Eugenik betydning

Eugenik henviser til forestillingen om at “forbedre” menneskehedens arveanlæg gennem regulering af reproduktion. I den klassiske litteratur skelnede man ofte mellem:

• Positiv eugenik - tiltag, der skal opmuntre personer med ønskede træk til at få flere børn.
• Negativ eugenik - tiltag, der skal forhindre eller begrænse reproduktion blandt personer, der ansås for at have uønskede eller “arveligt belastede” træk.

Disse kategorier beskriver historiske idéer, ikke etisk acceptable anbefalinger. I moderne sprogbrug bliver ordet eugenik ofte brugt som advarselsbegreb i bioetiske debatter om nye bioteknologier.

Ordet eugenik stammer fra græsk eu (“god, vel-”) + genos (“slægt, fødsel”). Begrebet blev populariseret i slutningen af 1800-tallet, særligt af den britiske statistiker Francis Galton (1883), der mente, at man kunne anvende arvelighedslære til at “forædle” menneskeheden.

• Slutningen af 1800-tallet - begyndelsen af 1900-tallet: Eugenik opstår som en tilsyneladende “videnskabelig” bevægelse i Europa og Nordamerika i takt med fremvæksten af genetik og statistik. Mange anså det som social ingeniørkunst til forbedring af folkesundhed og “samfundets kvalitet”.
• Mellemkrigstiden: En række lande indførte eugenisk inspirerede politikker. Det omfattede blandt andet tvangssterilisationer af personer, der blev klassificeret som “åndssvage”, “kronisk syge” eller på anden vis “arveligt belastede”. I Danmark fandtes steriliseringslovgivning fra 1929 og i flere årtier frem, og lignende love blev vedtaget i andre nordiske lande, USA og Tyskland.
• Nazityskland: Eugenik blev sammenkoblet med racistisk ideologi. Hundredtusinder blev tvangssteriliseret, og eugeniske forestillinger spillede en central rolle i forfølgelse og drab, herunder det såkaldte T4-program. Disse forbrydelser kompromitterede begrebets legitimitet globalt.
• Efter 1945: Eugenik blev bredt fordømt. De fleste lande afskaffede eller ændrede deres lovgivning. Samtidig opstod etiske rammer for genetik og medicin med fokus på rettigheder, informeret samtykke og ikke-diskrimination.
• I dag: Debatten genopstår jævnligt i forbindelse med genetisk testning, reproduktionsteknologi (fx IVF og præimplantationsdiagnostik) og genredigering. Mange bruger ordet “eugenik” for at kritisere kollektive eller normative projekter om “forbedring” af menneskelige træk og for at advare mod diskrimination.

Bemærk: Tabellen beskriver historisk terminologi og praksisser, der i dag kritiseres og afvises etisk og juridisk.

• Kritisk brug: I nutidige tekster er “eugenik” oftest negativt ladet og anvendes som kritik af politikker eller teknologier, der kan føre til pres mod bestemte former for menneskelig mangfoldighed.
• Faglitteratur: Historikere, etikere og samfundsforskere anvender ordet analytisk om ideologier, bevægelser og lovgivning i en given periode.
• Dagligsprog: Kan bruges som stærk kritik (“det er ren eugenik”), ofte for at fremhæve risikoen for diskrimination.

• “Eugenik spillede en central rolle i mellemkrigstidens socialpolitik i flere lande.”
• “Kritikere advarer mod, at selektiv abort på baggrund af genetiske tests kan glide over i moderne eugenik.”
• “Begrebet eugenik forbindes i dag især med tvangssterilisationer og racistisk ideologi.”
• “Efter nazismens forbrydelser blev eugenik som statsideologi i vidt omfang delegitimeret.”
• “Nogle filosoffer diskuterer ‘liberal eugenik’, hvor individuelle valg betones, men begrebet er fortsat kontroversielt.”
• “Museets udstilling dokumenterer eugenikkens indflydelse på samtidens velfærds- og sundhedsdiskurser.”
• “Rapporten skelner mellem genetisk rådgivning med fokus på autonomi og politikker med eugeniske formål.”

• Arvehygiejne (historisk/forældet i nordisk sammenhæng)
• Racehygiejne (historisk og stærkt problematisk/ideologisk ladet)
• Genetisk ‘forbedring’ (omstridt parafrase; bruges ofte kritisk)
• Selektiv avl (præcis for dyr/planter; brugt metaforisk om mennesker i kritisk betydning)

Bemærk: Mange “synonymer” bærer væsentlige historiske og etiske konnotationer og bruges primært i analytisk eller kritisk sammenhæng.

• Dysgenik - fagterm for påståede processer, der øger forekomsten af skadelige arvelige træk i en population (kontroversiel i brug og antagelser).
• Anti-eugenik - social og akademisk modstand mod eugeniske idéer og politikker.
• Rettigheds- og autonomifokus - ikke et leksikalsk antonym, men et moderne modprincip, der vægter individets valg, mangfoldighed og ikke-diskrimination frem for kollektive “forbedringsmål”.

• Genetik - videnskaben om arvelighed; ikke i sig selv eugenik.
• Genetisk rådgivning - information og støtte til individer/familier; fokuserer i moderne praksis på informeret samtykke og autonomi, ikke på sociale forbedringsprojekter.
• Socialdarwinisme - ideologi, der misbruger evolutionære ideer til at retfærdiggøre social ulighed; historisk overlap med eugenisk tænkning.
• Biopolitik - styring af befolkningers liv og kroppe; eugenik kan ses som en særlig form for biopolitik.

Nutidens bioetik og menneskerettigheder afviser tvang, diskrimination og statslige projekter, der rangordner menneskers værdi efter genetiske eller sociale kriterier. Internationale deklarationer og nationale love understreger informeret samtykke, lige adgang og forbud mod diskrimination i sundhed og reproduktion. Debatter om ny teknologi (fx genredigering) adresserer risikoen for, at sociale normer og uligheder kan skabe eugeniske effekter, selv uden direkte tvang.

• Eugenik (substantiv) - eugenikken, om eugenik, eugenikkens.
• Eugeniker (substantiv) - person, der støtter eller studerer eugenik (historisk/fagligt).
• Eugenisk (adjektiv) - eugeniske ideer, eugenisk politik.

• Engelsk: eugenics
• Tysk: Eugenik (historisk også Rassenhygiene)
• Svensk/Norsk: eugenik/eugenikk (historisk også rashygien/rasehygiene)
• Fransk: eugénisme

Eugenik er et historisk og stærkt kontroversielt begreb om “forbedring” af menneskers arveanlæg gennem regulering af reproduktion. Ordet forbindes i dag med alvorlige overgreb og uforenelige værdier med moderne menneskerettigheder. Det bruges primært i kritiske og historiske analyser samt som advarselsbegreb i diskussioner om nutidens og fremtidens bioteknologi.