Fikseret betydning

Ordet “fikseret” bruges i moderne dansk først og fremmest som et tillægsord, der beskriver noget, der er fastgjort, stivnet eller ufravigeligt bundet til noget. På det mentale plan kan det betegne en person, der er meget optaget eller besat af en tanke, idé eller genstand. På det fysiske plan kan det beskrive noget, der er fastgjort eller immobiliseret. Dertil kommer mere tekniske betydninger i bl.a. fotografi og biologi, hvor “fikseret” henviser til en kemisk proces, som standser eller bevarer et givent stadie.

Betydning og anvendelsesområder

“Fikseret” kan inddeles i tre hovedbetydninger:

• Fysisk fastgjort: Noget, der er gjort ubevægeligt, fx en fikseret skinne på en brækket arm.
• Mental/psykologisk tilstand: En person, der er låst fast i en idé, forestilling eller adfærd. Fx “hun er helt fikseret på detaljerne”.
• Teknisk/kemisk betydning: Standset i den givne tilstand, fx fotografisk film der er “fikseret” i mørkekammeret.

Etymologi

“Fikseret” er perfektum participium af verbet at fikse, som er en senlatin afledning af latin fixus (fast, fastgjort) < figere (at fastgøre, slå fast). Adjektivet er kommet ind i dansk via tysk fixieren i 1700-tallet, især i medicinsk og kemisk terminologi, før ordet bredte sig til almindeligt sprog.

Grammatik og bøjningsformer

Eksempler på brug

• “Efter ulykken blev hans ben fikseret med en metalplade.” (fysisk)
• “Hun er helt fikseret på at få de sidste decimaler rigtige.” (mental)
• “Negativerne skal skylles og derefter fikseres i ca. fem minutter.” (teknisk/fotografisk)
• “En fikseret idé kan i psykoanalysen forstås som et tidligt barndomstraume, der ’sætter sig fast’.” (psykologisk)
• “Kulstof blev fikseret i jordlaget gennem millioner af år.” (biologisk/geologisk)

Synonymer

• fastlåst
• immobiliseret
• låst
• rigid
• besat (mentalt)
• monoman (mentalt)
• stivnet (fysisk/kemisk)

Antonymer

• løs
• bevægelig
• fleksibel
• foranderlig
• åben (mentalt)

Historisk udvikling

I dansk embeds- og videnskabssprog dukkede “fikseret” først op i 1700-tallets lægevidenskabelige tekster, hvor man talte om “fikserede lemmer” efter behandling af frakturer. I fotografiets barndom midt i 1800-tallet blev ordet hverdagssprog, idet alle dilettanter skulle “fikserere” deres glasplader med natriumthiosulfat (“hypo”). Senere blev den psykiske brug udbredt gennem Freud-inspireret psykoanalyse i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man talte om “fixering” ved bestemte udviklingsstadier.

Relaterede termer og specialiserede anvendelser

• Fiksering (subst.): Selve processen at gøre noget fikseret.
• Fiksér (imperativ): Bruges i laboratorier og mørkekamre: “Fiksér filmen i 5 min.”
• Fixpunkt: Matematisk og teknisk term for et punkt, der ikke flytter sig under en given transformation.
• Kontaktfiksering: Psykologisk fænomen hvor spædbarnet søger øjenkontakt.
• Knoglefiksering: Kirurgisk metode til at stabilisere knogler, fx ved ekstern fixator.

Misforståelser og faldgruber

På dansk forveksles “fikseret” undertiden med slang-verbet “at fikse” (klare, reparere): “Han fikserer computeren” er ukorrekt; korrekt er “han fikser computeren”. Derudover kan danskere tage den engelske betydning af “fixated” (stærkt optaget af) og overføre den ukritisk til dansk sammenhæng, hvor konnotationen af psykologisk besættelse kan være stærkere.

Sammenfatning

“Fikseret” er et alsidigt ord med både konkrete og abstrakte betydninger. Fællesnævneren er forestillingen om noget, der ikke flytter sig – enten fysisk, kemisk eller mentalt. Kendskab til ordets nuancer, historiske rødder og anvendelsesområder gør det lettere at bruge det præcist, hvad enten man taler om medicinske procedurer, mørkekammerteknik eller dagligdags jernvilje.