Etik og moral betydning

Etik er læren om, hvordan man bør handle: den filosofiske refleksion, de teoretiske principper og begrundelser for moralske domme. Moral er de faktisk gældende normer, holdninger og vurderinger i et individ, en gruppe eller et samfund.

• Man taler om etik, når man spørger: “Hvilke principper kan begrunde denne handlemåde?”
• Man taler om moral, når man siger: “I vores kultur opfattes dette som rigtigt/forkert.”
• Udtrykket “etik og moral” bruges samlet, når man vil favne både principperne og deres praktiske udtryk.

Etik kommer af græsk ēthikē (technē), afledt af ēthos = sædvane, karakter. Via latin ethica er ordet kommet ind i de europæiske sprog som betegnelse for moralfilosofi.

Moral stammer fra latin morālis = vedrørende sæder/skikke, af mōs, mōrēs = sædvane, skik, sed. I dansk blev “moral” det almindelige ord for normer og vurderinger om adfærd.

• Normativ etik - udvikler kriterier for, hvad man bør gøre:

  • Pligtetik (deontologi): handlingers rigtighed bedømmes efter regler/pligter (f.eks. Kant).
  • Konsekvensetik (utilitarisme): rigtigt er det, der maksimerer nytte/lykke (Bentham, Mill).
  • Dydsetik: fokus på karakterdyder og livsform (Aristoteles; moderne: Anscombe, MacIntyre).
  • Omsorgsetik: relationer og ansvar i konkrete afhængigheder (Gilligan, Noddings).

• Metaetik - undersøger moralens natur: Er moralske udsagn sande? Objektive? Relativistiske?
• Deskriptiv etik - beskriver faktiske moralske normer kulturelt/sociologisk.
• Anvendt etik - f.eks. bioetik, forskningsetik, erhvervsetik, teknologietik, miljøetik, AI-etik.

• Antikken: Platon og Aristoteles formulerer dyder og det gode liv; stoikerne betoner fornuft og natur.
• Middelalderen: Kristendom og moralteologi integrerer klassisk filosofi med teologiske dyder.
• Oplysningstiden: Kant formulerer pligtetik; Hume betoner følelser; utilitarismen opstår.
• 1900-tallet: Metaetik (Moore, Ayer), eksistentialisme (Sartre), diskursetik (Habermas, Apel).
• Nutiden: Genoplivning af dydsetik, omsorgsetik, dyreetik; fokus på global retfærdighed, klima og teknologi.

Lov og etik overlapper, men er ikke det samme: Det lovlige er ikke altid etisk, og det etisk rigtige er ikke altid lovkrav. Etik går forud for og informerer lovgivning, mens loven sætter minimumsstandarder for adfærd.

• Eksempel: Skatteunddragelse er ulovligt og uetisk; aggressiv skatteplanlægning kan være lovlig, men diskutabel etisk.
• Eksempel: Videnskabelig redelighed rækker ud over formel compliance og beror på integritet.

• “Vi har brug for en etisk vurdering af, om vi må bruge disse data.”
• “Virksomheden reviderer sit etiske kodeks årligt.”
• “Der opstod et etisk dilemma mellem hensynet til privatliv og offentlig sikkerhed.”
• “Hun handlede moralsk ved at indrømme fejlen og rette den.”
• “Debatten afspejler en ændring i moralen omkring kønsroller.”
• “Læger er bundet af etiske retningslinjer som tavshedspligt og informeret samtykke.”
• “Der var bred moralsk fordømmelse af svindlen.”
• “Etisk set bør vi minimere skade, selv hvis det ikke er ulovligt.”
• “Organisationen har en etisk komité til at vurdere projekter med forsøgsdyr.”
• “Han beskrives som en person med et stærkt moralsk kompas.”
• “Kampagnen overskred grænsen for god moral i markedsføring.”
• “Det er uetisk at udnytte kunders sårbarhed.”
• “‘Moralsk risiko’ i økonomi betyder, at forsikring kan øge risikovillig adfærd.”
• “Diskussionen om moralsk relativisme versus universelle værdier er gammel.”
• “I forskningen er plagiat både etisk uacceptabelt og ofte ulovligt.”

• Etik: moralfilosofi, sædelære (æld.), normativ teori, professionsetik.
• Moral: sæd, skik og brug, normer, værdier, levnedsregler, livsførelse.
• Beslægtet: integritet, samvittighed, dyder, principper, værdigrundlag, etikette (ikke det samme).
• Udledte former: etisk, uetisk; moralsk, umoralsk, amoral(isme).

• Uetisk, umoralsk, amoralsk, skrupelløs, kynisk.
• Relaterede modsætninger: hykleri (modsætning mellem udtalt moral og handling), nihilisme (fornægtelse af moralske værdier).

• Etik vs. etikette: Etikette er høflighedsregler; etik handler om moralsk rigtigt og forkert.
• Moral vs. moraliseren: At have en moral er noget andet end at udskamme andre.
• Relativisme: Kulturelle forskelle i moral udelukker ikke, at nogle værdier kan være brede eller universelle (f.eks. skade-minimering).

Organisationer og fag anvender etik til at styre beslutninger, især hvor loven ikke giver tydelige svar.

• Bioetik: informeret samtykke, forsøgsdyr, genetisk testning.
• Erhvervs- og finansetik: interessekonflikter, gennemsigtighed, greenwashing, ESG.
• Teknologi- og dataetik: privatliv, algoritmisk bias, ansvarlig AI.
• Offentlig administration: habilitet, retssikkerhed, fairness.
• Journalistik: kildebeskyttelse, korrekthed, skadeprincippet.

En enkel etisk beslutningsmodel:

1. Afklar problemet og berørte parter.
2. Identificér relevante principper (pligt, konsekvens, dyder, rettigheder).
3. Vurder konsekvenser og risici for alle parter.
4. Overvej alternativer og proportionalitet.
5. Begrund og dokumentér beslutningen; evaluer efterfølgende.

• Ordklasse: “etik” (substantiv, fælleskøn) - “etisk” (adjektiv), “uetisk” (negation).
• “moral” (substantiv) - “moralsk” (adjektiv), “umoralsk” (negation); “amoral” beskriver fravær af moral.
• Fast udtryk: “etisk forsvarlig”, “moralsk kompas”, “moralsk panik”, “etisk komité”, “moralkodeks”.

• Normer og værdier
• Pligtetik, konsekvensetik, dydsetik
• Metaetik, relativisme, moralrealisme
• Integritet, samvittighed, dyder
• Lov og ret, compliance, ansvarlighed
• CSR og ESG