Fascist betydning

En fascist er en person, der tilslutter sig eller aktivt støtter fascisme - en autoritær, ultranationalistisk politisk ideologi, der søger en stærk, centraliseret statsmagt, nedkæmpelse af politisk opposition og ofte en korporativt organiseret økonomi. I moderne sprogbrug anvendes ordet også bredt som en kraftig (og ofte polemisk) betegnelse for nogen, der udviser stærkt autoritære holdninger eller praksisser.

Betydning

fascist (substantiv, fælleskøn):

• Kernebetydning: Tilhænger af fascismen eller medlem af en fascistisk bevægelse/parti.
• Udvidet/overført betydning: En person med udtalte autoritære, antidemokratiske eller ekstremt nationalkonservative holdninger; bruges ofte som stærk kritik eller skældsord.

Bemærk, at den overførte brug er bred og kan være upræcis eller polemisk. I faglig sammenhæng anbefales det at specificere ideologiske træk (fx autoritær, ultranationalistisk, totalitær) frem for at bruge ordet som generel etikette.

Etymologi

• Fra italiensk fascista (’fascist’), afledt af fascio (’bund’, ’forbund’), med historisk forbindelse til det romerske symbol fasces (bundt af ris med økse som tegn på magt).
• Ordet blev internationalt udbredt i 1920’erne i forbindelse med Benito Mussolinis bevægelse Fasci di Combattimento og den fascistiske stat i Italien.
• På dansk attesteret fra det tidlige 20. århundrede.

Grammatik og bøjning

Brug og konnotationer

• Neutral, beskrivende brug: Om personer, der åbent identificerer sig med fascismen eller deltager i bevægelser, der af forskningen betegnes som fascistiske/nyfascistiske.
• Polemisk/pejorativ brug: Som skældsord om personer, institutioner eller regler, der opfattes som undertrykkende eller stærkt autoritære; denne brug kan være upræcis.
• Styrkegrad: Ordet er normativt stærkt og historisk belastet. Forsigtighed anbefales i formelle sammenhænge.
• Præcision: Fagligt skelnes der ofte mellem fascisme (italiensk udgangspunkt), nazisme (tysk variant med central raceideologi), falangisme (spansk), m.fl.

Historisk udvikling

Begrebet opstod i mellemkrigstiden med italiensk fascisme (1922-1943). Snart blev det udvidet til at omfatte beslægtede bevægelser og regimer i Europa, bl.a. nazismen i Tyskland, falangismen i Spanien og autoritære højrenationalistiske bevægelser i flere lande. Efter Anden Verdenskrig blev ordet i almindelig sprogbrug dels en samlet betegnelse for sådanne ideologier, dels et generelt nedsættende ord for autoritære holdninger. I politologi og historie bruges det i mere snæver, analytisk forstand til at beskrive ideologier med karakteristika som ultranationalisme, antipluralisme, karismatisk førerfigur, mytevækkende massepolitik, voldsanvendelse mod opposition og ønsket om en korporativ, stærkt kontrolleret stat.

Relaterede begreber og afledninger

• fascisme: selve ideologien.
• fascistisk: adjektiv, der beskriver noget som har karakter af fascisme (fx fascistisk regime).
• fascistoide: adjektiv/udtryk for træk, der minder om, men ikke fuldt ud er fascisme.
• antifascist/antifascisme: modstandere af fascisme og bevægelser rettet mod fascistisk ideologi.
• beslægtede politologiske termer: autoritarisme, totalitarisme, ultranationalisme, korporatisme, paramilitarisme.

Synonymer og antonymer

Eksempler på brug

• Neutral, historisk: ”Han var en fremtrædende fascist i 1930’ernes Italien.”
• Faglig beskrivelse: ”Partiets ledelse blev af forskere karakteriseret som fascister på grund af deres antipluralisme og paramilitære mobilisering.”
• Selvbetegnelse (historisk): ”Bevægelsens medlemmer kaldte sig åbent fascister.”
• Overført/polemisk: ”Du er sådan en fascist, når du laver så stramme regler!”
• Adjektivisk afledning: ”Regimet indførte fascistiske love, der forbød oppositionspartier.”
• Negation/distancering: ”Hun afviste kraftigt at være fascist.”
• Plural, beskrivende: ”Fascister marcherede i gaderne under partiets demonstration.”
• Sammenlignende analyse: ”Bevægelsen har fascistoide træk, men opfylder ikke alle kriterier for fascisme.”
• Kontrast: ”Som antifascist arbejdede han imod de lokale nyfascistiske grupper.”
• Kontekstualisering: ”I debatten blev modstanderen fejlagtigt kaldt fascist, selv om hans politik primært var konservativ.”

Typiske kollokationer

• en erklæret fascist
• fascistisk regime/stat/diktatur
• fascistisk ideologi/retorik/propaganda
• neo-/nyfascistisk bevægelse/parti
• fascistiske love/forordninger
• antifascistisk modstand/netværk
• fascistoide tendenser/strukturer

Brugsnoter og forsigtighed

• Ordet er stærkt værdiladet. Fejlklassifikation kan forplumre debat og forskning.
• I akademisk og journalistisk sammenhæng tilstræbes præcision: Angiv konkrete træk (fx autoritarisme, voldsanvendelse, korporativ organisering) frem for at bruge ordet som generelt skældsord.
• Historiske traumer knyttet til fascistiske regimer gør, at betegnelsen kan virke sårende eller polariserende i offentlige debatter.

Oversættelser

Kilder og videre læsning (generelt)

• Opslagsværker og historiske leksika om mellemkrigstiden og politiske ideologier.
• Politologiske værker om autoritarisme, totalitarisme og ultranationalisme.
• Forskning om nyfascisme og ekstremisme i moderne kontekst.