Ferieberettiget løn betydning

Begrebet ferieberettiget løn bruges til at fastslå, hvor meget en medarbejder har krav på i feriebetaling. Det gælder både for:

• Medarbejdere med ferie med løn (typisk månedslønnede/funktionærer), som får normal løn under ferien og et ferietillæg på mindst 1 % af den ferieberettigede løn optjent i perioden.
• Medarbejdere med feriepenge (typisk timelønnede), hvor arbejdsgiver indbetaler 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekonto/feriekasse.

Ferieberettiget løn er dermed både et optjeningsgrundlag (du optjener ret til feriebetaling, mens du arbejder) og et beregningsgrundlag (procentsatserne anvendes på dette beløb for at finde det konkrete beløb, du skal have udbetalt).

Som hovedregel indgår skattepligtige lønandele, der er vederlag for arbejde. Typiske eksempler:

• Grundløn (månedsløn/timeløn)
• Tillæg knyttet til arbejdet: fx funktionstillæg, kvalifikationstillæg, ulempetillæg, skifteholdstillæg, vagt-/beredskabstillæg, weekend-/aften-/nattillæg
• Overtid, akkord, bonus og provision, når de er optjent som led i arbejdet
• SH-/helligdagsbetaling og fritvalgsordninger, når de efter aftale er ferieberettigede
• Løn under sygdom eller barsel (hvis du har ret til løn fra arbejdsgiver i disse perioder)
• Engangsvederlag (fx resultatbonus), når de er optjent i optjeningsperioden som aflønning for arbejdsindsats

Bemærk, at overenskomster, personalehåndbøger og ansættelseskontrakter kan præcisere eller udvide, hvad der anses som ferieberettiget i den konkrete virksomhed/branche.

Ydelser, der ikke er egentlig løn for udført arbejde, medregnes normalt ikke. Eksempler:

• Skattefri godtgørelser (fx kørselsgodtgørelse efter statens takster, diæter)
• Udlægsrefusion (refunderede udgifter på vegne af arbejdsgiver)
• Arbejdsgiverbetalt pension (arbejdsgivers pensionsbidrag regnes typisk ikke som løn)
• Offentlige ydelser udbetalt i stedet for løn (fx sygedagpenge, barselsdagpenge), hvis arbejdsgiver ikke udbetaler løn
• Personalegoder uden direkte lønkarakter (afhænger dog af overenskomst og skatteregler; skattepligtige goder kan i visse tilfælde medregnes)

Hvis du er i tvivl om et konkret lønelement er ferieberettiget, bør du tjekke din overenskomst/kontrakt eller spørge lønkontoret.

To typiske ordninger i praksis:

• Feriepenge (12,5 %): Anvendes typisk for timelønnede. Arbejdsgiver indbetaler 12,5 % af den ferieberettigede løn løbende til ferieordning.
• Ferie med løn + ferietillæg (mindst 1 %): Anvendes typisk for månedslønnede/funktionærer. Medarbejderen får sin normale løn under ferie samt et årligt ferietillæg på mindst 1 % af den ferieberettigede løn.

Eksempel A (timelønnet):

Mia tjener 32.000 kr. i ferieberettiget løn i april. Feriepenge for april: 12,5 % af 32.000 kr. = 4.000 kr. Over året summeres månedernes indbetalinger.

Eksempel B (månedslønnet med ferie med løn):

Jonas har årlig ferieberettiget løn på 480.000 kr. Han får normal løn, når han holder ferie, samt ferietillæg: 1 % af 480.000 kr. = 4.800 kr. (nogle overenskomster giver højere tillæg, fx 1,5 %).

Eksempel C (bonus):

Anne får en resultatbonus på 20.000 kr. for sidste års indsats, udbetalt i marts. Hvis bonussen vedrører arbejde i optjeningsperioden og er vederlag for arbejdet, indgår den i ferieberettiget løn for den periode, den vedrører (konkret praksis følger kontrakt/overenskomst).

• Feriepenge: Betaling på 12,5 % af ferieberettiget løn for medarbejdere omfattet af feriepengeordning.
• Ferietillæg: Mindst 1 % af ferieberettiget løn til medarbejdere med ferie med løn.
• Optjeningsperiode: Den periode, hvor ferie (og ferieberettiget løn) optjenes.
• Afholdelsesperiode: Den periode, hvor optjent ferie kan holdes.
• Feriegrundlag: Ofte brugt i lønadministration som synonym for ferieberettiget løn.
• Feriekort/FerieKonto/Feriepengeinfo: Administrative ordninger for håndtering af feriepenge.

Ordet sammensætter tre danske led: ferie (rekreativ frihed), berettiget (havende ret til) og løn (betaling for arbejde). Sammen betegner det den del af lønnen, som giver ret til feriebetaling. I daglig tale bruges også udtryk som feriepengeberettiget løn eller blot feriegrundlag.

Dansk ferielovgivning har siden midten af 1900-tallet sikret ret til betalt ferie. Senest blev ferieloven moderniseret i 2020 med samtidighedsferie, så ferie optjenes og kan holdes løbende. Selve princippet om, at feriebetalingen beregnes af en ferieberettiget løn, er dog uændret: man beregner feriepenge/ferietillæg som en procentdel af det løngrundlag, der er optjent som vederlag for arbejdet.

• Feriegrundlag
• Feriepengeberettiget løn
• Løn, der indgår i ferieberegning

• Ikke-ferieberettigede ydelser (fx skattefri kørselsgodtgørelse, udlægsrefusion)
• Udbetalinger uden lønkarakter (fx rene gaver uden relation til arbejdet, med forbehold for aftaler og skatteregler)

• "Er mit personlige tillæg ferieberettiget løn?"
• "Bonusudbetalingen i marts indgår i min ferieberettigede løn for sidste år."
• "Skattefri kørselsgodtgørelse er ikke ferieberettiget løn."
• "Ferietillægget beregnes som 1 % af min ferieberettigede løn."
• "Overtidstillægget tæller med i den ferieberettigede løn."
• "Arbejdsgiverens pensionsbidrag er normalt ikke ferieberettiget."
• "Jeg har ferie med løn, så min løn under ferien og mit ferietillæg bygger på den ferieberettigede løn."

• Tjek din ansættelseskontrakt og evt. overenskomst for præcise regler om, hvad der er ferieberettiget hos jer.
• Gennemgå lønsedlen: mange systemer viser særskilt feriegrundlag pr. måned.
• Vær opmærksom på, at engangsbonusser og personalegoder kan være reguleret særskilt.
• Spørg løn-/HR-afdelingen ved tvivl; praksis kan variere med branche og aftalegrundlag.