Etnocentrisme betydning

Etnocentrisme er en social og kognitiv orientering, hvor ens egen kultur opfattes som naturlig, rigtig eller overlegen. Dermed bliver andre kulturelle mønstre tolket gennem egne briller, hvilket kan forvrænge forståelsen af fremmede skikke, institutioner og værdier.

• Kognitiv dimension: Tendens til at tolke verden via egne begreber og kategorier.
• Normativ dimension: Egne normer opfattes som målestok for “korrekt” adfærd.
• Affektiv dimension: Følelsesmæssig tilknytning til egen gruppe og skepsis over for andre.
• Adfærdsmæssig dimension: Praksisser som favorisering af egne, diskrimination eller eksklusion af andre.

Etnocentrisme kan være implicit (ubevidste bias) eller eksplicit (udtalte værdidomme), og den kan forekomme på individ-, gruppe- og institutionsniveau.

Ordet stammer fra græsk ethnos (folk, nation) + kentron (centrum) samt suffikset -isme. Begrebet blev især udbredt af den amerikanske sociolog William G. Sumner i værket Folkways (1906), hvor han beskrev, hvordan grupper ser deres egne skikke som målestok for alt.

I dansk fagsprog bruges substantivet etnocentrisme og adjektivet etnocentrisk. Begrebet står historisk i kontrast til kulturrelativisme, som blev udviklet i antropologien som en metodisk modvægt.

• Hverdagssprog: “Det er ulækkert at spise med hænderne” (uden at kende konteksten, hvor det er normen).
• Uddannelse: Læreplaner der primært fremhæver vestlige forfattere som kanoniske og marginaliserer andre traditioner.
• Arbejdsliv/ledelse: Et hovedkontor påtvinger alle filialer kommunikationsstile baseret på hjemlandets normer.
• Medier: Nyhedsdækning der vurderer andre landes politik ud fra hjemlandets institutionslogik.
• Sundhedsvæsen: Manglende anerkendelse af patienters kulturelle forklaringsmodeller for sygdom.
• International politik: “Civiliseringsmissioner” og eksport af demokrati uden lokalt ejerskab.
• Forskning: Måleinstrumenter udviklet i én kultur anvendes ukritisk i en anden, hvilket skaber måle-bias.
• Markedsføring: Global kampagne antager samme humor og symbolik fungerer overalt.
• Jura: Tolkepraksis, der ikke tager højde for kulturelle kommunikationsformer i vidneudsagn.

• Kulturrelativisme: Metodisk tilgang, hvor praksisser forstås ud fra deres egen kulturelle kontekst.
• Eurocentrisme: Etnocentrisk bias der favoriserer europæiske/vestlige perspektiver.
• Afrocentrisme, Sinocentrisme m.fl.: Perspektiver der centrerer specifikke kulturelle traditioner.
• Xenofobi: Frygt for eller fjendtlighed mod det fremmede; kan være etnocentrisk motiveret.
• Nationalisme: Politisk ideologi der kan indeholde etnocentriske elementer.
• Stereotyper og fordomme: Kognitive forenklinger og negative holdninger, ofte næret af etnocentrisme.
• Kulturel bias: Systematiske skævheder i metoder, institutioner eller teknologier, forankret i én kultur.

• Kulturchauvinisme (nært beslægtet, ofte mere vurderende/overlegenhedspræget).
• Kulturcentrisme (betoner “centrering” om egen kultur).
• Hjemmefavorisering (mildere, især i forbrugeradfærd/økonomi).

Bemærk at synonymerne ikke altid dækker hele begrebet “etnocentrisme”.

• Kulturrelativisme
• Kosmopolitisme
• Interkulturalisme
• Pluralisme
• Perspektivtagning (psykologisk modstrategi)

• Antropologi: Opgør med tidlige, evolutionistiske hierarkier over kulturer gennem kulturrelativisme.
• Sociologi: Analyse af in-gruppe/out-gruppe-mekanismer og social sammenhængskraft.
• Psykologi: Studier af kognitive bias, social identitet og fordomme.
• Kommunikation: Tværkulturel kommunikation og misforståelser i globale organisationer.
• Postkoloniale studier: Kritik af vestlige fortællinger, kanoner og videnshierarkier.

• Potentielle fordele: Intern gruppesammenhæng og identitet; klar normativ referenceramme.
• Ulemper: Misforståelser, konflikter, diskrimination, dårlige beslutninger i tværkulturelle sammenhænge, metodisk bias i forskning.
• Praktiske implikationer: Behov for tilpasning, inklusion og lokal kontekstforståelse i politik, uddannelse, sundhed og erhverv.

• Selvrefleksion: Undersøg egne antagelser og “selvfølgeligheder”.
• Perspektivtagning: Aktivt forsøg på at se praksisser gennem andres kategorier.
• Kontekstualisering: Forstå normer i deres historiske og sociale sammenhæng.
• Tværkulturel træning: Interkulturel kommunikation, tolkningskompetencer, sproglig bevidsthed.
• Metodisk justering: Kulturel validering af tests, skalaer og designs; lokalt co-design.
• Institutionelle tiltag: Diversitet i teams, “localization” af politikker og services.

• Ordklasse: Substantiv: etnocentrisme; adjektiv: etnocentrisk; adverbialt: etnocentrisk(e) brugt som sætningsled.
• Bøjning: Ubestemt: en etnocentrisme (sjældent), bestemt: etnocentrismen; flertal bruges normalt ikke.
• Afledninger: Etnocentrist (person), etnocentristisk (variantform af adjektivet forekommer, men “etnocentrisk” er mest udbredt).

• Artiklen kritiserer den etnocentrisme, der præger dele af læseplanen.
• En etnocentrisk tilgang kan skabe misforståelser i internationale projekter.
• Forskerne reviderede deres skala for at reducere etnocentrisk måle-bias.
• Hun arbejdede aktivt for at modvirke etnocentrisme gennem dialog og fælles læring.

• Skalaer: Generalized Ethnocentrism (GENE) Scale og lignende instrumenter måler tendensen til at favorisere egen gruppe.
• Metodiske hensyn: Kulturel oversættelse, pilotafprøvning og back-translation er vigtige for at undgå etnocentrisk bias.

• Kulturrelativisme
• Eurocentrisme
• Xenofobi
• Nationalisme
• Stereotyper
• Kulturel bias
• Interkulturel kommunikation