Farisæer betydning

Farisæer betegner oprindeligt et medlem af den jødiske bevægelse farisæerne fra det 2. tempels tid, men ordet anvendes i moderne dansk oftest i overført betydning om en person, der udviser skinhellighed, dobbeltmoral eller hykleri.

Betydning

I dagligdags dansk har ordet to hovedbetydninger:

• Historisk og religiøs betydning: Et medlem af den jødiske religiøse gruppe, som i nytestamentlig tid lagde vægt på lovfromhed, rituel renhed og tradition.
• Overført betydning: En person, der foregiver moralsk eller religiøs høje idealer, men som i praksis handler dobbeltmoralsk eller hyklerisk.

Etymologi

Dansk farisæer går via latin pharisaeus og græsk Φαρισαῖος (pharisaios) tilbage til hebraisk pĕrûšīm (פרושים) ‘de adskilte’ eller ‘de udskilte’. Betegnelsen hentydede til gruppens selvopfattelse som “afsondrede” fra ugudelighed og urene praksisser.

Historisk baggrund

Farisæerne opstod i den hellenistiske periode (ca. 2. årh. f.Kr.) og blev en indflydelsesrig retning inden for jødedommen. De lagde vægt på:

• Streng overholdelse af Moseloven samt mundtlige traditioner (de såkaldte “fædrenes overleveringer”).
• Ideen om dommedag, opstandelse og engle – forestillinger der ikke deltes af alle samtidige jødiske grupper.
• Et levende lægmandsmiljø, modsat de præstedominerede saddukæere.

I Det Nye Testamente fremstilles farisæerne ofte som Jesu modstandere, hvor især begrebet hykleri knyttes til dem (fx Matt 23). Denne bibelske kritik er baggrunden for ordets pejorative betydning i kristen kultur.

Udviklingen af den overførte betydning

Allerede i den tidlige kristne litteratur blev farisæer synonymt med skinhellighed. Senere har ordet i større og større grad løsrevet sig fra den historiske gruppe og bruges nu bredt om:

• Personer, der lægger vægt på form frem for indhold – “lovens bogstav” frem for “lovens ånd”.
• Myndigheder eller moralister, der dømmer andre hårdt men fritager sig selv.
• Socialt eller politisk hykleri: at tale om høje idealer men handle modsat.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række illustrative eksempler. Nogle er konstruerede, andre er historiske citater.

• “Han prædiker bæredygtighed, men flyver på weekendture – en sand farisæer.”
• “Du skal ikke være farisæisk; lad dit ja være ja og dit nej være nej.”
• “Præsten talte imod udskejelser, men rygtet vil vide, at han selv lever som en farisæer.”
• H.C. Andersen, Kun en Spillemand (1837): “...og de kaldte ham en farisæer, skjøndt hans hjerte var varmt.”
• Politisk debat (avisoverskrift): “Grøn farisæer blev taget i dieselbil.”

Synonymer og antonymer

Relaterede termer

• Farisæisk: adjektiv, ‘hyklerisk’. F.eks. “en farisæisk moral.”
• Skriftklog: Bibelsk betegnelse, ofte nævnt sammen med farisæere.
• Saddukæer / Essæer: Andre jødiske grupper fra samme periode.
• “Fariseerkaffe” (ty. Pharisäer): Nordtysk-dansk betegnelse for kaffe med rom og flødeskum – navnet spiller på, at alkoholen er ‘gemt’ under fløden (hykleriet).

Brug i faste udtryk

Ordet indgår i flere faste vendinger:

• “At være farisæerisk” – at optræde skinhelligt.
• “Farisæerens opsang” – moralsk irettesættelse, ofte oplevet som patroniserende.

Eksempler fra korpus og litteratur

Et lille udsnit af forekomster i moderne dansk (KorpusDK):

• 1996, dagblad: “Miljøforkæmperen er blevet kaldt farisæer, efter det kom frem, at han ejer aktier i et olieselskab.”
• 2012, roman: “Hun hadede farisæere mere end syndere.”
• 2019, debatindlæg: “Der er noget farisæisk over den måde, man først vil redde klimaet, når det ikke koster noget.”

Typiske kollokationer

Hyppigt forekommende ord før/efter farisæer (baseret på søgninger i avistekster):

• en sand farisæer
• moralsk farisæer
• politisk farisæer
• kalde nogen for farisæer

Sprognormer og stilistisk markering

I moderne dansk er betegnelsen klart negativ og bør anvendes med omtanke. I akademiske eller interreligiøse sammenhænge anbefales det at skelne mellem:

• Farisæeren som historisk figur (neutral/faktuel).
• farisæer i betydningen ‘hykler’ (pejorativ).

Man kan markere distancen med citationstegn (“farisæer”) eller vælge mindre konfessionelt ladede udtryk (hykler, skinhellig).

Resumé

Ordet farisæer spænder fra en snæver historisk-religiøs betydning til en bred figurativ brug om hykleri og dobbeltmoral. Oprindelsen går tilbage til hebraisk “de adskilte”, og gennem århundreder har kristen reception gjort betegnelsen til et ladet skældsord. I dag møder vi ordet i bibelfortolkning, politisk polemik, daglig tale og endog som navnet på en kaffedrik – alle med en fælles kerneidé om skjult eller forstilt fromhed.