen på en ny epoke i Europa.”
• “Renæssancen markerer en epoke i europæisk kunsthistorie.”
• “Med hans afgang er en epoke forbi i klubben.”

Kollokationer og faste udtryk

• en ny epoke, en epoke er forbi, indlede/markere en epoke, epokeskifte
• epokegørende opfindelse/beslutning/indsigt
• Holocæn-epoken, UNIX-epoken, J2000.0-epoken
• i denne epoke, for epoken gælder at …

Synonymer og antonymer

Synonymer (afhængigt af kontekst): tidsalder, periode, fase, æra, tidsepoke (pleonasme, men almindeligt), historisk periode.

Nærliggende (for afledningen “epokegørende”): banebrydende, skelsættende, historisk, retningsgivende.

Antonymer (til ‘epoke’ som længere tidsafsnit): øjeblik, moment, kort episode, forbigående fase. Til “epokegørende”: ubetydelig, dagligdags, rutinemæssig.

Historisk udvikling i dansk

Ordet etablerede sig i dansk i 1700-1800-tallet via fransk og tysk, parallelt med den videnskabelige og historiske interesse for systematiske tidsinddelinger. I 1900-tallet blev epoke almindelig i presse- og lærebogssprog som betegnelse for markante udviklingsperioder. I nyere tid har IT- og datafagene tilføjet tekniske betydninger (UNIX-epoken, træningsepoker i maskinlæring).

Forvekslinger og sprogtips

• “epoke” vs. “epoché”: Epoché (med accent) er et filosofisk begreb fra fænomenologien (’tilbageholdelse af dom’), ikke en tidsbetegnelse. På dansk skrives tidsordet uden accent: epoke.
• Geologisk præcision: Skriv fx Holocæn-epoken (korrekt). Undgå at kalde kridt en “epoke” – kridt er en periode.
• Stil: Epoke virker ofte mere formelt og vægtigt end periode. Brug det, når du vil fremhæve skelsættende karakter.

Oversættelser

Sprog	Ord	Anmærkning
Engelsk	epoch	Også teknisk i astronomi/IT/ML.
Tysk	Epoche	Meget brugt i kunst-/litteraturhistorie.
Fransk	époque	Direkte kilde til dansk “epoke”.
Spansk	época	Almindelig i både dagligsprog og fag.
Italiensk	epoca	Uden accent.
Svensk	epok	Bemærk uden slut-e.
Norsk	epoke	Som på dansk.

Se også

• æra, periode, tidsalder, tid
• epokegørende, epokeskifte
• epoché (filosofi)