Etisk korrekt betydning

“Etisk korrekt” er et vurderende udtryk, der angiver, at noget lever op til normative standarder for god og ansvarlig adfærd. I almindelig brug betyder det ofte:

• Respekt for personer, rettigheder, autonomi og privatliv.
• Ikke-skadevolden (undgå at påføre skade) og velgørenhed (tilstræb at gøre godt).
• Retfærdighed (fair fordeling, ikke-diskrimination, lige behandling).
• Integritet og gennemsigtighed (ærlighed, redelighed, åbne begrundelser).
• Ansvarlighed for konsekvenser, herunder langsigtede og indirekte.

Bemærk, at “etisk korrekt” ikke er en naturvidenskabelig kendsgerning, men en normativ vurdering. Hvad der anses som etisk korrekt, kan derfor variere med kontekst og værdigrundlag, men hviler ofte på bredt anerkendte principper og faglige kodekser.

• Etisk: via latin ethica og fransk éthique fra græsk ēthikē (afledt af ēthos, “sædvane, karakter”).
• Korrekt: fra latin correctus (af corrigere, “rette, forbedre”), indlånt via fransk/tysk til dansk.
• Ordklasse: adjektiv; bruges attributivt (“etisk korrekt beslutning”) og prædikativt (“handlingen er etisk korrekt”). Substantivering forekommer som “etisk korrekthed” eller oftere “etisk forsvarlighed”.
• Gradbøjning: kan kompareres i praksis (“mere/fuldt ud etisk korrekt”), men mange foretrækker binær vurdering eller nuancer som “etisk acceptabel/uforsvarlig”.

• Lovligt vs. etisk: Noget kan være lovligt uden at være etisk korrekt (fx aggressiv skattetilpasning). Omvendt kan civil ulydighed være ulovlig, men af nogle vurderes etisk korrekt.
• Etik vs. moral: I daglig tale bruges de ofte synonymt. I faglig forstand kan “etik” være systematisk refleksion over moral.
• Branchestandarder: Hvad der er etisk korrekt, kan specificeres i kodekser (lægeetik, forskningsetik, journalistisk etik, ingeniøretik osv.).
• Kontekstafhængighed: Kulturelle normer, stakeholders og risici påvirker vurderingen.

• “Er det etisk korrekt at bruge kundedata til målretning uden eksplicit samtykke?”
• “Virksomheden ændrede leverandør for at sikre etisk korrekt produktion uden børnearbejde.”
• “Det er ikke etisk korrekt at fortsætte forsøget, hvis deltagerne tager skade.”
• “En etisk korrekt forskningspraksis kræver informeret samtykke.”
• “Kommunikationen var juridisk holdbar, men næppe etisk korrekt.”
• “Vi søger etisk korrekt indkøb med fokus på sporbarhed og fair løn.”
• “Er det etisk korrekt at prioritere yngre patienter, når ressourcerne er knappe?”
• “Han valgte den mest etisk korrekte løsning, selvom den var dyrere.”
• “Der mangler klare kriterier for, hvad der er etisk korrekt AI-brug.”
• “Et etisk korrekt svar kræver transparens om interessekonflikter.”

• Etisk korrekt adfærd/praksis/beslutning/valg/kommunikation
• Etisk korrekt behandling/udfald/prioritering
• Etisk korrekt indkøb/investering/leverandørkæde
• Etisk korrekt datahåndtering/samtykke/anonymisering
• Etisk forsvarlig/acceptabel/rimelig (nære synonymer)
• Etisk problematisk/tvivlsom/uforsvarlig (modstykker)

• Synonymer: etisk forsvarlig, moralsk forsvarlig, moralsk rigtig, ansvarlig, redelig, hæderlig, integritetspræget, principfast, samvittighedsfuld.
• Nære relaterede begreber: ansvarlighed, integritet, god skik, fair praksis, due diligence, bæredygtig, samfundsansvar (CSR/ESG).

• Antonymer: uetisk, moralsk forkastelig, uforsvarlig, tvivlsom, skruppelløs, kynisk, ansvarsløs.
• Relaterede kontraster: “kun lovlig”, “kommercielt optimal men uetisk”.

• Antikken: Dydsetik (Aristoteles) - god karakter og det gode liv.
• Oplysningstiden: Pligtetik (Kant) - handle efter principper, der kan gøres til universel lov; respekt for personer.
• Utilitarismen: Vægt på konsekvenser og størst mulig samlet velfærd (Bentham, Mill).
• 20.-21. årh.: Professionelle kodekser, menneskerettigheder, bioetikkens principper, CSR/ESG, bæredygtighed og globalt ansvar.

• Forskning og sundhed: informeret samtykke, ikke-skadevolden, retfærdig rekruttering; henvisninger til fx Helsinki-deklarationen og etik-komitéer.
• Virksomheder: ansvarlig leverandørkæde, anti-korruption, fair løn, klima- og miljøhensyn; CSR/ESG-rapportering.
• Offentlig forvaltning: habilitet, proportionalitet, ligebehandling, datasikkerhed og transparens.
• Teknologi og AI: privatliv, bias/fairness, forklarlighed, sikkerhed, accountability, human oversight.
• Medier og kommunikation: sandhedsforpligtelse, kildekritik, undgå skade, ret til svar.
• Forbrug og investering: etisk forbrug (dyrevelfærd, klima, social retfærdighed), etiske fonde.

• Bioetik: autonomi, ikke-skadevolden, velgørenhed, retfærdighed.
• Deontologi: pligter, rettigheder, universelle maksimer.
• Konsekvensetik: nettoeffekter, proportionalitet, risici.
• Dydsetik: karakterdyder (ærlighed, mådehold, mod, omtanke).
• Rammeværk i praksis: OECD-retningslinjer, FN’s Global Compact, menneskerettigheder, Due Diligence-standarder.

Der er brede, ofte universelle principper (fx forbud mod tortur og diskrimination), men anvendelse og prioritering kan variere med kultur, lovgivning og lokale normer. Globalt arbejde kræver derfor både respekt for lokale forhold og forpligtelse til internationale standarder.

• “Lovligt = etisk”: Forveksling af jura og etik.
• Etik-washing: Blanket-erklæringer uden reel forandring.
• Snæver interessentforståelse: Overser indirekte berørte (fx fremtidige generationer).
• Utilstrækkelig transparens: Skjulte forudsætninger og interessekonflikter.
• Overgeneralisering: Antage at én kodeks løser alle dilemmaer.

1. Identificer aktører og interesser: Hvem påvirkes, direkte og indirekte?
2. Kortlæg principper: Rettigheder, pligter, konsekvenser, dyder, retfærdighed.
3. Scenarieanalyse: Hvad er alternativerne, og hvilke risici rummer de?
4. Transparens-test: Kan beslutningen begrundes åbent og forståeligt?
5. Reversibilitet og konsistens: Ville beslutningen være acceptabel, hvis roller byttes? Er den konsistent med tidligere valg?
6. Overhold kodekser og lov: Mindst som bundniveau; stræb højere, hvor nødvendigt.
7. Dokumentér og lær: Beskriv afvejninger og vær åben for revision.

• Etik, moral, integritet, ansvarlighed, due diligence, compliance (efterlevelse af regler), CSR/ESG, fairness, bæredygtighed, interessekonflikt.
• Ikke at forveksle med politisk korrekt, som handler om sprogbrug og sociale normer, ikke nødvendigvis etisk begrundede pligter eller principper.

• Engelsk: ethically correct, ethically sound, morally right
• Tysk: ethisch korrekt
• Svensk: etiskt korrekt
• Norsk: etisk korrekt
• Fransk: conforme à l’éthique, éthiquement correct (sjældnere)
• Spansk: éticamente correcto
• Portugisisk: eticamente correto
• Hollandsk: ethisch correct
• Polsk: etycznie poprawny

• “Det er etisk korrekt at kreditere kollegaer for deres arbejde.”
• “Er det etisk korrekt at bruge ansigtsgenkendelse i det offentlige rum?”
• “Vi donerede overskudsmad - det virkede både praktisk og etisk korrekt.”
• “Transparente reklamer er etisk korrekt markedsføring.”
• “At indhente informeret samtykke er etisk korrekt forskning.”

“Etisk korrekt” er en normativ vurdering, der handler om at gøre det rigtige af hensyn til mennesker, samfund og fremtid. Begrebet kræver kontekst, tydelige principper og gennemsigtig argumentation - og rækker ud over blot at overholde lovens minimumskrav.