Ex officio betydning

I moderne dansk bruges ex officio i to hovedbetydninger:

• Indbygget rolle eller medlemskab: En person er medlem af et organ eller har en funktion ex officio, fordi vedkommende besidder et bestemt hverv. Eksempel: “Universitets rektor er ex officio formand for akademisk råd.”
• Myndigheders eller domstoles egen drift: En myndighed eller domstol tager et skridt eller foretager en prøvelse ex officio (af egen drift), uden at en part behøver at anmode derom, fordi loven eller princippet om officialitet kræver det.

Begge anvendelser udtrykker, at noget følger automatisk af stillingen eller kompetencen - ikke af et særskilt valg, udpegning eller anmodning.

• Oprindelse: Latin: ex (“af, fra”) + officium (“embede, pligt, tjeneste”). Bogstaveligt: “af embedet”.
• Udtale (DK): omtrent [eks åˈfissio] eller [eks ɔˈfɪsio].
• Historisk brug: Fra romerretten over kanonisk ret til moderne offentlig ret, procesret og forenings- og selskabsret.

• Ordklasse: Bruges både adverbielt (“Domstolen kan handle ex officio”) og adjektivisk i sammensætninger (“et ex officio-medlem”).
• Bøjning: Uforanderligt fremmedord; bøjes ikke i tal eller køn.
• Sammensætning: Skriv med bindestreg i danske sammensætninger: “ex officio-medlem”, “ex officio-prøvelse”.
• Kursiv: Mange stilguider sætter latinske udtryk i kursiv, men det er ikke et krav. Vælg én konsekvent praksis.
• Stor/lille bogstav: Normalt med små bogstaver: ex officio.

• “Borgmesteren er ex officio formand for Økonomiudvalget.”
• “Studienævnsformanden er ex officio medlem af fakultetsrådet.”
• “Datatilsynet kan indlede en undersøgelse ex officio.”
• “Tilsynsmyndigheden udsteder påbud ex officio, når reglerne overtrædes.”
• “Domstolen skal ex officio prøve, om værneting er opfyldt.”
• “Forbrugeraftalelovens urimelige vilkår kan tages op ex officio i overensstemmelse med EU-retten.”
• “Statsrevisorerne kan afgive bemærkninger ex officio om forhold af væsentlig betydning.”
• “Kommissionen kan indlede konkurrencesager ex officio (egen drift).”
• “En ‘født’ bestyrelsespost er typisk et ex officio-medlemskab.”
• “Kirkens biskop er ex officio medlem af en række råd.”
• “Tinglysningsretten kontrollerer ex officio visse formkrav.”
• “Kurator fører tilsyn ex officio med boets aktiver.”

Danmark

• Forvaltningsret: Officialmaksimen indebærer, at myndigheden har ansvar for sagens oplysning og kan handle ex officio (af egen drift) for at sikre materielt rigtige afgørelser.
• Civilproces: Domstolene kan og skal ex officio tage visse processuelle spørgsmål op (fx værneting, ugyldighed, visse ufravigelige regler). I øvrigt gælder dispositionsprincippet, men EU-forbrugerretten medfører ex officio-prøvelse af urimelige vilkår.
• Straffeproces: Politiet og anklagemyndigheden handler grundlæggende ex officio i offentlige straffesager; domstolene påser visse retssikkerhedsgarantier ex officio.
• Foreninger og universiteter: Vedtægter kan udpege ex officio-medlemmer (fx rektor, dekan, direktør) til råd og udvalg.

EU og internationalt

• EU-konkurrence: Europa-Kommissionen kan indlede undersøgelser ex officio uden klage.
• Forbrugerbeskyttelse: EU-Domstolen har fastslået, at nationale domstole skal vurdere urimelige kontraktvilkår ex officio i sager med forbrugere.
• Databeskyttelse: Tilsynsmyndigheder kan føre tilsyn og udstede påbud ex officio.
• International forvaltning og standarder: Mange ombudsmandsinstitutioner og tilsynsorganer kan indlede sager ex officio.

• Dansk parafrase: “i kraft af embedet”, “i medfør af stillingen”, “af egen drift” (om handling/initiering).
• Født medlem: I bestyrelses- og foreningssprog bruges “født medlem” som praktisk synonym for ex officio-medlem.
• Officialmaksimen: Princip i forvaltnings- og procesret, beslægtet med ex officio-prøvelse.

• Valgt/udpeget: Modsætning til ex officio-medlemskab er at være valgt eller særskilt udpeget.
• Efter anmodning/på begæring: Modsætning til at handle ex officio er at handle kun efter partens anmodning.
• Ad personam: Udpegning knyttet til personen (ikke embedet) kontrasterer ex officio.
• Ad hoc: Midlertidig/særligt formål, ikke automatisk af embedet.

Udtrykket stammer fra romerrettens begreb om officium (pligt/embede). I middelalderen blev det udbredt i kanonisk ret, hvor biskopper og andre gejstlige havde kompetencer ex officio. I moderne tid gik udtrykket ind i offentlig ret, procesret og organisationsret på tværs af Europa og den angelsaksiske verden. I Danmark er brugen konsolideret i juridiske tekster, vedtægter og forretningsordener.

• De jure / de facto: Retligt vs. faktisk forhold.
• Ipso facto: “I kraft af selve det forhold” (ikke det samme som ex officio).
• Ex cathedra: Udtalelse med autoritet fra embedet; ofte teologisk.
• Ex nunc / ex tunc: Virkning fra nu / med tilbagevirkende kraft.
• Ex aequo et bono: Afgørelse efter rimelighed og billighed.
• Pro tempore: For en tid; midlertidigt.
• Ex gratia: Som en nåde/uden retslig forpligtelse.

• Forveksling med “ipso facto”: Ipso facto betyder “i kraft af selve forholdet”; ex officio refererer specifikt til embedet/stillingen.
• Forveksling med “ex gratia”: Ex gratia er en nåde/uden retlig pligt; det er ikke knyttet til embedets kompetence.
• Stavning: Ikke “ex oficio” eller “ex offico”. Korrekt: ex officio.
• Stil: Brug bindestreg i sammensætninger: “ex officio-medlem”, ikke “ex officio medlem” i tæt sammensætning.
• Antagelser om stemmeret: Et ex officio-medlem kan have eller mangle stemmeret alt efter vedtægterne; det følger ikke automatisk.

• “NN er ex officio medlem af …”
• “Myndigheden kan ex officio indlede undersøgelse.”
• “Retten skal ex officio prøve …”
• “Bestyrelsesformanden fungerer ex officio som mødeleder.”

Ex officio betegner noget, der følger direkte af en persons embede eller stilling, eller en myndigheds/domstols selvstændige handling i kraft af dens officielle kompetence. Udtrykket er udbredt i jura, forenings- og selskabsret samt offentlig forvaltning og bruges i dansk både som selvstændigt adverbial og i sammensætninger som “ex officio-medlem”.