Fadervor betydning

fadervor (substantiv, neutrum):

• Den klassiske kristne bøn, der begynder med tiltalens ord “Fader vor” (latin: Pater noster), og som findes i Matthæusevangeliet 6,9-13 og Lukasevangeliet 11,2-4.
• I udvidet brug: selve handlingen at fremsige bønnen (fx “at bede/sige et fadervor”).
• Idiomatisk: noget man kan udenad og benytter ofte (fx “han kan det som sit fadervor”).

I kristen liturgi er Fadervor en central, fælles bøn i gudstjenester, andagter, begravelser, bryllupper m.m.

• Fader + vor (“Fader vores” = “Vores Fader”).
• Udbredt som én sammentrukken form (fadervor) fra den ældre toordede formulering Fader vor.
• Semantisk svarer det til latin Pater noster, tysk Vaterunser, svensk Fader vår og engelsk Our Father/The Lord’s Prayer.

• IPA: [ˈfæðɐvɒˀ]
• Køn og tal: neutrum; ental: et fadervor, bestemt form: fadervoret; flertal: fadervor (uændret i form).
• Ortografi: både Fadervor (titel/egennavn) og fadervor (generisk) forekommer; den toleddet form Fader vor ses historisk og stilistisk.

Fadervor består af en tiltale til Gud som Fader, efterfulgt af en række bønner (anliggender vedrørende Gud og menneskers behov), og i mange protestantiske traditioner en afsluttende doksologi (lovprisning). Den udfolder sig tematisk sådan:

• Bibelsk oprindelse: Nedskrevet i Matthæus 6,9-13 og Lukas 11,2-4; Matthæus-versionen er længst og mest brugt liturgisk.
• Oldkirke og middelalder: Bruges i dåbs- og kateketisk undervisning; reciteres i messen og daglige tidebønner; latinsk betegnelse Pater noster.
• Reformationen: Luther lagde vægt på Fadervors kateketiske funktion; oversættelser til folkesprogene gjorde bønnen daglig for menigheden.
• Dansk tradition: Fra tidlige bibel- og salmebogstraditioner over former som “Fader vor” til den faste sammentrukne form Fadervor. Små sproglige justeringer forekommer mellem bibel- og salmebogsudgaver.
• Nutid: Fortsat central i Folkekirkens og frikirkelige gudstjenester, i hjemlig andagt og ved kirkelige handlinger. Moderne oversættelser og parafraser anvendes pædagogisk, men den klassiske liturgiske form er bredt genkendt.

Ordet bruges både bogstaveligt om bønnen og idiomatisk i almindelig tale:

• “Lad os afslutte andagten med et fadervor.”
• “Hun hviskede et fadervor før operationen.”
• “Præsten bad menigheden om at sige Fadervor i kor.”
• “Han kan manualen udenad, nærmest som sit fadervor.”
• “Før sengetid lærer vi børnene at bede Fadervor.”
• “På rosenkransen beder man et Fadervor ved de store perler.”
• “Hun mumlede sit fadervor, da flyet letter.”
• “De reciterede flere fadervor i kapellet.”
• “Det er fast skik at slutte mødet med Fadervor.”
• “Han slog op i salmebogen og fandt teksten til Fadervor.”

• Herrens bøn (almindeligt dansk synonym)
• Pater noster (latin; bruges også i dansk fag- og kirketerminologi)
• Vaterunser (tysk), Our Father/The Lord’s Prayer (engelsk), Fader vår (svensk), Fadervår (norsk)
• Fader vor (æld­re dansk skrivemåde for selve åbningsordene)

Ordet har ingen egentlige antonymer, da det betegner en specifik bøn. Kontekstuelt kan man kontrastere med ord som forbandelse, edsværgelse eller blasfemi, men disse er ikke leksikalske antonymer.

• “Skyld”/“gæld”/“forseelser”: Forskellige oversættelser gengiver bibelteksternes græske ord forskelligt; dansk tradition bruger ofte “skyld”.
• “Led os ikke i fristelse”: Nogle moderne oversættelser søger at præcisere betydningen (fx “udsæt os ikke for fristelse”) for at undgå misforståelser om Guds rolle; liturgisk praksis i Danmark fastholder oftest den velkendte formulering.
• Doksologien: Afslutningen “for dit er riget, magten og æren...” er udbredt i protestantisk liturgi, men er tekstkritisk markeret som senere tilføjelse i nogle manuskripter; den bruges alligevel fast i dansk gudstjeneste.

• Bøn, andagtsliv, liturgi, doksologi, salmebog, rosenkrans, trosbekendelsen (Apostolicum), amen.
• Paternoster: beslægtet latinsk udtryk, bl.a. navn for rosenkransens store perler og for en særlig elevator-type; ikke synonym med selve bønnen, men historisk forbundet med bønstraditionen.

• Højstil/liturgisk når det skrives som Fadervor i religiøse sammenhænge.
• Hverdagssprog og idiomatik i vendinger som “kan det som sit fadervor”.
• Ofte fremsagt i kor ved gudstjenester; kan synges i nogle musikalske udgaver.

Fadervor er en af kristendommens mest universelle tekster og fungerer som både mønster og indhold for kristen bøn. Den forener menigheder på tværs af sprog og traditioner, og den læres typisk tidligt i kristen oplæring. Teologisk favner bønnen Guds hellighed og suverænitet, menneskers afhængighed, behovet for tilgivelse og kampen mod det onde.

• at bede/sige/læse et fadervor
• at afslutte med Fadervor
• sit/sine fadervor (om gentagen fremsigelse)
• kan det som sit fadervor (om udenadslære/rutine)

• Latin: Pater noster
• Engelsk: The Lord’s Prayer, Our Father
• Tysk: Vaterunser
• Svensk: Fader vår / Vår Fader
• Norsk (bokmål): Fadervår

Selve bønnen er bibelsk og dermed gammel, men konkrete danske oversættelser kan være ophavsretligt beskyttede. I liturgi og salmebøger anvendes autoriserede versioner; ved gengivelse i publikationer bør man være opmærksom på kilde og rettigheder.