Erindringer betydning

Erindringer betyder i almindelighed de minder, oplevelser og erfaringer, som et menneske kan genkalde sig

Ordet bruges både om konkrete, personlige minder (fx barndomserindringer) og i mere overført eller kollektiv betydning (fx en nations erindringer). I ældre og formel sprogbrug kan “erindring” også betyde en påmindelse.

Betydning og brug

Erindringer er flertalsformen af erindring (substantiv, fælleskøn) og dækker typisk:

  • Personlige minder - de indre billeder, fortællinger og fornemmelser, man kan fremkalde fra tidligere oplevelser.

  • Kollektive eller kulturelle minder - hvad grupper, samfund eller nationer “husker” og markerer, fx gennem traditioner eller mindesmærker.

  • Litterær genre - “erindringer” kan betegne memoirer: et værk, hvor forfatteren skildrer sit liv og sine oplevelser.

  • Formel/administrativ betydning (ældre): erindring = påmindelse, fx en “erindringsskrivelse” (rykker/påmindelse).

Flertalsformen bruges hyppigt, når der tænkes på en samling af minder, mens ental (en erindring) ofte henviser til et bestemt minde eller til selve evnen/akten at huske.

Grammatik og bøjning

Form Bøjning Eksempel
Ubestemt ental en erindring Jeg har en erindring om rejsen.
Bestemt ental erindringen Erindringen står klart for mig.
Ubestemt flertal erindringer Hun delte sine erindringer fra barndommen.
Bestemt flertal erindringerne Erindringerne dukker op ved duften af syrener.
Genitiv erindrings-, erindringens, erindringers, erindringernes erindringsarbejde; erindringens rolle i identitetsdannelse

Udledning: Verbet at erindre (nutid: erindrer; datid: erindrede) betyder “at huske” eller “at påminde”. Afledninger og sammensætninger: erindringsbog, erindringsarbejde, erindringskultur, erindringspolitik, erindringssted, erindringsnotat.

Udtale (omtrentlig IPA): erindring [eˈʁenˌd̥ʁeŋ], erindringer [eˈʁenˌd̥ʁeŋɐ].

Etymologi

Ordet stammer fra verbet erindre, med oprindelse i nedertysk/plattyske og middelalderlige nordiske former beslægtet med tysk erinnern og dansk-norsk erindre. Grundbetydningen er “føre tilbage i sindet” (genkalde noget til bevidstheden). Den ældre betydning “påminde” afspejler den samme kerneidé: at bringe noget frem i bevidstheden.

Semantiske nuancer og relaterede begreber

  • Erindring vs. hukommelse: Hukommelse er evnen/systemet; erindring er det konkrete indhold (minde) eller akten at huske.

  • Minder vs. erindringer: Ligger tæt; “minder” er ofte mere hverdagssprog, “erindringer” kan virke mere formelt eller litterært.

  • Memoirer/erindringer: Som genre er “erindringer” ≈ “memoirer” (livsskildring). “Memoirer” låner fra fransk og er meget udbredt i bogtitler.

  • Kollektive erindringer: Fælles forestillinger om fortiden i en gruppe/samfund; nært forbundet med erindringskultur og erindringspolitik.

  • Psykologi: Episodisk og autobiografisk erindring; “flashbulb”-erindringer (særligt klare minder); falske erindringer; erindringsbias; fortrængte erindringer.

  • Administrativ betydning: Erindring = påmindelse (fx erindringsskrivelse, erindringsnotat).

Eksempler på brug

  • Hun fortalte levende om sine barndomserindringer fra landet.

  • Jeg har en svag erindring om, at vi mødtes i 2012.

  • Duften af nybagt brød vækker erindringer fra min mormors køkken.

  • Hans erindringer udkom som bog året efter.

  • Vidnets erindring var uklar om tidspunktet.

  • Museet arbejder aktivt med byens kollektive erindringer.

  • Hun skrev et erindringsessay om at vokse op i 1990’erne.

  • Der blev sendt en erindringsskrivelse til de medlemmer, der ikke havde betalt kontingent.

  • Filmen udforsker erindringens upålidelighed.

  • Han erindrede pludselig, hvor han havde lagt nøglerne.

  • De delte erindringer binder vennegruppen sammen.

  • Hun forsøgte at fortrænge erindringen om ulykken.

  • Et enkelt fotografi kan udløse en strøm af erindringer.

  • Retten fandt grund til at tvivle på erindringens nøjagtighed.

Faste udtryk og kollokationer

  • barndoms-/ungdomserindringer, tidlige erindringer, klare/svage erindringer, brudstykker af erindringer

  • vække/udløse/genkalde erindringer, fortrænge/forfine/forvrænge erindringer

  • kollektive erindringer, erindringsarbejde, erindringskultur, erindringspolitik, erindringssted

  • erindringsbog, erindringsværk, erindringsnotat, erindringsskrivelse

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Synonymer: minder, mindebilleder, erindringsglimt, reminiscenser (litterært), memoarer (som genre), påmindelse (administrativt, ældre).

  • Relaterede: hukommelse, minde, mindesmærke, genkaldelse, association.

  • Verber: erindre, huske, genkalde, mindes, påminde.

Antonymer og modsætninger

  • glemsel, forglemmelse

  • amnesi, hukommelsestab

  • uvidenhed (i visse sammenhænge, som fravær af viden/erindring)

Historisk udvikling og kulturel kontekst

I dansk sprog og kultur har “erindring” både en individuel og en offentlig dimension. I det 19. og 20. århundrede blev “erindringer” en veletableret litterær genre, hvor forfattere, politikere og kulturpersonligheder udgav personlige livsskildringer. I det 20./21. århundrede har begreber som kollektiv erindring, erindringskultur og erindringspolitik fået vægt i historie, sociologi og kulturstudier, bl.a. om, hvordan samfund mindes krige, migration eller politiske brud.

I litteratur og medier

  • Titlen “Erindringer” eller undergenrer som “erindringsbog/-værk” er udbredt i dansk litteratur.

  • I film og tv-tematiseres erindring ofte gennem flashbacks, upålidelige fortællere og undersøgelser af, hvordan minder formes og forvrænges.

  • Digitale medier og fotografi fungerer som “eksterne erindringer”, der lagrer og strukturerer personlige minder.

Faglige og institutionelle anvendelser

  • Jura/forvaltning: “erindring” i betydningen påmindelse (erindringsskrivelse), samt vurdering af vidners erindring og erindringens troværdighed.

  • Psykologi: Forskning i kodning, lagring og genkaldelse; falske erindringer; traumatiske og fortrængte erindringer; autobiografisk erindring.

  • Historie/kulturstudier: Erindringskultur, erindringssteder, mindepolitik og kollektive narrativer om fortiden.

  • Praksis/pleje: Erindringsarbejde i demenspleje (fx reminiscens-terapi).

Brugsnoter og stil

  • Register: “Erindringer” kan virke mere formelt eller litterært end “minder”. I daglig tale bruges “minder” ofte synonymt.

  • Ental vs. flertal: Flertal ved samlinger (“mine erindringer”), ental ved én konkret begivenhed (“en erindring”) eller ved abstrakt evne (“erindringen er skrøbelig”).

  • Præpositioner: erindringer om noget; blive mindet om noget; genkalde sig en erindring.

Oversættelser

  • Engelsk: memories, recollections; memoirs (genre)

  • Tysk: Erinnerungen

  • Fransk: souvenirs; mémoires (genre)

  • Spansk: recuerdos; memorias (genre)

  • Svensk: minnen

  • Norsk: erindringer (ældre/formelt), oftere “minner”

Relaterede termer og afledninger

  • erindre (vb.): at huske; at påminde

  • erindringsarbejde: bevidst bearbejdning af minder

  • erindringskultur/erindringspolitik: samfundets måde at forvalte og forme fælles minder

  • erindringssted: fysisk/mentalt sted knyttet til fælles erindringer

  • erindringsbog/-værk, erindringsessay, erindringsnotat

Typiske fejl og misforståelser

  • At tro at “erindringer” kun er litterær genre. Det bruges bredt om personlige minder.

  • At forveksle “erindring” (minde/akt at huske) med “hukommelse” (evnen/systemet). De overlapper, men er ikke identiske.

  • At overse den ældre/administrative betydning: erindring = påmindelse.

Korte eksempelpar for nuancer

  • “Jeg har ingen erindring om hændelsen.” (ingen konkret hukommelse)

  • “Bogen udgør hendes erindringer fra 1960’erne.” (genre/samling af minder)

  • “Kommunen udsendte en erindring om fristen.” (påmindelse)

Se også

  • minde, minder, hukommelse, memoirer, reminiscens

Indholdsfortegnelse