Eskatologi betydning

Ordet eskatologi betegner den del af filosofi og især teologi, der beskæftiger sig med “de sidste ting” – det vil sige forestillinger om verdens eller menneskets endeligt, dommedag, genopstandelse, paradis, helvede og den ultimative tilstand efter døden.

Betydning og anvendelsesområder

Eskatologi bruges primært i religiøse og filosofiske sammenhænge, men kan også forekomme i litteratur- og kulturstudier, hvor motiver som dommedag, undergang eller menneskehedens fremtid behandles. Begrebet dækker:

• Teologisk eskatologi – læren om de sidste tider i kristendom, islam, jødedom m.fl.
• Filosofisk eskatologi – spekulationer om historiens mål, menneskets endelige skæbne eller universets afslutning.
• Kulturel/eskapistisk eskatologi – dommedagsmotiver i litteratur, film, musik, billedkunst og populærkultur.
• Politisk eskatologi – forestillinger om samfundets “endelige sammenbrud” eller “den nye orden” i ideologier og utopiske bevægelser.

Etymologi

Ordet stammer fra græsk eschatos (ἐσχατός) = ’sidst’, ’yderst’, samt suffikset -logi (λογία) = ’lære’, ’videnskab’. Det kom ind i dansk i sidste halvdel af 1800-tallet via tysk (Eschatologie) og engelsk (eschatology).

Eksempler på brug

• “Paulus’ breve rummer en markant eskatologi, hvor Kristi genkomst er nært forestående.”
• “Mange science-fiction-forfattere arbejder med en sekulær eskatologi, hvor teknologi udgør både frelse og trussel.”
• “Klimakrisen har givet anledning til en ny miljø-eskatologi præget af dommedagsretorik.”
• “I middelalderen var helvede og paradis centrale temaer i kirkens eskatologi.”
• “Nietzsche kritiserede den kristne eskatologi for at fjerne fokus fra livet her og nu.”
• “Serien benytter zombie-apokalypsen som bagtæppe for en moderne eskatologi om håb og afmagt.”

Synonymer og beslægtede termer

Antonymer og kontrastbegreber

• Protologi – læren om begyndelsen (Genesis, skabelse).
• Kosmologi (i klassisk forstand) – fokus på verdens orden og struktur frem for dens endeligt.
• Historicisme – betoner kontinuerlig historisk udvikling snarere end afslutning eller brud.

Historisk udvikling

Fra oldkirken til middelalderen var kristen eskatologi stærkt knyttet til konkrete forestillinger om Jesu genkomst, dom og evigt liv. I oplysningstiden blev disse tanker udfordret af rationel filosofi, mens 1800- og 1900-tallets teologer (fx Albert Schweitzer, Rudolf Bultmann) tolkede eskatologien mere eksistentielt eller metaforisk. I vor tid er begrebet bredt ud til sekulære diskurser om klimakrise, kunstig intelligens og kosmisk kollaps.

Relaterede discipliner

• Soteriologi – frelseslære
• Antropologi – menneskesyn, ofte koblet til eskatologiske forestillinger
• Futurologi – videnskabelig og teknologisk fremtidsforskning

Sammenfatning

Eskatologi er studiet af verdens og menneskets slutpunkt, hvad enten dette forstås teologisk, filosofisk eller kulturelt. Begrebet rummer både håb og frygt, visioner om frelse såvel som forestillinger om undergang, og fungerer som en nøgle til at forstå religioners og samfunds syn på fremtiden.