Et betydning

et har to hovedfunktioner i moderne dansk:

• Ubestemt artikel (intetkøn): Markerer, at der er tale om en enkelt, ikke-specificeret ting af intetkøn. Eksempler: et æble, et brev, et problem.
• Talordet 1: Angiver antal. For at understrege, at der menes tallet 1 (og ikke artikel), bruges ofte accent: ét. Eksempel: Jeg har kun ét spørgsmål.

• Artikel før intetkønsord: et + substantiv i ental: et hus, et møde, et sprog.
• Kongruens med adjektiver: Ved intetkøn i ubestemt form får de fleste adjektiver -t: et stort hus, et rødt æble, et åbent vindue.

  • Ingen -t efter adjektiver på -s/-sk: et gratis program, et dansk ord.
  • Uregelmæssige/afledte former: ny → et nyt forslag; fri → et frit valg; blå → et blåt flag.
  • Adjektivet lille forbliver lille i intetkøn: et lille barn.

• Som pronomen (erstatning for et intetkønsord): Vil du have et? (underforstår fx glas vand).
• Pluralis: Ingen ubestemt artikel i flertal: huse (ikke: et huse), men talord kan bruges: to huse.
• Massenavne: Normalt ingen artikel: vand, mælk. Dog kan et bruges i betydningen “en servering/enhed”: et vand (en flaske/et glas vand).

For at skelne mellem artikel og talord anbefaler Dansk Sprognævn accent ved talordet: én/ét (fælleskøn/intetkøn). Eksempler:

• Jeg har et spørgsmål (artikel: et enkelt, ikke nærmere specificeret spørgsmål).
• Jeg har kun ét spørgsmål (talord: præcist 1 spørgsmål).
• Der er én bog og ét brev (fælleskøn vs. intetkøn).
• Klokken er et (tidsangivelse; accent er normalt ikke nødvendig).

• Udtale: Kort vokal; som ubestemt artikel er ordet ofte svagt betonet i løbende tale, mens ét (talord) udtales med tydelig betoning.
• Ortografi: et (artikel), ét (talord i intetkøn), én (talord i fælleskøn). Ved sætningsstart skrives Et/Ét med stort E.

• Artikel:

  • Han købte et æble på torvet.
  • Vi har et problem, vi skal tale om.
  • Hun fandt et brev i postkassen.
  • De byggede et skur i haven.
  • Det er et interessant emne.
  • Jeg tager et glas vand.
  • Et barn leger i gården.
  • Kan jeg få et kort over byen?

• Talord:

  • Du må vælge ét kort.
  • Vi har kun ét skud tilbage.
  • Der er ét ledigt sæde.
  • Kl. 13 minus 12 er et.

• Pronomen:

  • Vil du have et? - Ja, tak.
  • Har du et? - Nej, jeg har ikke et lige nu.

• Med adjektiver:

  • et stort, hvidt hus
  • et godt råd
  • et nyt kapitel
  • et gratis alternativ
  • et dansk ord

• en - ubestemt artikel for fælleskøn: en stol (ikke synonym, men nærmeste parallel).
• én/ét - talord for 1; accent bruges ved behov for tydelighed.
• et enkelt - omskrivning der kan erstatte talordet i visse sammenhænge: Der er kun et enkelt problem.
• nogen, vis - andre ubestemtheder, men ikke ægte synonymer til artiklen et.

• mange, flere - modsætning til ideen om “én”.
• to, tre, nul - konkrete tal, der kontrasterer med 1.
• den/det - bestemte former, der kontrasterer den ubestemte artikel et.
• ingen - udtrykker fravær i stedet for én.

Den ubestemte artikel et stammer historisk fra talordet “én/ét”. Dette er en almindelig udvikling i germanske sprog, hvor talordet for 1 bliver til artikel. Udviklingslinjen kan skitseres således:

• Urindoeuropæisk: roden for “én” (ofte rekonstrueret som *óynos).
• Urgermansk: *ainaz (m.), *aina/*ainą (n.).
• Oldnordisk: einn (m.), eitt (n.).
• Gammelt dansk: former som it/ett for intetkøn.

I moderne nordiske sprog ses paralleller: svensk ett (n.), norsk bokmål et (n.), islandsk eitt (n.). I dansk har udviklingen samtidig ledsaget overgangen fra tre køn til to (fælleskøn og intetkøn), hvor en blev artikel for fælleskøn og et for intetkøn.

• Forkert køn: Brug ikke et foran fælleskønsord: et stol → en stol.
• Manglende -t på adjektivet: et stor hus → et stort hus (men: et dansk ord, et gratis program uden -t).
• Tydeliggør talordet: Skriv accent ved risiko for tvetydighed: Jeg har ét barn (ikke bare: et barn).
• Massenavne: Husk at et vand betyder en servering (flaske/glas), ikke stoffet generelt.

Kontrast: fælleskønsord tager en: en bog, en stol, en idé, en lærer.

• i ét væk - uafbrudt, hele tiden: Hun talte i ét væk.
• ét for ét - én ad gangen: Gå ind ét for ét.
• et og andet - forskellige ting: Jeg har lært et og andet.
• alt i ét - samlet løsning: en alt-i-ét-pakke.

• en - artikel for fælleskøn: en bog.
• det - bestemt artikel/pegepronomin i intetkøn: det store hus (ikke et store hus).
• Latin: et betyder “og” i udtryk som et al. (“og andre”) og et cetera (“og så videre”) - dette et er ikke det danske ord, men latin.
• Forkortelser på engelsk (ET): kan betyde tidszone (Eastern Time) m.m. - ikke relateret til dansk et.

• Kønsgæt: Mange afledninger på -eri, -skab, -ment, -mål, -rum er ofte intetkøn: et gartneri, et venskab, et dokument, et formål, et showroom (dog findes undtagelser).
• Bestemthed: Kontrasten til et hus er huset (ikke: det hus som substantivets bestemte form - men det store hus med adjektiv).

Et bruges som ubestemt artikel for intetkønsord og som talordet “1”. Det påvirker adjektivernes bøjning, kræver ofte accent som ét ved talbetydning, og er historisk udviklet fra talordet “én/ét”. At kende forskellen mellem artikel og talord - og at beherske kongruensen - er nøglen til korrekt og klar brug.