Evangelium betydning

Evangelium betyder grundlæggende “det gode budskab” og bruges især om kristendommens budskab om frelse gennem Jesus Kristus samt om de fire nytestamentlige skrifter, der fortæller om hans liv og lære. Ordet bruges også billedligt om en læresætning eller påstand, man anser for uomstødelig sandhed.

Betydning

• Teologisk (indhold): Det gode budskab om Guds frelse i Jesus Kristus; selve kernen i kristen forkyndelse.
• Teologisk (skrift): Et af de fire evangelier i Det Nye Testamente: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
• Overført/figurativt: En lære eller påstand betragtet som absolut sandhed; ofte i udtrykket “tage noget for (et) evangelium”.

Etymologi

Ordet evangelium kommer via latin evangelium fra græsk euangelion (εὐαγγέλιον), der betyder “godt budskab” (eu- = god, vel; -angelion = budskab, af angelos = budbringer). Samme rod ses i ordet “engel”. I antikken kunne euangelion også bruges om gode nyheder i civilt eller politisk regi. I kristendommen bliver ordet en teknisk term for budskabet om Jesus og for skrifterne, der bærer dette budskab.

Grammatik og bøjning

Kategori	Oplysning
Ordklasse	Substantiv (intetkøn)
Ub. ental	et evangelium
Best. ental	evangeliet
Ub. flertal	evangelier
Best. flertal	evangelierne
Afledninger	evangelisk, evangelikal, evangelist, evangelisation, evangelisere

Historisk udvikling og kontekst

I den tidlige kristendom betegnede evangelium både budskabet om Jesus og de skriftlige beretninger om hans liv. I løbet af 1.–2. årh. blev fire evangelier kanoniseret i Det Nye Testamente. I vestkirken kom ordet via latinsk kirkelig tradition (Vulgata), mens det i nordisk sammenhæng kom ind gennem middelalderens kirke og senere reformationen.

I luthersk teologi står “Loven og Evangeliet” som et grundpar: Loven afslører synd og behovet for frelse; Evangeliet forkynder tilgivelse og nåde. I gudstjenesten markeres evangeliet ofte særskilt ved “evangelielæsning”. I moderne dansk bruges ordet også uden for religiøs sammenhæng, når man taler om en idé som “ren, uomtvistelig sandhed”.

Relaterede begreber

• Evangelierne: Matthæus, Markus, Lukas (de tre synoptiske) og Johannes.
• Synoptiske evangelier: Matthæus, Markus og Lukas, der har mange fælles træk.
• Apokryfe evangelier: Tekster uden for den bibelske kanon, fx Thomas-evangeliet, Judas-evangeliet, Maria-evangeliet.
• Evangelist: Forfatter/fortæller af et evangelium; i dag også en forkynder eller ihærdig fortaler for en sag.
• Evangelisk: Vedrørende evangeliet eller (i Danmark ofte) luthersk-protestantisk tradition.
• Evangelikal: Relateret til moderne evangelikal kristendom (særligt i angelsaksiske sammenhænge); ikke det samme som “evangelisk” i luthersk forstand.
• Evangelisation/evangelisere: At udbrede eller forkynde evangeliet.
• Gospel: Engelsk ord historisk afledt af “good spell” (godt budskab); i dansk bruges “gospel” især om en musikgenre.

Eksempler på brug

• Teologisk (indhold): “Kirkens mission er at forkynde evangeliet.”
• Teologisk (skrift): “Vi læser i dag fra Evangeliet ifølge Lukas.”
• Teologisk (gudstjeneste): “Menigheden rejste sig under evangelielæsningen.”
• Teologisk (kontrast): “I luthersk teologi skelnes der mellem Loven og Evangeliet.”
• Historisk: “Markusevangeliet regnes ofte for det tidligste evangelium.”
• Overført: “For nogle er bæredygtighed næsten et evangelium.”
• Overført: “Hans metode blev taget som rent evangelium i branchen.”
• Idiomatisk: “Du skal ikke tage de tal for evangelium.”
• Idiomatisk/ironisk: “Han prædikede sit evangelium om koldbade til alle, der gad lytte.”
• Afledning: “Hun arbejder som evangelist for open source.”
• Afledning: “Organisationen driver evangelisation i regionen.”
• Stilistisk: “Forfatteren omskriver evangelietraditioner i sin roman.”

Synonymer og beslægtede ord

• Religiøst indhold: det gode budskab, glædesbudskab, (højstemt) frelsesbudskab.
• Religiøst skrift: evangelieskrift, evangelieberetning (beskrivende, ikke helt faste synonymer).
• Overført: lære, dogme, uomstødelig sandhed, helligskrift (billedligt).
• Afledte roller/begreber: evangelist (forkynder, missionær), evangelisk (luthersk/protestantisk).

Antonymer og kontraster

• Teologisk kontrast: Loven (i luthersk skelnen “Loven og Evangeliet”).
• Teologisk modpol (normativt): vranglære, kætteri (set fra et ortodokst perspektiv).
• Overført modstykke: rygte, myte, usandhed, nonsens (til brugen “tage noget for evangelium”).
• Semantisk modsætning (generelt): dårlige nyheder (til “godt budskab”), men sjældent brugt som egentligt antonym.

Kolokationer og faste udtryk

• forkynde evangeliet, nådens evangelium, Kristi evangelium
• Evangeliet ifølge Matthæus/Markus/Lukas/Johannes
• tage noget for (et) evangelium, rent evangelium (billedligt eller teologisk)
• evangelielæsning, evangelietekst, evangelisk-luthersk

Kanoniske evangelier (oversigt)

Evangelium	Traditionel tilskrivning	Omtrentlig datering	Kendetegn
Matthæus	Apostlen Matthæus	ca. 70–90 e.Kr.	Stærk tilknytning til jødisk tradition; Bjergprædikenen.
Markus	Johannes Markus	ca. 65–70 e.Kr.	Kortest; handlingsorienteret; ofte anset som det tidligste.
Lukas	Lægen Lukas	ca. 70–90 e.Kr.	Universalt perspektiv; fokus på marginaliserede; tobindsværk med Apostlenes Gerninger.
Johannes	Johannes	ca. 90–110 e.Kr.	Mere teologisk/refleksiv; “Jeg er”-udsagn; anderledes struktur end de synoptiske.

Bemærk: Dateringer og forfatterskab er fagligt diskuterede og angives ofte som omtrentlige.

Noter om stil og brug

• Stor begyndelsesbogstav bruges typisk i titler og faste navne: “Evangeliet ifølge Markus”.
• I almindelig omtale skrives det oftest med lille: “evangeliet”.
• Flertalsformen “evangelier” bruges om de fire skrifter; i teologisk forkyndelse bruges entalsformen ofte om selve budskabet.
• Skeln mellem evangelisk (luthersk/knyttet til evangeliet) og evangelikal (moderne, ofte frikirkelig retning).

Se også

• Evangelist
• Evangelisk-luthersk
• Evangelikal
• Synoptiske evangelier
• Apokryfer
• Gospel (musik)