Etf betydning

Etf (oftest skrevet som ETF) står for “Exchange-Traded Fund” og betyder på dansk en børshandlet fond: en investeringsfond, der handles på en børs ligesom en aktie, og som typisk følger et indeks, en sektor, en råvare eller en obligationskurv.


Betydning og definition

En ETF er en børshandlet fond, der samler mange investorers penge i én portefølje og søger at give et afkast, der afspejler udviklingen i et underliggende aktiv eller indeks. I praksis:

  • Den kan købes og sælges i løbet af børsdagen til markedspris.
  • Den har typisk lavere løbende omkostninger end mange aktivt forvaltede fonde.
  • Den kan dække et bredt spektrum af aktiver: aktier, obligationer, råvarer (ofte via særlige strukturer), valutaer eller temaer.

I dansk dagligbrug bruges både ETF og børshandlet fond. Ordet “etf” i små bogstaver forekommer i uformel skrift, men forkortelsen skrives normalt med versaler: ETF.


Etymologi og stavemåde

  • Oprindelse: Engelsk akronym for Exchange-Traded Fund.
  • Dansk betegnelse: Børshandlet fond.
  • Udtale (dk): typisk bogstavnavne “i-ti-ef”.
  • Bøjning i dansk tekst: en ETF, flere ETF’er; bestemt form: ETF’en; genitiv: ETF’ens/ETF’ernes.

Anvendelse og funktion

ETF’er bruges til at investere effektivt og bredt med én handel. De mest almindelige formål er:

  • Indeksinvestering: Følge MSCI World, S&P 500, OMXC25 osv.
  • Porteføljebyggesten: Kombinere globale aktier, investment grade-obligationer og evt. faktor- eller sektorfonde.
  • Likvid taktisk allokering: Hurtigt at justere eksponering mellem regioner/sektorer.
  • Indkomst: Modtage udbytter fra udbyttebetalende ETF’er.
  • Specifik eksponering: Temaer (fx grøn energi), faktorer (value, quality), varighedsprofiler mv.

Typer af ETF’er

  • Efter aktivklasse: aktie-ETF’er, obligations-ETF’er, ejendoms-ETF’er (REITs), blandede allokeringer, råvareeksponering (ofte via ETC-strukturer i Europa), valuta.
  • Efter udbyttepolitik: Udbyttebetalende (distributing) vs. akkumulerende (geninvesterer udbytter).
  • Efter replikation:

    • Fysisk fuld replikation: fonden ejer alle indekskomponenter.
    • Sampling/optimering: fonden ejer et udvalg, der statistisk spejler indekset.
    • Syntetisk: fonden bruger swaps/derivater til at levere indeksafkast (introducerer modpartsrisiko).

  • Efter forvaltning: Passivt forvaltede (indeksfølgende) og aktivt forvaltede ETF’er (mindre udbredt, men voksende).
  • Hævede/gearede og inverse: specialiserede produkter med daglig gearing eller omvendt eksponering (højere kompleksitet og risiko).

Struktur og mekanik

ETF’er har en særlig skabelses- og indløsningsmekanisme:

  • Primært marked: Autoriserede deltagere (AP’er) leverer en kurv af værdipapirer til ETF-udstederen og modtager nye ETF-andele (creation). De kan også bytte ETF-andele tilbage for den tilsvarende kurv (redemption).
  • Sekundært marked: Private og institutionelle investorer handler ETF-andelene på børsen. Market makere hjælper med likviditet og snævre spreads.
  • Tracking: Målet er at minimere tracking error (afvigelse fra indeks). Replikationsmetode, omkostninger, skatter og låneudlån kan påvirke afvigelsen.

Omkostninger og prissætning

  • TER/ÅOP: Løbende omkostninger (fx 0,05-0,25 % årligt for brede indeks-ETF’er).
  • Handelsomkostninger: Kurtage, bid-ask-spread og evt. valutavekslingsgebyrer.
  • Tracking difference: Den faktiske forskel mellem ETF-afkast og indeksafkast over en periode.
  • Pris i handelstiden: Markedspris svinger omkring den beregnede indre værdi (iNAV/NAV). Effektiv likviditet afhænger både af ETF’ens egen handel og likviditeten i de underliggende aktiver.

Skat og regulering (kort overblik)

Regler varierer efter land og fondsstruktur. I EU er mange ETF’er UCITS-regulerede, hvilket stiller krav til spredning, gennemsigtighed og investorbeskyttelse. I Danmark gælder bl.a.:

  • Skat: Behandling afhænger af, om fonden er aktie- eller obligationsbaseret, samt af dens juridiske klassifikation. Mange udenlandske UCITS-ETF’er beskattes efter lagerprincippet, men der findes undtagelser. Aktieindkomst vs. kapitalindkomst kan være relevant. Tjek altid konkret skattemæssig status for den enkelte ETF.
  • Oplysningskrav: PRIIPs-forordningen kræver Key Information Document (KID) til detailinvestorer.

Bemærk: Skat og regulering kan ændre sig og afhænger af din situation.


Eksempler på brug

  • “Jeg sparer op i en global aktie-ETF for at få bred markedsdækning.”
  • “Denne ETF følger MSCI World med akkumulerende udbyttepolitik.”
  • “Vi bruger en obligations-ETF til at styre porteføljens varighed.”
  • “Spreadet på denne ETF er normalt 0,05 %, så den er billig at handle.”
  • “Er det en fysisk replikerende eller en syntetisk ETF?”
  • “Husk at tjekke TER og tracking difference for ETF’en.”
  • “Skal vi vælge en udbyttebetalende eller akkumulerende ETF til virksomhedens frie midler?”
  • “Vi rebalancerer kvartalsvist ved at handle i et par brede ETF’er.”

Ikke-udtømmende eksempler på kendte brede UCITS-ETF’er (ikke anbefalinger): iShares Core MSCI World UCITS ETF, Vanguard FTSE All-World UCITS ETF, SPDR S&P 500 UCITS ETF, Xtrackers MSCI Emerging Markets UCITS ETF.


Synonymer og beslægtede termer

  • Synonymer (tæt betydning): børshandlet fond.
  • Beslægtede: ETP (Exchange-Traded Product, paraplyterm), ETN (Exchange-Traded Note, gældsinstrument), ETC (Exchange-Traded Commodity), indeksfond (ikke nødvendigvis børsnoteret), investeringsforening.

Antonymer og kontraster

  • Ikke-børshandlet investeringsfond: Traditionel investeringsforening/indeksfond, der handles til slutkurs én gang dagligt via fondsselskab.
  • Individuel aktie-/obligationsudvælgelse: Direkte investering i enkelttitler kontra bred fondseksponering.
  • Bemærk at “aktivt forvaltet fond” ikke er et egentligt antonym, da der findes aktivt forvaltede ETF’er.

Historisk udvikling

  • 1990: De første ETF-lignende produkter lanceres i Canada (Toronto Index Participation Fund).
  • 1993: SPDR S&P 500 (SPY) lanceres i USA og populariserer formatet.
  • 2000’erne: Udbredelse i Europa under UCITS-regimet; stærk vækst i antal og volumen.
  • 2010’erne-2020’erne: Udvidelse til faktorer, temaer og aktivt forvaltede ETF’er; teknologisk forbedret markedslikviditet og gennemsigtighed.

Fordele og ulemper

  • Fordele: Lave omkostninger, likvid handel i løbet af dagen, bred diversifikation, gennemsigtighed.
  • Ulemper/risici: Markedsrisiko, mulig tracking error, likviditetsvariation i stressperioder, valutaeksponering ved udenlandske aktiver, evt. modpartsrisiko i syntetiske strukturer.

Sammenligning med nært beslægtede produkter

Kendetegn ETF (børshandlet fond) Investeringsforening (ikke-børsnoteret) ETN/ETC (udstedte værdipapirer)
Handel Løbende på børs, markedspris Køb/salg typisk 1 gang dagligt til NAV Løbende på børs, markedspris
Struktur Fondejerskab af underliggende aktiver (ofte) Fondejerskab af underliggende aktiver Gæld/tilgodehavende mod udsteder (modpartsrisiko)
Omkostninger Ofte lave TER, spreads ved handel Varierende ÅOP, ingen intradag-spread Varierende, afhænger af udsteder og aktiv
Eksempler MSCI World, S&P 500, IG-obligationer Bred indeksfond via bank/fondsplatform Råvare- og valutaeksponering, visse nicheaktiver

Relaterede praktiske overvejelser

  • Domicil og udbyttebehandling: Irsk/luxembourgsk UCITS er udbredte i Europa; udbyttehåndtering og kildeskat varierer.
  • Likviditetskilder: Husk at underliggende markedslikviditet ofte driver ETF’ens reelle likviditet.
  • Dokumenter: Læs always prospekt, KID/KIID og faktablad for detaljer om risiko, omkostninger og skat.