Fetish betydning

Fetish har flere hovedbetydninger, som afhænger af fagområde og kontekst:

• Religiøs/antropologisk betydning: Et fetish-objekt er en genstand, der anses for at være besjælet, hellig eller på anden måde indehaver af særlig kraft, og som kan påvirke menneskers liv eller naturens kræfter.
• Psykologisk/seksuel betydning: En seksuel fetish er en vedvarende seksuel interesse rettet mod bestemte genstande, materialer, kropsdele eller situationer. I klinisk forstand betegnes det som en forstyrrelse kun, hvis det medfører betydelig personlig belastning eller funktionsnedsættelse, eller involverer ikke-samtykkende parter.
• Udvidet/overført betydning: I almindelig tale kan fetish betyde en stærk forkærlighed eller særinteresse (fx “en fetish for mekaniske ure”). I samfundsteori (særligt hos Marx) bruges begrebet i “varefetichisme”, hvor varer tillægges en tilsyneladende egenværdi løsrevet fra de sociale forhold, der har skabt dem.

• Ordet stammer fra portugisisk feitiço (“kunstigt, fortryllet, magisk”) med rod i latin facticius (“fremstillet”), og kom via fransk fétiche ind i flere europæiske sprog.
• I dansk ses både fetish (nutidig, påvirket af engelsk) og fetich (ældre dansk stavemåde). Afledninger: fetishisme/fetichisme (substantiv), fetishistisk/fetichistisk (adjektiv), at fetichisere/fetishisere (verbum), fetichisering/fetishisering (substantiv).

• Antropologi og religionshistorie: Fetish-objekter indgår i ritualer, beskyttelse og helbredelse. Begrebet er historisk også blevet brugt af europæiske rejsende til at beskrive (og til tider misforstå) afrikanske og andre ikke-vestlige religiøse praksisser.
• Psykologi og seksualitet: Fetish henviser til seksuel interesse i fx bestemte materialer (læder, latex), teksturer, eller kropsdele. I moderne sexologi betragtes dette som en normal variation, medmindre der er væsentlig belastning, tvang eller mangel på samtykke.
• Kultur, mode og forbrug: Ordet bruges om stærke præferencer og stiludtryk, fx “fetish-mode” eller en “tech-fetish” for ny elektronik.
• Økonomi og samfundsteori: “Varefetichisme” betegner, at varer opfattes, som om de har iboende værdi og vilje, mens deres sociale og arbejdsmæssige ophav skjules.

• “Museets nye udstilling viser fetish-objekter fra vestafrikanske samfund.”
• “I antropologi bruges ordet fetich om genstande, der menes at rumme kraft.”
• “Hun har en fetish for mekaniske ure og samler på sjældne modeller.”
• “Brandet dyrker nærmest en tech-fetish i sin markedsføring.”
• “De talte åbent om deres seksuelle fetish og hvordan de håndterer grænser og samtykke.”
• “Kritikere kalder kampagnens billedsprog for en fetichisering af luksus.”
• “Marx beskrev varefetichisme som et kendetegn ved kapitalismen.”
• “Bogen analyserer, hvordan visse objekter fetichiseres i populærkulturen.”
• “Han beskrev læder som sit primære fetish-materiale.”
• “Artiklens pointe er, at vi har udviklet en fetichistisk relation til teknologi.”

• Kink: Overordnet betegnelse for seksuelle præferencer uden for det konventionelle; en fetish er én type kink.
• Parafili: Klinisk overordnet term for vedvarende, atypiske seksuelle interesser; betegnes som forstyrrelse kun ved betydelig belastning eller skade.
• Fixering/obssession: Almindelig sprogbrug for stærk optagethed; ikke nødvendigvis seksuel.
• Amulet/talisman/totem: Nært beslægtede religiøse begreber, men ikke identiske med fetish; funktion og kosmologi varierer.
• Idolisering/fan-kultur: Social eller kulturel dyrkelse af personer/symboler; kan beskrives metaforisk som “fetichisering”.

• Begrebet blev udbredt i europæisk litteratur fra 1600-1700-tallet i mødet med vestafrikanske religioner; tidlige beskrivelser bar ofte præg af kolonial misforståelse og nedladende vurderinger.
• Charles de Brosses’ værk (1760) systematiserede “fétichisme” som religionsform; senere antropologi har kritiseret og nuanceret denne brug.
• Karl Marx (1867) introducerede “varefetichisme” som kritisk analyse af kapitalistiske relationer.
• Sigmund Freud og senere sexologer beskrev fetichisme i psykologisk og klinisk forstand. Moderne retningslinjer (fx DSM-5-TR og ICD-11) understreger, at en fetish kun er en diagnose, hvis der er væsentlig belastning eller skade involveret.
• Nutidige debatter handler om afstigmatisering, informeret samtykke, sikkerhed og respekt for kulturelle/religiøse kontekster.

• Substantiv: en fetish/fetich; bestemt: fetishen/fetichen; flertal: fetisher/feticher; bestemt flertal: fetisherne/feticherne.
• Afledninger: fetishisme/fetichisme (sb.), fetishistisk/fetichistisk (adj.), at fetichisere/fetishisere (vb.), fetichisering/fetishisering (sb.).

• varefetichisme
• fetish-mode, fetish-kultur
• fetichobjekt/fetish-objekt
• fetichist/fetishist; fetichistisk/fetishistisk
• fetichisere/fetishisere; fetichisering/fetishisering

• Ordet kan være neutralt, teknisk eller værdiladet afhængigt af kontekst. I daglig tale bruges det ofte humoristisk eller hyperbolsk om stærke præferencer.
• I seksuelle sammenhænge bør omtale være respektfuld og understrege samtykke mellem voksne parter.
• I antropologiske/religiøse sammenhænge anbefales præcise termer og kulturel følsomhed, da “fetish” historisk er blevet brugt på en forenklet eller nedladende måde.