Eskatologisk betydning

Eskatologisk er et adjektiv, der beskriver noget, som vedrører læren om de sidste ting (eskatologi). Det kan henvise til:

• Teologiske forestillinger om dommedag, opstandelse, paradis, helvede, Messias’ komme, Gudsrigets fuldbyrdelse mv.
• Religiøse tekster og genrer med fokus på afslutningen af historien eller den endelige frelse/fordømmelse.
• Filosofiske og idéhistoriske perspektiver på historiens mål eller “historiens ende”.
• Sekulære og kulturelle diskurser om menneskehedens fremtid: klima- og økokrisen, teknologiske singulariteter, nuklear undergang osv.
• Naturvidenskabelige modeller for universets endelige tilstand (fysisk eskatologi: varme­døden, Big Crunch, Big Rip).

• Personlig eskatologi: hvad sker der efter døden? Sjælens skæbne, opstandelse, dom, reinkarnation.
• Kollektiv/historisk eskatologi: historiens mål, Gudsrigets komme, messiansk tid, dom over nationerne.
• Kosmisk eskatologi: verdens/universets endelige tilstand - forvandling, undergang eller nyskabelse.
• Sekulær eskatologi: ideer om “historiens ende”, utopier/dystopier, civilisationskollaps, teknologisk forandring.

Ordet eskatologisk kommer af substantivet eskatologi, fra græsk eschatos (“den sidste, yderste”) + logia (“lære, tale om”). Eschaton (neutrum på græsk) betyder “det sidste” og bruges i teologi som betegnelse for den endelige tilstand eller afslutning.

Dansk stavning er med k (eskatologi/eskatologisk). På engelsk skrives eschatology/eschatological.

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: ubestemt ental eskatologisk, bestemt ental/flertal eskatologiske. Komparationsformer bruges sjældent, men er grammatikalsk mulige i særligt stiliseret brug.
• Adverbialt: “i eskatologisk forstand”, “tænker eskatologisk”.
• Udtale (vejledende): [eskatoloˈgisk].
• Orddeling: es-ka-to-lo-gisk.
• Afledninger: eskatologi (sb.), eskaton (sb.), eskatolog (sb. person), eskatologisme (sjældent).

Eskatologisk tænkning findes i mange religioner og har udviklet sig over tid:

• Antikken og jødedommen: Profetiske håb om retfærdighed, messiansk tid og “den kommende verden”.
• Kristendommen: Tidlige forventninger om Kristi genkomst (parusi), opstandelse og Gudsrigets fuldbyrdelse. Gennem historien har tolkninger vekslet mellem bogstavelige, symbolske og etisk-eksistentielle forståelser.
• Teologiske paradigmer (20. årh.):

  • Konsekvent eskatologi (fx Albert Schweitzer): de tidligste kristne forventede snarlig afslutning.
  • Realiseret eskatologi (fx C. H. Dodd): Gudsriget er allerede nærværende i Jesu virke.
  • Inaugureret eskatologi (”allerede - endnu ikke”): begyndt i Kristus, fuldbyrdes eskatologisk i fremtiden.
  • Håbets teologi (fx Jürgen Moltmann): eskatologien som drivkraft for kristen etik og engagement i verden.

• Sekularisering: Politiske og filosofiske “slutfortællinger” (revolutionær utopi, “historiens ende”) overtager delvist religiøs eskatologis form.
• Nutid: Risikosamfundet og globale kriser (klima, atomvåben, AI) giver ny relevans til eskatologiske motiver - religiøst og sekulært.

Uden for teologien bruges eskatologisk om retorik og forestillinger, der beskriver ultimative vendepunkter eller endemål - hvad enten de forstås som kollaps eller forløsning:

• Klima og økologi: “eskatologiske scenarier” om tipping points og økosystemers sammenbrud.
• Teknologi: “teknologisk eskatologi” om singularitet, superintelligens eller total automatisering.
• Politik: revolutionære eller “end-of-history”-fortællinger; totalitære visioner kan have eskatologisk præg.
• Kultur og litteratur: apokalyptiske/dystopiske værker med eskatologiske temaer.

• Prædikenen havde en tydelig eskatologisk tone med fokus på håbet om en ny skabelse.
• Forfatteren læser romanen som en eskatologisk allegori over Europas kriser.
• Teologen skelner mellem personlig og kosmisk eskatologisk forventning.
• Rapporten advarer mod en eskatologisk retorik, der overdriver trusler for at mobilisere handling.
• Filmen kombinerer apokalyptisk billedsprog med eskatologisk håb.
• I islamsk tænkning er dommedag et centralt eskatologisk motiv.
• Debatten om AI får ofte et eskatologisk præg - enten katastrofe eller frelse.
• Hendes analyse forbinder Augustins tænkning med moderne eskatologisk etik.
• Klimabevægelsen beskyldes somme tider for eskatologiske overtoner.
• Historikeren kalder Marx’ teori for en sekulær eskatologisk fortælling.
• De naturvidenskabelige scenarier for universets endeligt hører til den fysiske eskatologi.
• Forfatterens brug af domsmetaforer skaber en eskatologisk horisont i teksten.
• Udtrykket “allerede - endnu ikke” beskriver en inaugureret eskatologisk forståelse.
• Kirkens liturgi rummer en eskatologisk dimension i håbet om verdens fornyelse.
• Rapporten advarer mod, at eskatologiske narrativer kan fremme passivitet såvel som handlekraft.

• eskatologisk håb
• eskatologisk forventning
• eskatologisk horisont
• eskatologisk dimension
• eskatologisk symbolik
• eskatologisk dom
• eskatologisk fuldendelse
• eskatologisk læsning/tolkning

• dommedags- (ofte i sammensætninger: dommedagsscenarie) - mere folkeligt og dramatisk.
• apokalyptisk - beslægtet, men teknisk set “åbenbarings-” (apokalypse som genre); i dagligsprog ofte “under­gangs-”.
• endtids- - neutralt, deskriptivt.
• millenaristisk/chiliastisk - fokus på tusindårsriget; snævrere end eskatologisk.
• teleologisk - vedr. mål/retning; bredere og ikke nødvendigvis “sidste ting”.
• soteriologisk - vedr. frelse; overlapper, men ikke identisk med eskatologisk.

Bemærk: “Apokalyptisk” og “eskatologisk” overlapper, men er ikke altid synonymer; apokalypse er en litterær/åbenbaringsmæssig form, eskatologi et indholdsfelt om afslutning/fuldendelse.

• protologisk - vedrørende begyndelsen (skabelsen) fremfor slutningen.
• immanent - fokus på det nærværende/indenverdslige fremfor det endelige/ultimative.
• mundan/verdslig - dagligdags, ikke orienteret mod de sidste ting.
• nutidsorienteret/pragmatisk - fokus på nærmål fremfor eskatologiske horisonter.

• Eschaton: det sidste, den endelige tilstand.
• Parusi: Kristi genkomst (kristen teologi).
• Dommedag: endelig dom over mennesker/verden.
• Guds rige: Guds herredømme; både nærvær og fuldendelse.
• Utopi/dystopi: ideal- og skræmmebilleder af fremtiden.
• Teodicé: ondskabens problem; ofte forbundet med eskatologisk håb om oprejsning.
• Fysisk eskatologi: naturvidenskabelige scenarier for universets slutning.

• Fagligt: teologi, religionsvidenskab, filosofi, idéhistorie, litteraturvidenskab.
• Offentlig debat: kan bruges ironisk eller kritisk om “katastroferetorik”.
• Neutralitet: ordet er ikke nødvendigvis dommedagsagtigt; det kan også udtrykke håb, fuldendelse og nyskabelse.

• At sidestille “eskatologisk” med “katastrofal” - eskatologi kan være håbs- og fornyelsesorienteret.
• At forveksle apokalypse (genre) med eskatologi (læren om de sidste ting).
• At overse forskellen mellem personlig, kollektiv og kosmisk eskatologi.
• At tro, at eskatologiske forestillinger kun findes i monoteistiske religioner - de findes også i cykliske verdensbilleder.

Eskatologisk beskriver alt, der vedrører “de sidste ting” - fra teologiske lære­systemer om dom, opstandelse og nyskabelse til sekulære forestillinger om historiens endemål og universets fysiske skæbne. Ordet spænder fra håbsfortællinger til advarsler om kollaps og bruges på tværs af religion, filosofi, kultur og videnskab.

• eskatologi
• eschaton
• apokalypse/apokalyptisk
• dommedag
• teleologi
• utopi/dystopi
• protologi