Fastelavn betydning

Fastelavn er en folkelig festperiode i den kristne kalender, der markerer dagene før fasten. I Danmark forbindes ordet især med udklædning, tøndeslagning (“at slå katten af tønden”), fastelavnsboller og fastelavnsris, og den vigtigste fejring ligger typisk på fastelavnssøndag – syv uger før påske.

Betydning

Fastelavn betegner både selve perioden op til fasten og den festlige højtid, hvor man traditionelt “slår sig løs” inden afholdenhed og bod. I moderne dansk bruges ordet oftest om børnefesten med tøndeslagning, udklædning og søde sager.

• Religiøst og historisk: sidste dage før fastetiden (fra askeonsdag).
• Folkeligt: maskerade, optog, lege, boller og pynt.
• I daglig tale: “til fastelavn” betyder i praksis den weekend/søndag, hvor tøndeslagningen foregår.

Etymologi

Ordet fastelavn stammer fra nedertysk Fastelabend/Fastelavend “fastens aften” (aften før fasten), afledt af tysk fasten “at faste” og Abend “aften”. Dansk har lånt ordet i middelalderen via hansestædernes sprogkontakt. I europæisk sammenhæng ses beslægtede ord som tysk Fastnacht og norsk fastelavn. Det engelske Shrovetide og internationale carnival (muligt af latin carne vale, “farvel til kød”) dækker lignende traditioner, men er etymologisk adskilte.

Kalender og datoer

Fastelavn er en bevægelig højtid knyttet til påskens dato.

• Fastelavnssøndag: falder 7 uger (49 dage) før påske.
• Fastelavnsmandag: dagen efter, traditionelt kaldt Blå mandag i ældre danske kilder.
• Fastelavnstirsdag (Shrove Tuesday): 47 dage før påske; i ældre nordisk tradition også kaldt Hvide tirsdag (hvide mejeriretters dag).
• Askeonsdag: dagen efter fastelavnstirsdag og begyndelsen på fasten.

Traditioner og skikke i Danmark

• Tøndeslagning: Deltagere slår på en ophængt trætønde. Den, der slår bunden ud, kåres til kattekonge; den, der slår det sidste bræt ned, kåres ofte til kattedronning.
• “Katten af tønden”: I dag blot en symbolsk kat (malet på tønden eller som papirfigur). Historisk kunne en levende kat indgå som ondskabssymbol; denne praksis forsvandt i 1800-tallet.
• Fastelavnsris: Pyntede birkegrene med bånd, papirblomster og fjer – oprindeligt forbundet med frugtbarhed og forårsvækkelse.
• Fastelavnsboller: Gær- eller wienerbrødsboller med fløde, creme, remonce, syltetøj m.m., ofte pyntet med glasur.
• Udklædning og optog: Børneoptog i skoler, institutioner og lokalområder; maskerader har rødder i karnevalstraditionen.
• Sang og “raslen”: Børn synger fastelavnssange og går nogle steder fra dør til dør (fastelavnsraslen) for at få godter.

Historisk udvikling

Fastelavn har middelalderlige rødder i førreformatorisk (katolsk) Europa som forspil til fasten. Efter reformationen i Danmark (1536) fortsatte de folkelige skikke, mens selve fastepraksissen aftog. I 1700- og 1800-tallet fik tøndeslagning og maskerader stærk folkelig forankring; den tidlige, barske dyreskik blev gradvist afskaffet. I 1900-tallet blev fastelavn i stigende grad en børnefest med fokus på leg, bagværk og fællesskab. I 2000-tallet har gourmet- og bagertraditioner revitaliseret fastelavnsbollen som sæsonfænomen.

Sproglige forhold

• Ordklasse og køn: substantiv, fælleskøn (en fastelavn).
• Bøjning: ubestemt ental fastelavn, bestemt ental fastelavnen; ubestemt flertal fastelavne, bestemt flertal fastelavnene.
• Genitiv: fastelavns- som forled i sammensætninger: fastelavnsris, fastelavnsbolle, fastelavnssøndag, fastelavnstønde.
• Udtale: omtrent “fas-te-LAUN” med diftong i -avn.
• Stavning: én sammenskrivning i sammensætninger (fx fastelavnsboller), typisk med forbindelses-s.

Kollokationer og faste udtryk

• slå katten af tønden, udnævnes til kattekonge/kattedronning
• bage/købe fastelavnsboller, pynte et fastelavnsris
• gå (til) fastelavn, holde fastelavnsfest, fastelavnsoptog
• til fastelavn, op til fastelavn, fastelavn falder tidligt/sent i år

Synonymer og beslægtede termer

• Nært beslægtet: karneval, Shrovetide (eng.), mardi gras (fr.) – udtryk for samme eller nærtbeslægtede forfastetraditioner.
• Nordiske og tyske paralleller: svensk fastlag/fettisdag, norsk fastelavn, tysk Fastnacht/Fasching.

Bemærk: Disse er ikke perfekte synonymer i brug, men funktionelt overlappende.

Antonymer og kontraster

Der findes ikke et egentligt antonym til fastelavn. I kalender- og indholdsmæssig kontrast står:

• Askeonsdag – indleder fasten og afslutter fastelavn.
• Fastetid – perioden med afholdenhed, som fastelavn historisk leder op til.
• Hverdag – i folkelig betydning som modsætning til fest.

Eksempler på brug

• “Vi holder tøndeslagning i gården til fastelavn.”
• “Bageren har lanceret nye fastelavnsboller i år.”
• “Fastelavn falder tidligt i år, så vi skal pynte ris allerede i januar.”
• “Hun blev kattekonge, da hun slog bunden ud af tønden.”
• “Børnene gik fastelavnsraslen og sang ved dørene.”
• “Skolen arrangerer fastelavnsoptog med præmier for bedste udklædning.”
• “Op til fastelavn fortæller vi om traditionens historie.”
• “Efter fastelavnstirsdag begynder fasten på askeonsdag.”
• “Husker du melodien til ‘Boller op, boller ned’ til fastelavn?”
• “Museet viser gamle fastelavnstønder og masker.”

International og nordisk kontekst

• Sverige: fettisdagen med semla (flødefyldt bolle), optog og udklædning lokalt.
• Norge: lignende traditioner med fastelavnsboller og pyntede ris.
• Island: tre dages fejring: Bolludagur (bolledag), Sprengidagur (spisedag), Öskudagur (askefredag), med udklædning og sange.
• Det tysktalende område: Karneval/Fasching/Fastnacht med store bykarnevaler (Köln, Mainz).
• Romansk verden: Carnevale/Carnaval, ofte med karnevalsoptog og maskerader.

Afledte og relaterede ord

• fastelavnsris, fastelavnsbolle, fastelavnssøndag, fastelavnstirsdag, fastelavnsløjer, fastelavnstønde, kattekonge, kattedronning, raslebøsse.

Faktaoversigt

Opslagsord	fastelavn
Ordklasse	substantiv, fælleskøn
Betydning	festperiode før fasten; dansk børnefest med tøndeslagning m.m.
Oprindelse	nedertysk Fastelabend “fastens aften”
Dato	Fastelavnssøndag 49 dage før påske
Udtale (omtr.)	“fas-te-LAUN”
Relateret	karneval, Shrovetide, askeonsdag, fastetid

Brugsnoter

• I moderne dansk er fasten sjældent praktiseret; fastelavn lever primært som kultur- og familietradition.
• “Blå mandag” bruges i dag især om dagen efter konfirmation; den ældre betydning (fastelavnsmandag) ses i historiske kilder.
• Stavning i sammensætninger: fastelavns- + substantiv skrives i ét ord (fx fastelavnsfest, fastelavnstradition).