Etnologi betydning

Etnologi betegner en humanistisk og samfundsvidenskabelig disciplin, der analyserer kultur som praksis: normer, ritualer, vaner, identiteter, symboler, relationer og materiel kultur. Hvor etnografi typisk beskriver en konkret gruppe eller situation via feltarbejde, søger etnologi at fortolke og sammenligne mønstre på tværs for at forklare ligheder og forskelle mellem kulturer.

Kernen i etnologi er at forstå, hvordan mennesker gør hverdagen meningsfuld - fra madvaner, boligformer og beklædning til arbejde, fritid, teknologi og festkultur - samt hvordan disse praksisser forandres historisk.

• Oprindelse: Græsk ethnos (folk, nation) + logos (lære, viden) → “læren om folk/kulturer”.
• Udtale (dansk, vejledende): et-no-lo-GI.
• Indført: I sin moderne faglige betydning fra 1800-tallet.

• 1800-tallet: Fremvækst i Europa med interesse for “folkekultur” og nationale traditioner; museale samlinger af redskaber, dragter og folkelige fortællinger.
• Tidlig 1900-tallet: Overgang fra evolutionistiske idéer til kulturrelativisme; systematiske indsamlinger, kortlægninger og typologier.
• Midt/slut 1900-tallet: Vrid fra “bondekultur” og fortid til samtidige hverdagsliv; urbanisering, forbrug, arbejdsliv, migration, velfærdsstat.
• Senmoderne etnologi: Fokus på globalisering, mobilitet, digitale fællesskaber, køn, klasse, materialitet og affekt; refleksiv metodik og etisk opmærksomhed på forskningens konsekvenser.
• I Skandinavien: “Europæisk etnologi” har særligt studeret hverdagsliv i historisk og nutidigt perspektiv; tæt tilknytning til museer og kulturarvsinstitutioner.

• Deltagerobservation og kvalitative interviews i hverdagskontekster (hjem, arbejde, online fællesskaber).
• Arkivstudier og analyse af genstande, billeder, dagbøger, opskrifter, reklamer, digitale spor.
• Komparativ analyse på tværs af steder, perioder og sociale grupper.
• Fortolkende/tematiske tilgange: symbolsk, materialitet, praksisteori, performativitet, affekt, tingsteori.
• Samarbejdende og anvendt etnologi med offentlige institutioner, virksomheder og lokalsamfund.

• Museer og kulturarv: Udstillingsudvikling, samlingsstrategi, formidling af hverdagsliv og minoriteters historie.
• Offentlig politik: Borgerinddragelse, sundhedskampagner, byudvikling, integration og inklusion.
• Erhverv og design: Brugerindsigt, service- og produktdesign, arbejdskultur, forbrugeradfærd.
• Uddannelse og formidling: Læremidler, kulturforståelse, interkulturel kompetence.
• Digital kultur: Sociale medier, gaming, platforme og dataficering af hverdagsliv.

• Hun læser etnologi på universitetet med speciale i madkultur.
• Museet ansatte en etnolog til at kortlægge hverdagsliv under 1970’ernes kriser.
• Artiklen giver en etnologisk analyse af sommerhusliv og fællesskab.
• Rapporten kombinerer etnografiske data med etnologisk fortolkning.
• Projektet sammenligner etnologisk pendlerkultur i Danmark og Sverige.
• Der indsamles etnologisk materiale om bryllupsskikke blandt unge i storbyen.
• Et etnologisk blik på smarthome-teknologi afdækker nye familieroller.
• Udstillingen bygger på etnologiske feltstudier og arkivfund.
• Kurset introducerer etnologiens teorier om materialitet og forbrug.

• etnologi (substantiv, oftest ubestemt og utælleligt i faglig brug): etnologiens.
• etnolog (person): en etnolog, etnologen, etnologer, etnologerne.
• etnologisk (adjektiv): etnologisk metode, etnologiske studier.

• Folkelivsforskning (historisk/regionsspecifikt).
• Europæisk etnologi (studier af europæisk hverdagsliv; institutionsbetegnelse i Norden).
• Kulturantropologi (nært beslægtet og ofte overlappende; ikke altid fuldgyldigt synonym).
• Folkloristik (delområde; traditioner og fortællinger).

Der findes ikke et egentligt antonym til “etnologi”. Relevante kontraster kan være:

• Etnografi som metode vs. etnologi som fortolkende/comparativ disciplin.
• Kvantitative målinger vs. kvalitative fortolkninger (metodisk kontrast, ikke modsætning).
• Naturvidenskabelige forklaringer af mennesket vs. kulturelle forklaringer (perspektivforskelle).

• Etnocentrisme, kulturel relativisme, identitet, habitus, ritual, materialitet, hverdagsliv, praksisteori, tingsteori, kulturarv, globalisering, migration.

• Repræsentation: Hvem taler på vegne af hvem? Valg af citater, anonymisering og magtrelationer.
• Koloniale arv: Ældre indsamlinger og kategorier kan bære skævheder; behov for dekoloniserende praksis.
• Samarbejde: Co-creation og tilbageføring af viden til deltagere og lokalsamfund.
• Data og etik: Samtykke, dataopbevaring og ansvarlig brug af visuelle/digitale materialer.

• Universitetet i København: Uddannelser og forskningsmiljø i Europæisk Etnologi.
• Sverige og Finland: Stærke etnologiske miljøer (fx Lunds universitet, Uppsala, Åbo).
• Museer og arkiver: Nationalmuseet, Den Gamle By, Dansk Folkemindesamling m.fl. anvender etnologiske metoder og indsigter.

• Etnicitet: Handler om gruppetilhørsforhold/identitet; etnologi er faget, der kan studere etnicitet blandt meget andet.
• Etymologi: Ordlære (ords oprindelse) - ligner sprogligt, men er et helt andet fagområde.

• Etnologi er fortolkende, sammenlignende kulturforskning med fokus på hverdagsliv og materialitet.
• Bruger feltarbejde og arkiver til at forstå kulturelle mønstre og forandringer.
• Anvendes i forskning, museer, politikudvikling, design og erhverv.