Esg betydning

ESG er en forkortelse for Environmental, Social og Governance – på dansk miljø, sociale forhold og ledelse. Begrebet bruges til at beskrive de ikke-finansielle faktorer, som investorer, virksomheder og myndigheder anvender til at vurdere en virksomheds bæredygtighedsprofil, risici og langsigtede værdiskabelse.

Betydning og anvendelse

ESG dækker tre overordnede områder:

  • Environmental (E): Virksomhedens påvirkning af miljø og klima, f.eks. CO2-udledning, energiforbrug, ressourceforbrug, vand, affald og biodiversitet.

  • Social (S): Menneskelige forhold som arbejdsmiljø, menneskerettigheder, mangfoldighed og inklusion, ligeløn, leverandørforhold og samfundspåvirkning.

  • Governance (G): Virksomhedsledelse, bestyrelsens uafhængighed og kompetencer, ejerskabsstruktur, interne kontroller, transparens, anti-korruption og skattepraksis.

I praksis bruges ESG til:

  • Investering: Screening, integration af ESG-risici i værdiansættelser, aktivt ejerskab og engagement.

  • Rapportering og compliance: Opfyldelse af standarder og lovkrav (fx EU’s CSRD/ESRS, SFDR, EU-taksonomien).

  • Styring og forbedring: Sætte mål, måle KPI’er og drive løbende forbedringer i drift og strategi.

  • Kommunikation: Transparens over for kunder, medarbejdere, investorer og myndigheder.

Kerneområder og typiske målepunkter

DimensionEksempler på emnerTypiske KPI’er
E – MiljøKlima (Scope 1–3), energi, vand, affald, materialer, biodiversitettCO2e, energiintensitet (kWh/omsætning), vedvarende andel, vandforbrug, affalds-genanvendelsesgrad
S – Sociale forholdArbejdsulykker, trivsel, ligestilling, mangfoldighed, leverandørdue diligence, kundesikkerhedLTIFR/TRIFR, sygefravær, kønsfordeling, ligeløns-gap, leverandør-audit-rate, kundetilfredshed
G – LedelseBestyrelsesstruktur, uafhængighed, risikostyring, etik, anti-korruption, skattepraksisAndel uafhængige bestyrelsesmedlemmer, whistleblower-sager, antikorruptions-træning, skatte-transparens

Etymologi og sprogligt

  • Oprindelse: Forkortelsen ESG opstod i finanssektoren i begyndelsen af 2000’erne, populariseret af FN-initiativet i rapporten “Who Cares Wins” (2004) og Principles for Responsible Investment (PRI, 2006).

  • Sprogbrug: På dansk skrives oftest “ESG” med store bogstaver. Det bruges som substantiv eller adjektiv: “ESG-faktorer”, “ESG-rapportering”, “ESG-risici”.

Historisk udvikling

  • 1960’erne–1990’erne: Etisk investering og eksklusion (fx tobak, våben).

  • 1997: Global Reporting Initiative (GRI) etableres – ramme for bæredygtighedsrapportering.

  • 2004: “Who Cares Wins” lancerer begrebet ESG blandt finansielle aktører.

  • 2006: FN’s Principles for Responsible Investment (PRI) – forankrer ESG i investeringspraksis.

  • 2015–2017: TCFD etableres (2015) og anbefalinger (2017) om klimarelaterede finansielle oplysninger.

  • 2019–2023: EU’s bæredygtighedsregulering udrulles (EU-taksonomi, SFDR, CSRD/ESRS).

  • 2023: ISSB udgiver IFRS S1/S2 – globale standarder for bæredygtighed og klimarapportering.

Eksempler på brug

  • “Fonden har indført ESG-screening for at udelukke højrisiko-sektorer.”

  • “Virksomheden rapporterer efter ESRS og integrerer ESG-risici i enterprise risk management.”

  • “Banken tilbyder lavere rente til kunder med stærke ESG-kreditscorer.”

  • “Bestyrelsen har etableret et ESG-udvalg for at overvåge fremdrift.”

  • “Porteføljen anvender negativ screening og best-in-class udvælgelse.”

  • “Analysen viser lav CO2-intensitet men svag governance.”

  • “Leverandører skal gennemgå ESG-due diligence i henhold til OECD’s retningslinjer.”

  • “Rapporten inkluderer dobbel materialitet: påvirkning og finansiel væsentlighed.”

  • “Selskabet har sat SBTi-godkendte klimamål og rapporterer til CDP.”

  • “Fondens artikel 8-produkter under SFDR promoverer miljø- og sociale karakteristika.”

Metoder i investering og forvaltning

  • Negativ/eksklusions-screening: Fravælger bestemte sektorer eller praksisser.

  • Positiv/best-in-class: Vælger de bedst præsterende på ESG inden for en sektor.

  • Normbaseret screening: Vurderer op mod internationale standarder (OECD, UNGP).

  • ESG-integration: Indarbejder ESG i finansielle modeller, risiko- og cashflow-analyser.

  • Aktivt ejerskab: Dialog, afstemninger og engagement for forbedringer.

  • Impact investing: Intenderet, målbar samfunds- og miljøeffekt sammen med afkast.

  • Taksonomi-tilpasning: Vurdering af økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed ifølge EU-kriterier.

Synonymer og nært beslægtede begreber

  • Synonymer (delvist overlappende): bæredygtighedsfaktorer, ansvarlige investeringer (RI/SRI), ikke-finansielle faktorer, ekstra-finansielle forhold.

  • Relaterede begreber: CSR (Corporate Social Responsibility), bæredygtig finans, dobbel materialitet, klimarisiko (fysisk/overgang), GRI, SASB/ISSB, TCFD, EU-taksonomi, SFDR, CSRD/ESRS, SDG’er, SBTi, CDP, UNGP/OECD due diligence.

Antonymer og kontraster

  • Rent finansielt fokus uden hensyn til miljø, sociale forhold og ledelse.

  • Shareholder primacy i snæver forstand kontra bredere stakeholder-tilgang.

  • Eksternalitetsblind drift vs. internalisering af eksterne omkostninger.

ESG vs. CSR vs. bæredygtighed

  • ESG: Målelige risici/muligheder og styringspraksis med finansiel relevans; bruges ofte af investorer og kreditgivere.

  • CSR: Virksomheders samfundsansvar; traditionelt mere frivilligt og kommunikativt orienteret.

  • Bæredygtighed: Overordnet samfundsbegreb om langsigtet miljømæssig og social balance; ikke kun virksomheds- eller investeringsfokuseret.

  • Dobbel materialitet: EU-tilgang der kombinerer påvirkningsmaterialitet (virksomhedens effekt på omgivelserne) og finansiel materialitet (effekt på virksomhedens værdi).

Regulering og standarder (udvalg)

  • EU: CSRD og ESRS (rapportering), SFDR (fondsdisclosure, artikel 6/8/9), EU-taksonomien (klassificering af bæredygtige aktiviteter), CSDDD (due diligence, under vej/implementering).

  • Globalt: ISSB IFRS S1/S2, TCFD-anbefalinger, GRI-standarder, OECD/UNGP retningslinjer.

Kontroverser og kritik

  • Greenwashing: Overdreven eller vildledende kommunikation uden reel performance-forbedring.

  • Rating-inkonsistens: ESG-ratings fra forskellige udbydere (fx MSCI, Sustainalytics, ISS ESG) korrelerer moderat, hvilket skaber usikkerhed.

  • Performance-debat: Uens evidens for om ESG konsekvent forbedrer finansielle afkast; branche-, tids- og metodikafhængigt.

  • Politisk polarisering: Særligt i USA debatteres ESG’s rolle i kapitalforvaltning.

  • Scope og afgrænsning: ESG kan blive meget bredt; risiko for “tick-the-box” fremfor væsentlighedsfokus.

Implementering i praksis (trinvis)

  1. Styrestruktur: Forankr ansvar i bestyrelse/ledelse; udpeg ejerskab og KPI’er.

  2. Væsentlighedsanalyse: Identificer vigtigste ESG-emner (dobbel materialitet); involver interessenter.

  3. Datagrundlag: Kortlæg datapunkter, kilder og systemer; sæt datastyring og kontroller.

  4. Mål og roadmap: Definér mål (fx SBTi for klima), milepæle og investeringer.

  5. Integration: Indarbejd ESG i strategi, risikostyring, incitamenter og kapitalallokering.

  6. Rapportering: Rapportér efter relevante standarder (ESRS/GRI/ISSB), med auditspor.

  7. Engagement og forbedring: Arbejd med leverandører, medarbejdere og investorer; løbende forbedringer.

Typiske faldgruber

  • Fokus på form i stedet for substans (polerede rapporter uden styrings- og driftsændringer).

  • Datamangler og svag intern kontrol, især for Scope 3 og leverandørkæden.

  • Manglende kobling mellem ESG-mål, CAPEX/OPEX og forretningsstrategi.

  • Ensartet tilgang på tværs af sektorer uden hensyn til sektorspecifik væsentlighed.

Kort ordbogsopslag

esg (forkortelse) – Environmental, Social, Governance; ramme for vurdering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i virksomheder og investeringer.