Erindre betydning

Erindre betyder overordnet set ”at bringe noget frem i bevidstheden igen”, dvs. at huske eller genkalde sig noget, som tidligere er oplevet, hørt eller lært.

Betydning

I moderne dansk dækker erindre følgende hovedbetydninger:

• Aktiv genkaldelse: At huske noget bestemt. Eksempel: ”Jeg kan tydeligt erindre hans ord”.
• Påmindelse (transitivt med objekt): At gøre nogen opmærksom på noget, ofte i formelle sammenhænge. Eksempel: ”Jeg skal erindre Dem om betalingsfristen”.
• Formelt synonym for hukommelse/hukommelseshandling: ”Min erindring svigter mig”. (Substantivformen erindring).

Etymologi

Ordet går tilbage til gammeldansk ærindre, som kommer af en sammenblanding af forstavelsen ær-/ar- (tilbage) og indre (beslægtet med ind). Det svarer til oldnordisk e- (ud) + minna (minde). I dag er erindre semantisk beslægtet med minde og ihukomme.

Grammatik og morfologi

Form	Eksempel
Infinitiv	at erindre
Præsens	erindrer
Præteritum	erindrede
Perfektum participium	erindret

Verbet kan anvendes både transitivt (med objekt) og intransitivt (ofte understøttet af et refleksivt pronomen):

• Transitivt: ”Hun erindrede situationen fra barndommen.”
• Refleksivt: ”Han erindrede sig pludselig kontraktens klausuler.”

Eksempler på brug

Nedenfor ses en bred vifte af sætningseksempler, der illustrerer ordets nuancer:

• ”Kan du erindre, hvornår vi sidst besøgte museet?”
• ”Jeg skal blot erindre dig om, at eksamen starter kl. 9.”
• ”Hun kunne ikke erindre sig, hvor hun havde lagt nøglerne.”
• ”En svag duft af jasmin fik ham til at erindre barndommens somre.”
• ”Dommeren erindrede juryen om, at kun fakta måtte indgå i afgørelsen.”
• ”Hvorledes skal man erindre en hel nations historie?” (retorisk/spørgende).

Stilistiske nuancer og register

Erindre hører ofte til et mere formelt, højtideligt eller juridisk sprog. I dagligdags tale foretrækkes som regel huske. Ved brug i breve, rapporter og lovtekster signalerer verbet formel præcision.

Synonymer og antonymer

• Synonymer: huske, mindes, ihukomme, komme i tanker om, genkalde (sig), bringe i erindring.
• Nærbeslægtede substantiver: erindring, hukommelse, minde.
• Antonymer: glemme, forglemme, fortie (i betydningen at undlade at erindre nogen om noget), fortrænge.

Relaterede termer og udtryk

• Erindringspolitik – politisk kamp om, hvordan historien skal huskes.
• Erindringsforskning – tværfagligt felt inden for historie, sociologi og psykologi.
• Memoire – selvbiografisk genre baseret på personlig erindring.
• Erindringsskrift – skriftligt værk, ofte ældre betegnelse for memoirer.

Historisk udvikling

I middelalderen blev erindre især brugt i religiøse og juridiske tekster, hvor det at ”ihukomme” synd eller lov var centralt. I 1800-tallets romantik og national bevægelse blev ordet hyppigt anvendt i litteraturen som led i skabelsen af en fælles historisk bevidsthed – fx i H.C. Andersens rejsebeskrivelser: ”Jeg vil altid erindre dette syn”.

I det 20. århundrede skiftede brugen gradvist mod det mere administrative og juridiske, mens nutidens hverdagssprog som nævnt ofte erstatter det med huske.

Erindre i andre nordiske sprog

• Norsk bokmål: ”å erindre” (sjældent, formelt) – oftest ”huske” eller ”minnes”.
• Svensk: ”erinra” (formelt) – både i betydningen ”påminde” og ”huskes om”.
• Islandsk: ”að minnast” – ingen direkte erindre-form, men samme rod som dansk minde.

Sammensætninger og afledninger

• erindrings-: erindringsbog, erindringsforskning, erindringspolitik.
• erindringsløs (adj.): uden hukommelse.
• erindringsværk: skrift med memoirer.

Kilder og yderligere læsning

• Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
• Jysk Ordbog: Historiske kilder til gammeldansk
• Kristensen, T. (2019). ”Erindringens anatomi”. Aarhus Universitetsforlag.
• Memory Studies Journal, diverse artikler om ”collective memory”.