Fatigue betydning

Fatigue er et låneord, der bogstaveligt betegner en udtalt følelse af træthed eller udmattelse

I moderne dansk bruges det især om en vedvarende, gennemgribende energimangel, som ikke nødvendigvis bedres af søvn eller hvile (fx kræftrelateret fatigue). Ordet forekommer også i fagsprog som teknik (materialeudmattelse) og i militær sammenhæng (arbejds-/feltuniform: “fatigues”).


Betydning og anvendelser

Fatigue har flere overlappende, men fagligt adskilte betydninger:

  • Almindelig/klinisk betydning: En vedvarende, abnorm træthed, svækkelse eller energiforladthed, som ofte ledsages af nedsat koncentration, søvnforstyrrelser og lav belastningstolerance. I sundhedsvæsenet taler man om fx kræftrelateret fatigue, post-viral fatigue eller mental fatigue.
  • Trænings- og fysiologisk betydning: Muskel-fatigue betegner den forbigående nedsættelse af musklers evne til at udvikle kraft efter gentagen belastning.
  • Teknisk/ingeniørmæssig betydning: Fatigue = materialeudmattelse: gradvis svækkelse og revnedannelse i et materiale under gentagne, ofte lave spændinger, der til sidst kan føre til brud.
  • Militær beklædning: I engelsk tales om fatigues som betegnelse for arbejds- eller feltuniform; i dansk gengives det som arbejdsuniform eller feltuniform.

Domæne Kort forklaring Typiske udtryk Danske ækvivalenter
Medicin/psykologi Vedvarende, disproportional træthed kræftrelateret fatigue, post-viral fatigue, mental fatigue udmattelse, abnorm træthed
Fysiologi/træning Nedsat kraftudvikling efter belastning muskel-fatigue, central/perifer fatigue muskeludtrætning
Teknik/materialer Skader fra gentagen belastning fatigue-brud, højcyklus-/lavcyklus-fatigue materialeudmattelse, udmattelsesbrud
Militær Arbejds-/feltuniform combat fatigues feltuniform, arbejdsdragt

Etymologi

Ordet kommer af fransk fatigue “træthed; anstrengelse”, der igen går tilbage til latin fatigare “at udmatte, trætte”. Via fransk blev ordet tidligt optaget i engelsk (fra 1600-tallet), hvorfra det i moderne tid er indlånt i dansk, især i faglig og sundhedsrelateret sammenhæng.


Eksempler på brug

  • Efter kemoterapi oplevede hun fatigue, der ikke forsvandt trods lange hvil.
  • Langvarig infektion kan føre til post-viral fatigue med hjernetåge og lav belastningstolerance.
  • Løberen mærkede tydelig muskel-fatigue på de sidste kilometer.
  • Ingeniøren undersøgte vingen for fatigue-revner efter mange belastningscykler.
  • Soldaterne skiftede til deres fatigues til vedligeholdelsesopgaver.
  • I daglig tale: “Det er mere end træthed - det føles som fatigue.”

Typiske faglige kollokationer:

  • kræftrelateret fatigue, kronisk fatigue (ME/CFS), mental fatigue, decision fatigue (beslutningstræthed)
  • muscle fatigue, central fatigue, peripheral fatigue
  • fatigue life (udmattelseslevetid), fatigue limit (udmattelsesgrænse), high-cycle fatigue

Synonymer og beslægtede termer

  • Generelt/klinisk: træthed, udmattelse, kraftesløshed, matthed, energimangel, svækkelse.
  • Fysiologi/træning: muskeludtrætning, ydeevnedyk.
  • Teknik: udmattelse, materialeudmattelse, materialetræthed, udmattelsesbrud.
  • Militær beklædning: arbejdsuniform, feltuniform (engelsk: fatigues).
  • Relateret, men ikke identisk: udbrændthed (burnout), apati, søvnighed (somnolens).

Antonymer

  • vitalitet, friskhed, energi, vigør, opkvikkethed, udholdenhed, robusthed

Historisk udvikling og faglig kontekst

  • 1600-1800-tallet: Udbredt i fransk og engelsk som betegnelse for træthed; i militæret om arbejdsopgaver og arbejdsuniform.
  • 1800-tallet (teknik): Systematisk udforskning af materialeudmattelse (bl.a. Wöhler) gør fatigue til fast fagterm i ingeniørvidenskab.
  • 1900-tallet (medicin): Klinisk interesse for vedvarende træthedstilstande; senere standardiserede måleredskaber (fx FSS, MFI-20, FACIT-F).
  • Sent 1900-2000-tallet: Øget brug i dansk sundhedssprog, især i onkologi, rehabilitering og efter virale sygdomme.

Sprogbrug, grammatik og udtale

  • Ordklasse: Substantiv/låneord; i dansk oftest ubestemt og utælleligt i klinisk brug: “at have/opleve fatigue”.
  • Bøjning: Sjældent med artikel eller flertal i dansk (man siger normalt ikke “en fatigue/tre fatiguer”).
  • Udtale: Cirka fa-ti-g (slut-g stumt i fransk/engelsk; på dansk ofte [fa’tiːg] eller [fa’tiː]).
  • Stil: Fagligt/præciserende; i almindelig tale kan “(dyb) træthed” være mere gennemsigtigt.
  • Afledte udtryk: fatigue-tilstand, fatigue-symptomer; på dansk bruges ofte “udmattelse” som neutral erstatning.

Faglige sondringer (klinisk)

Fatigue adskiller sig typisk fra almindelig træthed ved at:

  • være uforholdsmæssig i forhold til aktivitet og ikke bedres markant af søvn
  • være ledsaget af kognitive symptomer (hjernetåge, nedsat fokus)
  • komme i bølger eller pludseligt og variere fra dag til dag

Hyppige årsagssammenhænge omfatter fx kræft og behandling, autoimmune tilstande, infektioner, anæmi, søvnforstyrrelser og psykiske lidelser. Vurdering kan understøttes af spørgeskemaer som FACIT-F (onkologi), FSS (neurologi) og MFI-20.


Relaterede begreber og forvekslinger

  • Decision fatigue (beslutningstræthed): Kognitiv/psykologisk udmattelse ved gentagne valg.
  • Burnout (udbrændthed): Arbejdsrelateret belastningstilstand; overlap med fatigue, men har egen diagnostisk tradition.
  • Somnolens/søvnighed: Trang til at sove; ikke det samme som fatigue, men kan forekomme samtidig.
  • ME/CFS: Tilstand der blandt andet er kendetegnet ved post-exertional malaise (forværret tilstand efter aktivitet) og udtalt fatigue.

Yderligere eksempler i kontekst

  • “Patienten rapporterer moderat til svær fatigue trods 8-9 timers nattesøvn.”
  • “Komponenten fejlede ved et udmattelsesbrud efter 10⁶ cykler (højcyklus-fatigue).”
  • “Efter lang vagt i felten skiftede enheden til deres fatigues for vedligehold.”
  • “Kognitiv fatigue gjorde det svært at læse og huske information.”

Se også

  • Udmattelse, træthed
  • Materialeudmattelse, udmattelsesbrud
  • Udbrændthed (burnout), ME/CFS
  • Beslutningstræthed (decision fatigue)