Faktor i solcreme betydning

Udtrykket “faktor i solcreme” henviser til den talværdi – oftest angivet som SPF (Sun Protection Factor) – der fortæller, hvor meget længere huden teoretisk kan opholde sig i solen uden at blive forbrændt, når solcremen er korrekt påført, sammenlignet med ubeskyttet hud.

Betydning og definition

Solcremefaktoren (SPF) angiver, hvor effektivt et produkt beskytter huden mod UV-B-stråling, som primært forårsager solskoldning. Tallet multiplicerer den individuelle tid, det tager for huden at rødme uden beskyttelse:

• SPF 15 betyder, at man – teoretisk – kan opholde sig 15 gange længere i solen, før huden bliver rød.
• SPF 30 giver 30 gange længere beskyttelse osv.

Bemærk, at faktoren ikke forholder sig direkte til UV-A-stråling, som ælder huden; derfor ses ofte et separat UV-A-mærke eller et cirkelsymbol på emballagen.

Etymologi

Ordet faktor stammer fra latin factor (”gøre” eller ”skabe”). I solkontekst blev ”faktor” indført i dansk sprogbrug i 1970’erne, da de første internationale SPF-angivelser kom til markedet. Selve forkortelsen SPF opstod i USA i 1960’erne og blev globalt standardiseret af den amerikanske FDA og senere ISO.

Sådan beregnes solcremefaktoren

Formlen for SPF:

SPF =  Minimal erytemdosis (MED) med solcreme
       ─────────────────────────────────────
         Minimal erytemdosis uden solcreme

Her er MED den mængde UV-B-energi, der forårsager synlig rødme 24 timer efter bestråling.

Eksempler på brug

• ”Jeg tager faktor 50 på børnene, før vi går på stranden.”
• ”Har du husket at genpåføre faktor 30 efter svømmeturen?”
• ”Denne dagcreme har faktor 15, så den er fin til hverdagsbrug.”
• ”Til skiferien anbefaler vi en høj faktor, mindst SPF 30.”
• ”Sololien fås kun med lav faktor – perfekt til dem, der hurtigt bliver brune.”

Synonymer og relaterede termer

• SPF – internationalt anerkendt forkortelse.
• Solfaktor – populærkort udgave i dansk dagligtale.
• Beskyttelsesgrad – bruges i EU-lovgivning.
• Broad Spectrum – angiver UV-A + UV-B-dækning (ikke et synonym, men tæt relateret).

Antonymer

• Ubeskyttet hud
• Ingen faktor

Historisk udvikling

1930’erne: De første primitive sololier uden SPF på markedet.
1940’erne–50’erne: Soldater i tropisk klima inspirerer til udvikling af beskyttende cremer.
1962: Chemiker Franz Greiter introducerer begrebet SPF (da: solfaktor).
1970’erne: Kommercielle solcremer med faktor 2–15 bliver almindelige i Danmark.
1990’erne: Højfaktorsolcremer (30+) og UVA-filtre vinder frem.
2012: EU harmoniserer mærkning: ”lav”, ”medium”, ”høj”, ”meget høj”.
I dag: Kombineret UVA/UVB-filtrering, vandfasthed og miljøvenlige filtre er standard.

Klassificering af SPF-værdier

*Procenten angiver, hvor meget af UV-B-strålingen produktet absorberer/blokerer. Ingen solcreme beskytter 100 %.

Praktiske råd ved valg af faktor

• Vælg mindst SPF 30 til lyse hudtyper og børn.
• Påfør 2 mg/cm² (≈ en håndfuld til en voksen krop) 20 minutter før soleksponering.
• Genpåfør hver 2. time og altid efter badning, sved eller aftørring.
• Kombinér høj faktor med hat, solbriller og skygge for optimal beskyttelse.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Bliver jeg stadig brun med høj faktor?

Ja, men processen går langsommere og mere jævnt, hvilket mindsker risikoen for skader.

Er SPF 50 dobbelt så god som SPF 25?

Nej – forskellen er ikke lineær. SPF 25 blokerer ca. 96 % af UV-B, SPF 50 ca. 98 %.

Hvorfor tester man hovedsageligt UV-B og ikke UV-A?

UV-B giver akutte forbrændinger, som er lettere at måle (erytem). UV-A-standarder findes, men er separate.

Andre relevante oplysninger

I Danmark reguleres solcreme som kosmetik under EU’s kosmetikforordning (EF 1223/2009). Miljøstyrelsen anbefaler at vælge produkter uden oxybenzone og octinoxate af hensyn til koralrev og vandmiljø.

Husk, at faktorangivelser forudsætter korrekt mængde og jævn fordeling; underdosering halverer let den angivne beskyttelsestid.