Faremærker betydning

Et faremærke er et fysisk mærke eller skilt, der signalerer fare. I snæver forstand taler man om standardiserede advarselsmærker i fx trafikken, på kemikalieemballager eller i arbejdsmiljøet. I bredere forstand kan ordet også bruges metaforisk om tegn, der varsler risiko (fx “faremærker” i en investeringscase).

• Kernen i betydningen: Visuel advarsel om konkret, identificerbar risiko.
• Typiske egenskaber: Høj synlighed, klare farvekoder (gul/sort, rød/hvid), standardiserede symboler og kort, entydig tekst.
• Formål: At ændre adfærd i tide (sænke farten, bruge værnemidler, holde afstand, undgå tændkilder, etc.).

Faremærke er et sammensat dansk navneord af fare (risiko, truende situation) og mærke (tegn, skilt, markering). Mærke går tilbage til oldnordisk merki (tegn, banner). Ordet bøjes: et faremærke, faremærket, (fl.) faremærker, faremærkerne.

Faremærker følger ofte internationalt anerkendte former og farver for at sikre genkendelighed:

• Trekant med rød kant og gul/hvid baggrund: Trafikale advarselsskilte (fare forud).
• Rombus (diamant) med rød kant, hvid baggrund: GHS/CLP-farepiktogrammer på kemikalier.
• Gul trekant med sort piktogram: Sikkerhedsskilte (ISO 7010) i arbejdsmiljø og industri.
• Søafmærkning: Særlige farvekoder og toptegn for isoleret fare (fx to sorte kugler på sort/rød bøje).

Trafik

I vejtrafikken kaldes advarselsskilte ofte faremærker, fordi de varsler en konkret fare forude. Eksempler: kryds, sidevej, skarpe sving, ujævn vej, dyrevildt, børn, cyklister, stenfald, glat føre, vejarbejde. De er typisk trekantede med rød kant og piktogram.

Kemikalier og forbrugerprodukter

CLP-forordningen (EU nr. 1272/2008) fastlægger farepiktogrammer (GHS), fx:

• Flamme (brandfarlig), flamme over cirkel (oxidationsmiddel), eksploderende bombe (eksplosiv)
• Ætsende (ætsning på hud/metaller), dødningehoved (akut giftighed)
• Udråbstegn (irritation), sundhedsfare (kroniske effekter), miljø (farlig for vandmiljø)

Arbejdsplads og industri

Efter standarder som ISO 7010 bruges gule trekant-skilte med sorte symboler til at advare om specifikke risici: faldfare, støj, laserstråling, biologisk risiko, klemfare, varme overflader m.m.

El- og tekniske installationer

Faremærker advarer om høj spænding, risiko for elektrisk chok, automatisk opstart af maskiner og energilagring (fx kondensatorer). De placeres synligt nær kapslinger, tavler og adgangsveje.

Søfart og friluftsliv

I afmærkning til søs markeres isolerede farer med særlige bøjer og toptegn, så skibe kan holde sikker afstand. I natur- og friluftsområder ses faremærker ved klipper, glatte broer, stærk strøm eller skredfare.

• “Kommunen har opsat faremærker ved skolezonen for at minde bilister om at sænke farten.”
• “Husholdningsblegemidlet bærer flere faremærker, herunder ‘ætsende’ og ‘miljøfarlig’.”
• “På værkstedet markerer gule trekantede faremærker områder med klemrisiko.”
• “Bøjen med to sorte kugler er en faremærkning af en isoleret sten.”
• “Manglende nødstop og ingen faremærker ved saven blev påtalt af Arbejdstilsynet.”
• “Rapporten peger på flere faremærker ved investeringen, bl.a. svag likviditet.” (metaforisk)
• “El-tavlen er forsynet med faremærke for høj spænding - adgang forbudt for uvedkommende.”
• “Vejarbejdet er forvarslet med flere faremærker om indsnævret kørebane.”
• “Produktet mangler CLP-faremærker, hvilket er en mærkningsfejl.”

• Synonymer (nær): advarselsskilte, advarselsmærker, farepiktogrammer (især om kemi), advarselstegn (fysisk skilt)
• Beslægtede termer: sikkerhedsskilte, forbudsskilte, påbudsskilte, nødskilte, vejafmærkning, fareafmærkning, søafmærkning, etikettering, piktogram
• Nuancer: “faretegn” kan også betyde indirekte tegn (symptomer/indikatorer), hvor “faremærker” typisk er fysiske skilte/etiketter.

• Kontrasterende skilte: oplysningsskilte, vejvisningstavler, service- og orienteringstavler (de informerer uden at advare om fare).
• Begrebslig modpol: sikkerhed, tryghed, risikofrihed.

• Trafik: De trekantede advarselsskilte blev tidligt internationaliseret gennem 1900-tallet og indgår i nutidens standardiserede vejafmærkning med røde kanter og piktogrammer for specifikke farer.
• Kemi: De tidligere orange faresymboler blev i EU afløst af GHS/CLP-farepiktogrammer (røde romber) fra 2009 med overgangsperioder, så mærkningen i dag er harmoniseret globalt.
• Arbejdsplads: Internationale standarder som ISO 7010 har ensartet symboler, farver og former for at reducere sproglige barrierer og forbedre risikokommunikation.
• Søafmærkning: Moderne systemer for fareafmærkning til søs (IALA) giver entydige visuelle koder for farlige grunde og sikre farvande.

• Arbejdsmiljø: EU-direktiv 92/58/EØF om sikkerhedsskilte (implementeret i national lovgivning) samt ISO 7010 for piktogrammer.
• Kemi: CLP-forordningen (EU) nr. 1272/2008 baseret på GHS definerer fareklasser og tilhørende piktogrammer.
• Trafik: Nationale bekendtgørelser om vejafmærkning fastlægger udformning og anvendelse af faremærker i trafikken.
• Søfart: IALA-systemet regulerer farver, toptegn og lyskarakteristik for fareafmærkning.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn). Eksempel: “et faremærke - faremærket - flere faremærker”.
• Kollokationer: kemiske faremærker, trafikale faremærker, elektriske faremærker, lovpligtige faremærker, GHS-faremærker.
• Metaforisk brug: “faremærker” som advarselssignaler i overført betydning (økonomi, relationer, politik).

• Placér faremærker synligt og i passende afstand, så adfærdsændring er mulig.
• Vælg standardiserede symboler og korrekte farver/kontraster.
• Kombinér piktogram med kort tekst, hvis risikoen kræver præcisering.
• Vedligehold og udskift falmede eller beskadigede mærker.
• Undgå “skiltetræthed”: brug kun faremærker, hvor der er en reel og konstaterbar risiko.

Faremærker adskiller sig fra forbudsskilte (rød cirkel/skråstreg) og påbudsskilte (blå cirkel), som henholdsvis forbyder eller påbyder adfærd. Faremærker advarer om en fare - de beskriver risikoen, så brugeren kan træffe forholdsregler.