Fein betydning

I tysk er fein et adjektiv og et biord med flere beslægtede betydninger. De vigtigste nuancer er:

• Fin/tynd (om kornstørrelse, struktur): feines Mehl (fint mel), feiner Sand (fin sand).
• Elegant/fornem (stil, opførsel, miljø): feine Kleidung (elegant tøj), die feine Gesellschaft (det fine selskab).
• Delikat/raffineret (smag, kvalitet): etwas Feines essen (spise noget lækkert/fornemt).
• Subtil/nuanceret (sans, følsomhed): eine feine Nase (en fin næse; god næse for noget), feinfühlig (følsom/taktsfuld).
• Omhyggelig/præcis (orden, metode): fein säuberlich (sirligt og pænt), feinjustieren (finjustere).
• Colloquial ros/tilfredshed: Ganz fein! (rigtig godt!), Dann ist ja alles fein (så er alt jo fint).

• Ordklasse: adjektiv/biord. Kan bøjes attributivt: ein feiner Unterschied, die feine Art.
• Komp./superlativ: feiner, am feinsten / der/die/das feinste.
• Substantivering: etwas Feines (noget fint/lækkert).
• Udtale: [faɪ̯n] (som dansk “fajn”).

Fein er et gammelt tysk ord, belagt i middelhøjtysk som vein/veyn og i oldhøjtysk som fīni. Det er beslægtet i betydning med den romanske/anglo-franske familie omkring fransk fin og engelsk fine. Mange ordbøger fører yderst forbindelsen tilbage til latin (ofte nævnes finis-gruppen), hvor en betydningsudvikling fra “afsluttet/perfekt” over “ren/pur” til “delikat/fornem” har spillet en rolle. På dansk svarer fin i dag til samme grundbetydning.

I moderne dansk er fein ikke standardord; den normale form er fin. Alligevel forekommer fein i:

• Låneord: især feinschmecker (en finsmager/gourmet). Stavningen med “fein-” bevares som tysk lån.
• Stilistisk/ironisk brug: “Det er meget fein” som en lidt munter/tyskfarvet måde at sige “fint”.
• Varemærker/egennavne: f.eks. den tyske værktøjsproducent FEIN (C. & E. Fein GmbH), produktbetegnelser som “Fein Multimaster”, eller tysk emballagetekst “fein gemahlen”.
• Faste låneudtryk: enkelte tyske sammensætninger ses uoversat i fag- eller handelsnavne (fx Feinmechanik i firmanavne), men i almindeligt dansk bruges typisk de hjemlige former: finmekanik, finmotorik, finsmager.

Tysk (med danske gloser i parentes):

• Das Mehl ist sehr fein gemahlen. (Melet er malet meget fint.)
• Er hat eine feine Nase für Details. (Han har næse for detaljer.)
• Wir gehen heute in ein feines Restaurant. (Vi går på en fornem/elegant restaurant i dag.)
• Ganz fein! Das hast du gut gemacht. (Rigtig godt! Det har du gjort flot.)
• Die Unterlagen sind fein säuberlich sortiert. (Papirerne er sirligt sorteret.)
• Feinstaub belastet die Luftqualität. (Finpartikler belaster luftkvaliteten.)
• Er ist sehr feinfühlig im Umgang mit Kindern. (Han er meget følsom/taktsfuld med børn.)
• Nach der Klärung war sie fein raus. (Efter afklaringen var hun “ude over det”/slap billigt.)

Dansk (brug og lån):

• “Det er da meget fein, hva’?” (ironisk/muntert for “fint”).
• “Han er lidt af en feinschmecker.” (en finsmager/gourmet).
• “Kaffen er fein gemahlen,” stod der på posen. (importeret tysk tekst: fint malet).
• “Vi købte et multiværktøj fra FEIN.” (egennavn/varemærke).

• Feinsinn / Feingefühl (tysk): fintfølende sans; dansk: finsans/fingefühl bruges sjældent-normalt: taktfuldhed, følsomhed.
• feinfühlig (tysk adj.): følsom, taktsfuld.
• Feinheit (tysk sb.): finhed, fineste kornstørrelse.
• Feinmechanik (tysk): præcisions-/finmekanik; dansk: finmekanik.
• Feinjustierung (tysk): finjustering; dansk: finjustering.
• Feinstaub (tysk): fine partikler (PM); dansk: finpartikler.
• Feinschmecker (tysk): finsmager, gourmet; udbredt som lån i dansk.

I tysk kontekst:

• zart (spæd/delikat), edel (ædel/fornem), elegant, subtil, delikat, vornehm (fornem), klein/körnig (om kornstørrelse), präzise (præcis).

I dansk (låne-/slangbrug):

• fin, elegant, lækkert, raffineret, sirligt.

I tysk kontekst: grob (grov), derb (rå), plump (klodset), rau (ru).

I dansk kontekst: grov, ufin, klodset, rå.

• I tysk har fein længe været knyttet både til materialers struktur og til social distinktion (die feine Gesellschaft). Dermed bærer ordet en kulturel nuance af dannelse/fornemhed.
• Låneordet feinschmecker vandt indpas i dansk i det 20. århundrede som et præcist og let genkendeligt tysk kulturord for en person med raffineret smag.
• Udtryk som fein säuberlich og idiomer som fein raus sein er faste tyske vendinger, som af og til citeres uoversat i danske tekster af stilistiske grunde.

• Egennavn: Fein forekommer som efternavn (bl.a. jødisk/ashkenazisk baggrund; ofte forbundet med betydningen “fin”), og som firmanavn (fx FEIN værktøj).
• Forkortelse: FEIN kan i engelsksprogede sammenhænge stå for Federal Employer Identification Number (US). Dette har ingen forbindelse til den tyske adjektiviske betydning.

• Vælg fin i almindeligt dansk. Skriv fein når: 1) du citerer tysk, 2) du bruger faste lån som feinschmecker, 3) du gengiver egennavne/brands, eller 4) du bevidst markerer en tyskfarvet/ironisk stil.
• Overvej danske ækvivalenter i fagsprog: finjustering frem for Feinjustierung, finmekanik frem for Feinmechanik, medmindre et tysk produktnavn eller en institutionsbetegnelse tilsiger originalformen.