Etnicitet betydning

Etnicitet beskriver en form for kollektiv identitet, der:

• Er kulturelt forankret: fælles skikke, værdier, normer, sprog, symboler, mad, musik og ritualer.
• Er historisk og narrativ: fortællinger om oprindelse, migration, fælles erfaringer og “vi”-fællesskab.
• Er relationel: opstår og giver mening i mødet med andre grupper (grænsedragning og tilhørsforhold).
• Er dynamisk: kan forandres, kombineres og forhandles; individer kan have flere etniske tilhørsforhold.
• Adskiller sig fra race: etnicitet er primært kulturel og social; race er et omstridt historisk begreb med påstået biologisk forankring.

Ordet stammer fra græsk éthnos (folk, nation) og adjektivet ethnikós (folkelig/hedensk), via latinske og senere franske/engelske afledninger med endelsen -itet (-ity), der danner abstrakte navneord. I dansk sammenhæng blev etnisk og etnicitet udbredt i det 20. århundrede, særligt i samfundsvidenskaberne.

• Forskning: antropologi, sociologi, historie, politologi, folkesundhed og migrationsstudier.
• Politik og forvaltning: ligebehandling, integration, minoritetsbeskyttelse, sprog- og uddannelsespolitik.
• Juridisk: forbud mod diskrimination på grund af etnisk oprindelse; databeskyttelse af oplysninger om etnisk oprindelse.
• Arbejdsliv og uddannelse: mangfoldighed, inklusion, repræsentation og lige adgang.
• Sundhed: forskelle i sygdomsbyrde og adgang, hvor etnicitet kan indgå som en social determinant (med forsigtighed).
• Kultur og medier: identitet, symboler, repræsentation og stereotyper.

• “Studiet undersøger, hvordan etnicitet og klasse påvirker skolevalg.”
• “Der må ikke ske forskelsbehandling på baggrund af etnicitet eller religion.”
• “Hun beskriver sin etnicitet som både kurdisk og dansk.”
• “Projektet ser på relationen mellem etnicitet, sprog og byens boligområder.”
• “I spørgeskemaet kan deltagerne angive flere etniciteter.”
• “Museet belyser kunstnerens værker i lyset af etnicitet og diaspora.”
• “Foreningen arbejder mod etnicitetsbaseret profilering.”
• “Konflikten er ikke kun et spørgsmål om religion, men også om etnicitet og sprog.”
• “Rapporten anbefaler, at man skelner mellem nationalitet og etnicitet.”
• “Der er stor etnisk mangfoldighed i området, og flere etniciteter deler de samme faciliteter.”

Der findes ingen fuldstændige synonymer til “etnicitet”, men følgende bruges ofte i beslægtede betydninger (med nuancer):

• Etnisk tilhørsforhold - fokuserer på individets oplevede gruppeforbindelse.
• Kulturel baggrund - bredere og mindre præcist end etnicitet.
• Folkelig oprindelse - ældre/almindelig formulering; kan virke upræcis.
• Oprindelse - meget bredt; kræver kontekst.

Der findes ikke egentlige antonymer, men følgende fungerer som kontraster:

• Universalitet - fokus på det menneskeligt fælles frem for gruppeforskelle.
• Individualitet - vægt på personlig identitet frem for gruppeidentitet.
• Kosmopolitisme - identitet løsrevet fra etnisk/national tilknytning.
• Post-etnisk - perspektiver der de-vægter etniske kategorier.

I 1800-tallets Europa var “folk” og “nation” centrale identitetsbegreber. Fra midten af det 20. århundrede vandt “etnicitet” indpas i forskning og politik, ikke mindst i lyset af afkolonisering, migration og borgerrettighedsbevægelser. Moderne teorier betoner, at etnicitet skabes og vedligeholdes gennem sociale grænser, symboler og interaktion - frem for at være en fast essens. I nyere studier indgår også intersektionalitet, dvs. samspillet mellem etnicitet, køn, klasse, alder, religion m.m.

• Selvidentifikation vs. tilskrivning: Om personen selv vælger tilhørsforhold, eller om det registreres udefra.
• Enkelt- eller flerfoldig identitet: Muligheden for at angive flere etniciteter.
• Pan-etniske kategorier: Brede samlekategorier (fx “latino”, “arabisk”, “asiatisk”), som kan skjule intern mangfoldighed.
• Tidslig og situationsafhængig: Etnisk selvidentifikation kan ændre sig over tid og på tværs af situationer.
• Metodiske hensyn: Kategorier bør defineres klart og anvendes etisk og proportionelt, især i forskning og forvaltning.

• Statistik og registrering: Officiel statistik i Danmark anvender typisk oplysninger om landefødsel og forældrebaggrund (fx “indvandrere” og “efterkommere”) fremfor direkte registrering af etnicitet.
• Lovgivning: Dansk lov forbyder diskrimination på grund af bl.a. race og etnisk oprindelse (ligebehandling). Databeskyttelsesregler anser oplysninger om race eller etnisk oprindelse for særligt følsomme.
• Sprogbrug: Udtryk som “etnisk dansk” forekommer i offentlig debat, men er omdiskuteret og bør anvendes med omtanke og præcisering af kriterier.

• Ordklasse: Navneord, fælleskøn - en etnicitet. Genitiv: etnicitetens. Ofte ubestemt og utælleligt, men flertalsformen etniciteter forekommer i faglige tekster.
• Afledninger: etnisk (adj.), etnificering (proces, hvor fænomener tillægges etnisk betydning), etnografisk (metodisk betegnelse).
• Hyppige forbindelser: “etnisk mangfoldighed”, “etnisk minoritet/majoritet”, “etnisk oprindelse”, “etnicitetsbaseret diskrimination”, “etnisk profilering”.

• Biologisering: At behandle etnicitet som naturgivet eller genetisk - begrebet er socialt og kulturelt.
• Sammenblanding med nationalitet: Juridisk statsborgerskab er ikke det samme som etnisk tilhørsforhold.
• Overgeneralisering: Pan-etniske betegnelser kan skjule vigtige interne forskelle.
• Stigmatisering: Etniske kategorier kan “låse” mennesker fast i stereotyper; neutral og præcis sprogbrug anbefales.

• Engelsk: ethnicity
• Tysk: Ethnizität
• Svensk: etnicitet
• Norsk (bokmål): etnisitet
• Fransk: ethnicité
• Spansk: etnicidad
• Italiensk: etnicità
• Finsk: etnisyys
• Polsk: etniczność

• Etnisk gruppe
• Nationalitet
• Race (samfundsvidenskabeligt begreb)
• Minoritet og majoritet
• Multikulturalisme
• Diaspora
• Integration og assimilation
• Etnografi og etnologi