Ff betydning

Forkortelsen ff. står i sin mest udbredte betydning for ”og følgende” – altså ”den anførte side (paragraf, årstal, punkt osv.) og de efterfølgende”. Man møder den især i akademiske tekster, lovhenvisninger og andre reference-sammenhænge. Ud over denne kernebetydning findes der flere andre specialiserede anvendelser, bl.a. som dynamikmarkering i noder (fortissimo) og som internet-slang (#ff = ”Follow Friday”).

Betydning

ff. (med punktum) eller ff (uden punktum) bruges til at angive, at noget fortsætter på de næste én eller flere enheder. Eksempler:

• Side 45ff. = side 45 og de følgende sider
• § 23ff. = paragraf 23 og de følgende paragraffer
• Årene 1945ff. = 1945 og de følgende år

Forkortelsen indebærer ikke et præcist antal; det overlades til læseren at finde ud af, hvor emnet stopper.

Etymologi og baggrund

Udgangspunktet er det tyske folgende ”følgende”, som i 1800-tallet slog igennem i dansk videnskabeligt sprog. Derfra udvikledes forkortelsen f. for ”følgende” og den dobbelte ff. for ”følgende og de næste derefter”. Engelsk har det latinske et seq. (et sequentes) og ff. side om side.

Andre betydninger og faglige specialanvendelser

• Musiknotation: ff = fortissimo (»meget stærkt«). Dette er dog altid skrevet uden punktummer og forstås kun i nodetryk.
• Sociale medier: #ff = ”Follow Friday” (Twitter-tradition hvor man anbefaler profiler om fredagen).
• Litteraturfankultur: ff = ”fan fiction”, især i engelsksprogede fora.
• Spil- og kodeverden: ff kan betyde ”forfeit” eller ”fast-forward”, men dette har ingen relation til den akademiske forkortelse.

Eksempler på brug

Relaterede forkortelser og termer

• f. ”følgende (enkelt)” – bruges, når kun den næste enhed menes.
• et seq. / et seqq. – latinsk pendant, almindelig i engelsk- og fransksproget jura.
• ibid. – ”samme sted” (ikke fortløbende, men identisk reference).
• passim – ”spredt overalt” i en tekst.

Synonymer og antonymer

Synonymer: et seq., et seqq., i visorisk sprog ”og derefter”.
Antonymer: præc. (”præcedens”, tidligere), forudgående, foregående.

Historisk udvikling

1870’erne: Forkortelsen f. optræder i danske lærebøger.
1890-1900: ff. vinder frem i historiske og teologiske afhandlinger på Københavns Universitet.
1900-1950: Standardiseres i Nordisk Sprogpolitik som ”ff.” med punktum.
1960’erne: Engelsk-sproget forskning begynder at bruge ff. side om side med et seq..
Nutid: De digitale referenceværktøjer (Zotero, EndNote) understøtter begge former.

Typografiske og stilistiske retningslinjer

• Sæt ikke mellemrum mellem tal og ff. – skriv ”s. 87ff.” (ikke ”s. 87 ff.”).
• Hold dig til punktum, når der er tale om ”og følgende” (”ff.”), men uden punktum, når der menes fortissimo i musik.
• Undgå at overdrive brugen: Er der en præcis slutside, skriv hellere ”s. 45-52”.

Konklusion

ff. er en praktisk, kompakt referenceforkortelse med rødder i tysk og latin, som fortsat er uundværlig i akademisk skrivning, juridiske tekster og forskningslitteratur. Kender man dennes korrekt brug, undgår man upræcise eller kluntede formuleringer som ”og de næste par sider”, og samtidig forstår man nemmere en bred vifte af fagtekster, noder og moderne hashtags.