Fiktion betydning

Fiktion betegner fortællinger, universer eller fremstillinger, der er opdigtede eller konstruerede, uanset om de ligner virkeligheden eller ej. Ordet bruges både om skriftlige værker (som romaner og noveller), audiovisuelle udtryk (film, tv, spil) og idéer eller konstruktioner i andre domæner, hvor noget antages som ”som om” for at belyse eller undersøge virkelige forhold.

Betydning og anvendelse

Fiktion er en samlet betegnelse for ikke-faktuelle, skabende fremstillinger. En fiktiv tekst, film eller fortælling er ikke forpligtet på dokumentation, men på intern konsistens, æstetisk virkning og meningsskabelse. Fiktion kan være realistisk eller fantastisk, satirisk eller poetisk; den kan bygge på faktiske begivenheder, men bearbejder dem kunstnerisk.

I daglig brug kan ordet optræde både som stofbetegnelse (”Fiktion og fakta blandes”) og som tælleligt navneord i fagsprog (”juridiske fiktioner”).

Grammatik og udtale

Ordklasse	Substantiv (fælleskøn)
Køn	en fiktion
Bestemt form	fiktionen
Flertal	fiktioner; bestemt: fiktionerne
Udtale (IPA)	[fikˈɕoˀn]
Afledte adjektiver	fiktiv, fiktionel (begge: “som vedrører fiktion”)

Etymologi

Fra latin fictio “dannelse, formning; foregivelse, digtning”, af fingere “forme, skabe, opdigte”. Via fransk fiction og/eller engelsk fiction ind i dansk i 1800-tallet i betydningen “opdigtet fortælling”. Kerneideen er både formning og foregivelse: fiktion er noget skabt, som præsenteres som et muligt univers.

Fiktion kontra non-fiktion og fakta

• Fiktion: opdigtet eller konstrueret fortælling; sandhedsværdien måles primært som æstetisk, tematisk og indre konsistens.
• Non-fiktion: faglitteratur, dokumentar, reportage; forpligtet på dokumentation og verificerbarhed.
• Gråzoner: historisk fiktion, docufiction, autofiktion, mockumentary, hvor virkelige elementer og opdigtning bevidst blandes.

Genrer og formater

• Litteratur: roman, novelle, eventyr, epos, fabel, drama, lyrisk fiktion (prosadigte m.m.).
• Populærgenrer: krimi, science fiction, fantasy, horror, romance, satire, magisk realisme, historisk fiktion.
• Audiovisuelle medier: spillefilm, tv-serier, animationsfilm, webserier.
• Interaktive formater: computerspil, interaktiv fiktion, visual novels, rollespil, fanfiktion.
• Blandet form: grafiske romaner, tegneserier, lydfortællinger/podcasts med fiktive universer.

Eksempler på brug

• ”Romanen er fiktion, men den bygger på forfatterens barndomserindringer.”
• ”Serien blander fiktion og dokumentariske greb.”
• ”Juridiske fiktioner bruges til at løse praktiske problemer i retten.”
• ”Science fiction udforsker, hvad der kunne være muligt, ikke nødvendigvis hvad der er.”
• ”Filmens fiktionalitet understreges af den upålidelige fortæller.”
• ”Han foretrækker non-fiktion frem for fiktion.”
• ”Museet viser, hvordan fiktion kan formidle svær historie på en nænsom måde.”
• ”Autofiktion opløser grænsen mellem erindring og opdigtning.”
• ”Spillet tilbyder dyb interaktiv fiktion, hvor dine valg former historien.”
• ”Hun forsker i fiktionens etik og empatiske effekter.”

Relaterede begreber og afledninger

• Skønlitteratur: litterær fiktion i skrift; underkategori af den samlede fiktion.
• Fiktionalitet: graden og måden hvorpå noget er præsenteret som fiktion.
• Fiktiv/fiktionel: adjektiver til at beskrive noget som hørende til fiktion.
• Narrativ, plot, karakter, verden/opbygning (worldbuilding): centrale elementer i fiktionsskabelse.
• Metafiktion: fiktion der kommenterer sin egen fiktive status.
• Fan fiction: brugerskabt fiktion baseret på eksisterende universer.

Historisk udvikling

Fiktion som kulturel praksis er ældgammel: myter, heltedigte og eventyr fungerede som kollektive fortællinger længe før skriftkulturen. Med romanens fremkomst i 1700- og 1800-tallet blev fiktion en dominerende kunstform, og moderne medier har udvidet dens former og rækkevidde. I det 20. århundrede udfordrede modernisme og postmodernisme grænserne for fiktion (metafiktion, fragmentering, upålidelig fortæller), mens digitale medier i dag muliggør interaktiv og transmedial fiktion.

Funktioner og formål

• Underholdning og æstetisk oplevelse.
• Erkendelse: afprøvning af idéer og mulige verdener; ”tænk hvis …”.
• Empati og perspektivskifte: mental simulation af andres liv.
• Social kritik og satire.
• Kulturel hukommelse og identitetsdannelse.
• Uddannelse og træning: scenarier, cases, rollespil.

Fiktion i andre domæner

• Jura: juridisk fiktion (retslig fiktion) er en bevidst antagelse om, at noget forholder sig på en bestemt måde for at muliggøre en retlig løsning (fx at et brev anses for modtaget efter en vis frist).
• Filosofi: fiktivisme betragter visse udsagn (fx om moralske eller matematiske entiteter) som nyttige fiktioner.
• Økonomi og samfund: ”narrativer” og modeller kan omtales som fiktioner, der strukturérer forståelsen af komplekse forhold.

Narrative virkemidler i fiktion

• Fortælleperspektiv: 1.-persons, 3.-persons, upålidelig fortæller.
• Tid og struktur: kronologi, flashback/flashforward, rammefortælling.
• Worldbuilding: opbygning af regler, steder, kulturer.
• Suspension of disbelief: læserens midlertidige accept af fiktionens præmisser.
• Intertekstualitet og metafiktion.

Synonymer og antonymer

Synonymer	opdigtning, digtning, fortælling, narration, skønlitteratur (snævrere), fabulation, imaginær fremstilling
Antonymer	non-fiktion, faglitteratur, dokumentar, fakta, virkelighedsskildring, dokumentarisk

Kollokationer og faste vendinger

• fiktion og fakta
• historisk/realistisk/spekulativ fiktion
• autofiktion, docufiction
• fiktionens verden/univers
• fiktionaliseret materiale
• grænsen mellem fiktion og virkelighed
• litterær fiktion, populær fiktion, genre-fiktion

Fejlopfattelser og afgrænsninger

• ”Fiktion er det samme som løgn.” – Fiktion er en æstetisk og erkendelsesmæssig form, ikke en vildledning; den kan belyse sandheder gennem opdigtede scenarier.
• ”Fiktion kan ikke indeholde fakta.” – Mange fiktionsværker indeholder korrekte fakta, men de er ikke bundet af krav om fuld dokumentation.
• ”Skønlitteratur = al fiktion.” – Skønlitteratur er den skrevne del af fiktionen; film, spil m.m. er også fiktion, men ikke skønlitteratur.

Oversættelser og sprogslige noter

Engelsk	fiction
Tysk	Fiktion
Svensk	fiktion (også: skönlitteratur for den skrevne fiktion)
Norsk	fiksjon
Fransk	fiction
Spansk	ficción

Korte retningslinjer for brug

• Brug fiktion om det opdigtede univers eller værket som helhed: ”Fiktionen undersøger sorg.”
• Brug fiktiv/fiktionel som tillægsord: ”fiktiv karakter”, ”fiktionel verden”.
• Når præcision er vigtig, angiv format/genre: ”en historisk fiktionsroman”, ”en dokumentarisk tv-serie med fiktive rekonstruktioner”.