Ese betydning

Ordet ese er et gammelt nordisk verbum, som i moderne dansk hovedsageligt betyder ”at svulme op, hæve eller blive oppustet” – både i konkret og i overført betydning. Samtidig findes der en ældre, stadig levende kulinarisk betydning: ”at give kød eller fisk en mild, langsom røgning eller tørring”. Derudover forekommer ese i faste vendinger som ese op (blive oppustet) og i forskellige dialektale afskygninger.

Betydning

Primær betydning (moderne standarddansk)
”At svulme, udvide sig eller blive hævet/opblæst” – bruges især om:

• Dej: ”Dejen skal have lov til at ese i 30 minutter.”
• Kroppen: ”Han er begyndt at ese op om maven.”
• Organiske materialer i vand: ”Liget havde eset op efter flere dage i fjorden.”

Sekundær betydning (kulinarisk, delvist dialektalt)
”At udsætte kød eller fisk for en rolig, kølig røg eller tørring under let varme, så det langsomt tager smag og konserveres.”
Eksempel: ”Sildefileterne blev esede over elletræ i fem timer.”

Etymologi

Ese stammer fra oldnordisk esa ”at dufte, ånde, ose” og er beslægtet med substantivet os (røg, damp). Den oprindelige forestilling har været bevægelsen af luft eller damp fra noget, der gradvist udvider sig – heraf både røgning og oppustning.

Bøjning og grammatik

Verbet er svagt og bøjes regelmæssigt i -ede/-et.

Semantiske nuancer og faste udtryk

• ese op – blive oppustet; kan både bruges om gæring, fordærv eller vægtøgning hos mennesker.
• ese af – (dialektalt) forsvinde i damp/røg; i visse egne også ”fortyndes”.
• ese kød/sild – at kulinarisk røge eller tørre mildt.

Eksempler på brug

Kulinarisk

”Før fryseren kom til øen, esede vi det meste af flæsket for at få det til at holde vinteren over.” – (Lokalhistorisk interview, Læsø 1954)

Fysisk oppustning

”De hårdkogte æg vil ese op og sprække, hvis vandet bulderkoger.” – (Husmoderens Tips & Tricks, 1971)

”Han havde ligget så længe i vandet, at kroppen var eset til det dobbelte.” – (Kriminalroman, 2019)

Overført

”Debatten esede hurtigt op til et skænderi.” – (Avisleder, 2022)

Synonymer

• Svulme
• Hæve
• Bulgne
• Blæse op
• Ose (kulinarisk)
• Koldrøge (kulinarisk)

Antonymer

• Falden sammen
• Skvinde ind
• Formindske
• Tørre ud (i betydningen miste fugt i stedet for at optage)

Historisk udvikling og dialekter

I 1700- og 1800-tallet var ese udbredt i hele Danmark, især i kystområder, hvor fisk blev røgbehandlet uden høj varme. I dag er den kulinariske betydning bevaret i det vestjyske og på Læsø, mens den metaforiske betydning (ese op) lever i rigsdansk.

Nogle jyske dialekter har formerne æse eller ise, og på bornholmsk findes varianten æsa.

Ordet “ese” i andre sprog

Selv om denne artikel primært handler om dansk, møder man ofte ordet ”ese” i andre sammenhænge:

• Spansk: ese betyder ”den, det” (pegepronomen) eller i slang ”kammerat/fyr”.
• Engelsk: slut-elementet -ese bruges som suffiks i ord som ”Japanese”, ”legalese”.
• Italiensk: ese er tredjeperson ental konjunktiv af essere ”at være”.

Disse betydninger er uafhængige af den danske rod, men nævnes ofte, når sproglige ordbøger samler homografer på tværs af sprog.

Relaterede termer

• Ose – at ryge, dampe; nært beslægtet etymologisk.
• Røge – den moderne kulinariske teknik, som ese tidligere dækkede i en mildere form.
• Svulst – det medicinske substantiv, som beskriver en ’oppustet’ vævsmasse.
• -ese (suffiks) – producerer navne på sprog (Franglais-ese) og jargoner (journalese).

Praktisk brug i dag

På moderne dansk er ese mindre udbredt end tidligere, men dukker stadig op i:

• Madopskrifter, der trækker på traditionelle eller ny-nordiske konserveringsmetoder.
• Krimi- og gyserlitteratur, hvor lig ”eset op” giver præcis og makaber realisme.
• Dagligdags tale om vægtøgning eller oppustede fornemmelser: ”Jeg eser helt af den her pasta.”

Konklusion

Ese er et lille, men facetteret ord, der spænder fra gammeldags røgeteknik til billedlige beskrivelser af hævelse og svulmende former. Kender man dets historiske rødder og nuancer, kan man berige både sit kulinariske ordforråd og sin poetiske værktøjskasse.