Eufori betydning
Eufori er en intens og ofte kortvarig tilstand af stærk glæde, opløftethed og velvære - en lykkebrus, der kan føles altopslugende og smittende
Ordet bruges både om den spontane jubel, der følger en stor begivenhed, og i faglige sammenhænge om et unormalt forhøjet stemningsleje.
Betydning og definition
eufori (substantiv, fælleskøn) betegner:
- Almen betydning: En stærk, positiv følelsestilstand præget af lykke, begejstring og opløftethed, ofte kortvarig og knyttet til en konkret anledning (fx en sejr, forelskelse eller god nyhed).
- Faglig (medicinsk/psykiatrisk) betydning: Et forhøjet stemningsleje, der kan være uforholdsmæssigt i forhold til situationen og forekomme ved visse tilstande (fx mani/hypomani) eller som virkning af euforiserende stoffer.
- Overført/kollektiv betydning: En smittende stemning i en gruppe eller i samfundsdebatten, fx “børseufori”, “valgsejrseufori” eller “festival-eufori”.
Etymologi og oprindelse
Ordet kommer via latin og fransk af græsk euphoria (ευφορία), afledt af eu- “godt/vel-” og phérein “at bære”. Den oprindelige betydning var “at bære noget vel” - dvs. at være ved godt helbred eller tåle sygdom smertefrit. I moderne sprog er betydningen flyttet mod “intens velvære/lykkefølelse”, men den medicinske rod forklarer stadig brugen i kliniske sammenhænge.
Udtale, bøjning og ordklasse
| Punkt | Oplysning |
|---|---|
| Ordklasse | Substantiv (fælleskøn) |
| Udtale (IPA) | [eufoˈʁi] (tryk på sidste stavelse) |
| Stavelsesdeling | eu-fo-ri |
| Bøjning | Ubestemt ental: eufori; bestemt ental: euforien; ubestemt flertal: euforier; bestemt flertal: euforierne |
| Genitiv | euforis (fx “euforis intensitet”) - dog ofte undgået til fordel for omskrivning |
| Afledninger | euforisk (adj.), euforiserende (adj.; fx “euforiserende stoffer”) |
| Typiske sammensætninger | børseufori, købseufori, valgsejrseufori, nyforelskelses-eufori, sports-eufori, kollektiv eufori |
Brug og nuancer
- Kortvarighed: Eufori beskrives ofte som en intens men flygtig tilstand (“øjeblikkets eufori”).
- Styrke: Stærkere end “glæde” eller “opstemthed”; svagere og mere jordnær end “ekstase”.
- Vurdering: Kan have både positiv (smittende entusiasme) og kritisk klang (uoverlagt optimisme, “blind eufori”).
- Fagligt: I klinisk kontekst bruges ordet deskriptivt om stemningsleje, ikke som en værdidom.
Eksempler på brug
- Hun var i ren eufori, da hun modtog beskeden om jobbet.
- Stadion eksploderede i eufori efter det afgørende mål.
- Der bredte sig en bølge af eufori på aktiemarkedet efter tallene.
- I euforiens rus lovede han mere, end han kunne holde.
- Nyforelskelsens eufori gør alting lysere.
- Dirigenten talte om den eufori, der kan opstå i et orkester, når alt klapper.
- Efter maratonløbet oplevede hun en eufori, der varede i flere timer.
- Terapeuten påpegede, at eufori kan være et tegn på hypomani hos nogle patienter.
- Ledelsen forsøgte at dæmpe euforien og minde om de langsigtede risici.
- Publikum var euforiske over den uventede ekstra koncert.
- Han købte huset i eufori efter lønforhøjelsen.
- Filmen slutter i en kollektiv eufori, hvor byens beboere danser på torvet.
- Der opstod næsten krigseufori i pressen efter de første meldinger.
- Hun beskrev smerten og den efterfølgende eufori ved at gennemføre bestigningen.
- Analytikeren advarede mod kunstig eufori drevet af kortsigtede nyheder.
Synonymer og nærtstående udtryk
- Stærke/poetiske: ekstase, henrykkelse, lykkebrus, lykkerus, salighed
- Neutrale: begejstring, jubel, opløftethed, høj stemning, opstemthed
- Nært beslægtede: velvære, triumffølelse, entusiasme
- Tillægsord: euforisk (fx euforisk stemning, euforiske tilråb)
Antonymer og kontraster
- Almen modsætning: tristhed, nedtrykthed, mismod, tungsind, melankoli, apati
- Faglig modsætning: dysfori (nedsat/ubehageligt stemningsleje)
- Relateret kontrast: realisme/nøgternhed (i betydningen “dæmp euforien”)
Historisk udvikling
I antikken og op gennem tidlig medicinsk tradition betegnede “eufori” en robusthed eller et godt velbefindende i kroppen, særligt evnen til at tåle sygdom eller behandling uden større ubehag. I 1800- og 1900-tallet gled betydningen i almindeligt sprog over mod den følelsesmæssige dimension: intens lykke og opløftethed. I dag lever begge spor side om side, idet den kliniske terminologi stadig bruger ordet teknisk, mens dagligsproget typisk sigter til en følelsesmæssig rus.
Relaterede begreber
- Euforisk (adj.): “en euforisk forsamling”, “euforisk jubel”.
- Euforiserende (adj.): “euforiserende stoffer” bruges om midler, der kan fremkalde eufori.
- Dysfori: modsatsbetegnelse i psykiatrien for nedsat velbefindende/ubehag ved sig selv eller situationen.
- Mani/hypomani: tilstande med forhøjet stemningsleje, hvor eufori kan indgå som symptom.
Kollokationer og faste vendinger
- i eufori; af ren eufori; eufori over noget
- dæmpe/bremse euforien; lade euforien lægge sig
- en bølge af eufori; smittende eufori; kortvarig eufori; kunstig eufori
- børseufori, købseufori, valgsejrseufori, festival-eufori, sports-eufori
Sproglige råd og stil
- Brug “eufori” når du vil markere styrken i oplevelsen - stærkere end “glæde”, men ofte kortere og mere situationel end “lykke”.
- I nøgterne eller analytiske tekster kan ordet antyde overoptimisme (fx “markedet er præget af eufori”).
- I klinisk/teknisk tekst bør “eufori” forstås deskriptivt, uden automatisk positiv eller negativ værdi.
Oversættelser
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | euphoria |
| Tysk | Euphorie |
| Fransk | euphorie |
| Spansk | euforia |
| Svensk | eufori |
| Norsk | eufori |
| Græsk | ευφορία (euforia) |