Erindre betydning

Erindre betyder overordnet set ”at bringe noget frem i bevidstheden igen”, dvs. at huske eller genkalde sig noget, som tidligere er oplevet, hørt eller lært.

Betydning

I moderne dansk dækker erindre følgende hovedbetydninger:

• Aktiv genkaldelse: At huske noget bestemt. Eksempel: ”Jeg kan tydeligt erindre hans ord”.
• Påmindelse (transitivt med objekt): At gøre nogen opmærksom på noget, ofte i formelle sammenhænge. Eksempel: ”Jeg skal erindre Dem om betalingsfristen”.
• Formelt synonym for hukommelse/hukommelseshandling: ”Min erindring svigter mig”. (Substantivformen erindring).

Etymologi

Ordet går tilbage til gammeldansk ærindre, som kommer af en sammenblanding af forstavelsen ær-/ar- (tilbage) og indre (beslægtet med ind). Det svarer til oldnordisk e- (ud) + minna (minde). I dag er erindre semantisk beslægtet med minde og ihukomme.

Grammatik og morfologi

Verbet kan anvendes både transitivt (med objekt) og intransitivt (ofte understøttet af et refleksivt pronomen):

• Transitivt: ”Hun erindrede situationen fra barndommen.”
• Refleksivt: ”Han erindrede sig pludselig kontraktens klausuler.”

Eksempler på brug

Nedenfor ses en bred vifte af sætningseksempler, der illustrerer ordets nuancer:

• ”Kan du erindre, hvornår vi sidst besøgte museet?”
• ”Jeg skal blot erindre dig om, at eksamen starter kl. 9.”
• ”Hun kunne ikke erindre sig, hvor hun havde lagt nøglerne.”
• ”En svag duft af jasmin fik ham til at erindre barndommens somre.”
• ”Dommeren erindrede juryen om, at kun fakta måtte indgå i afgørelsen.”
• ”Hvorledes skal man erindre en hel nations historie?” (retorisk/spørgende).

Stilistiske nuancer og register

Erindre hører ofte til et mere formelt, højtideligt eller juridisk sprog. I dagligdags tale foretrækkes som regel huske. Ved brug i breve, rapporter og lovtekster signalerer verbet formel præcision.

Synonymer og antonymer

• Synonymer: huske, mindes, ihukomme, komme i tanker om, genkalde (sig), bringe i erindring.
• Nærbeslægtede substantiver: erindring, hukommelse, minde.
• Antonymer: glemme, forglemme, fortie (i betydningen at undlade at erindre nogen om noget), fortrænge.

Relaterede termer og udtryk

• Erindringspolitik – politisk kamp om, hvordan historien skal huskes.
• Erindringsforskning – tværfagligt felt inden for historie, sociologi og psykologi.
• Memoire – selvbiografisk genre baseret på personlig erindring.
• Erindringsskrift – skriftligt værk, ofte ældre betegnelse for memoirer.

Historisk udvikling

I middelalderen blev erindre især brugt i religiøse og juridiske tekster, hvor det at ”ihukomme” synd eller lov var centralt. I 1800-tallets romantik og national bevægelse blev ordet hyppigt anvendt i litteraturen som led i skabelsen af en fælles historisk bevidsthed – fx i H.C. Andersens rejsebeskrivelser: ”Jeg vil altid erindre dette syn”.

I det 20. århundrede skiftede brugen gradvist mod det mere administrative og juridiske, mens nutidens hverdagssprog som nævnt ofte erstatter det med huske.

Erindre i andre nordiske sprog

• Norsk bokmål: ”å erindre” (sjældent, formelt) – oftest ”huske” eller ”minnes”.
• Svensk: ”erinra” (formelt) – både i betydningen ”påminde” og ”huskes om”.
• Islandsk: ”að minnast” – ingen direkte erindre-form, men samme rod som dansk minde.

Sammensætninger og afledninger

• erindrings-: erindringsbog, erindringsforskning, erindringspolitik.
• erindringsløs (adj.): uden hukommelse.
• erindringsværk: skrift med memoirer.

Kilder og yderligere læsning

• Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
• Jysk Ordbog: Historiske kilder til gammeldansk
• Kristensen, T. (2019). ”Erindringens anatomi”. Aarhus Universitetsforlag.
• Memory Studies Journal, diverse artikler om ”collective memory”.