Eufori betydning

Eufori er en intens og ofte kortvarig tilstand af stærk glæde, opløftethed og velvære - en lykkebrus, der kan føles altopslugende og smittende

Ordet bruges både om den spontane jubel, der følger en stor begivenhed, og i faglige sammenhænge om et unormalt forhøjet stemningsleje.


Betydning og definition

eufori (substantiv, fælleskøn) betegner:

  • Almen betydning: En stærk, positiv følelsestilstand præget af lykke, begejstring og opløftethed, ofte kortvarig og knyttet til en konkret anledning (fx en sejr, forelskelse eller god nyhed).
  • Faglig (medicinsk/psykiatrisk) betydning: Et forhøjet stemningsleje, der kan være uforholdsmæssigt i forhold til situationen og forekomme ved visse tilstande (fx mani/hypomani) eller som virkning af euforiserende stoffer.
  • Overført/kollektiv betydning: En smittende stemning i en gruppe eller i samfundsdebatten, fx “børseufori”, “valgsejrseufori” eller “festival-eufori”.

Etymologi og oprindelse

Ordet kommer via latin og fransk af græsk euphoria (ευφορία), afledt af eu- “godt/vel-” og phérein “at bære”. Den oprindelige betydning var “at bære noget vel” - dvs. at være ved godt helbred eller tåle sygdom smertefrit. I moderne sprog er betydningen flyttet mod “intens velvære/lykkefølelse”, men den medicinske rod forklarer stadig brugen i kliniske sammenhænge.


Udtale, bøjning og ordklasse

Punkt Oplysning
Ordklasse Substantiv (fælleskøn)
Udtale (IPA) [eufoˈʁi] (tryk på sidste stavelse)
Stavelsesdeling eu-fo-ri
Bøjning Ubestemt ental: eufori; bestemt ental: euforien; ubestemt flertal: euforier; bestemt flertal: euforierne
Genitiv euforis (fx “euforis intensitet”) - dog ofte undgået til fordel for omskrivning
Afledninger euforisk (adj.), euforiserende (adj.; fx “euforiserende stoffer”)
Typiske sammensætninger børseufori, købseufori, valgsejrseufori, nyforelskelses-eufori, sports-eufori, kollektiv eufori

Brug og nuancer

  • Kortvarighed: Eufori beskrives ofte som en intens men flygtig tilstand (“øjeblikkets eufori”).
  • Styrke: Stærkere end “glæde” eller “opstemthed”; svagere og mere jordnær end “ekstase”.
  • Vurdering: Kan have både positiv (smittende entusiasme) og kritisk klang (uoverlagt optimisme, “blind eufori”).
  • Fagligt: I klinisk kontekst bruges ordet deskriptivt om stemningsleje, ikke som en værdidom.

Eksempler på brug

  • Hun var i ren eufori, da hun modtog beskeden om jobbet.
  • Stadion eksploderede i eufori efter det afgørende mål.
  • Der bredte sig en bølge af eufori på aktiemarkedet efter tallene.
  • I euforiens rus lovede han mere, end han kunne holde.
  • Nyforelskelsens eufori gør alting lysere.
  • Dirigenten talte om den eufori, der kan opstå i et orkester, når alt klapper.
  • Efter maratonløbet oplevede hun en eufori, der varede i flere timer.
  • Terapeuten påpegede, at eufori kan være et tegn på hypomani hos nogle patienter.
  • Ledelsen forsøgte at dæmpe euforien og minde om de langsigtede risici.
  • Publikum var euforiske over den uventede ekstra koncert.
  • Han købte huset i eufori efter lønforhøjelsen.
  • Filmen slutter i en kollektiv eufori, hvor byens beboere danser på torvet.
  • Der opstod næsten krigseufori i pressen efter de første meldinger.
  • Hun beskrev smerten og den efterfølgende eufori ved at gennemføre bestigningen.
  • Analytikeren advarede mod kunstig eufori drevet af kortsigtede nyheder.

Synonymer og nærtstående udtryk

  • Stærke/poetiske: ekstase, henrykkelse, lykkebrus, lykkerus, salighed
  • Neutrale: begejstring, jubel, opløftethed, høj stemning, opstemthed
  • Nært beslægtede: velvære, triumffølelse, entusiasme
  • Tillægsord: euforisk (fx euforisk stemning, euforiske tilråb)

Antonymer og kontraster

  • Almen modsætning: tristhed, nedtrykthed, mismod, tungsind, melankoli, apati
  • Faglig modsætning: dysfori (nedsat/ubehageligt stemningsleje)
  • Relateret kontrast: realisme/nøgternhed (i betydningen “dæmp euforien”)

Historisk udvikling

I antikken og op gennem tidlig medicinsk tradition betegnede “eufori” en robusthed eller et godt velbefindende i kroppen, særligt evnen til at tåle sygdom eller behandling uden større ubehag. I 1800- og 1900-tallet gled betydningen i almindeligt sprog over mod den følelsesmæssige dimension: intens lykke og opløftethed. I dag lever begge spor side om side, idet den kliniske terminologi stadig bruger ordet teknisk, mens dagligsproget typisk sigter til en følelsesmæssig rus.


Relaterede begreber

  • Euforisk (adj.): “en euforisk forsamling”, “euforisk jubel”.
  • Euforiserende (adj.): “euforiserende stoffer” bruges om midler, der kan fremkalde eufori.
  • Dysfori: modsatsbetegnelse i psykiatrien for nedsat velbefindende/ubehag ved sig selv eller situationen.
  • Mani/hypomani: tilstande med forhøjet stemningsleje, hvor eufori kan indgå som symptom.

Kollokationer og faste vendinger

  • i eufori; af ren eufori; eufori over noget
  • dæmpe/bremse euforien; lade euforien lægge sig
  • en bølge af eufori; smittende eufori; kortvarig eufori; kunstig eufori
  • børseufori, købseufori, valgsejrseufori, festival-eufori, sports-eufori

Sproglige råd og stil

  • Brug “eufori” når du vil markere styrken i oplevelsen - stærkere end “glæde”, men ofte kortere og mere situationel end “lykke”.
  • I nøgterne eller analytiske tekster kan ordet antyde overoptimisme (fx “markedet er præget af eufori”).
  • I klinisk/teknisk tekst bør “eufori” forstås deskriptivt, uden automatisk positiv eller negativ værdi.

Oversættelser

Sprog Ord
Engelsk euphoria
Tysk Euphorie
Fransk euphorie
Spansk euforia
Svensk eufori
Norsk eufori
Græsk ευφορία (euforia)