Fiktiv betydning

Fiktiv er et adjektiv, der typisk dækker over tre nært beslægtede betydninger:

• Tilhørende fiktion: Noget, der indgår i en opdigtet fortælling eller et kunstværk (fx en fiktiv fortæller eller en fiktiv by).
• Ikke virkelig, foregivet eller fingeret: Noget, der er påstået eller præsenteret som reelt, men som ikke er det (fx fiktive fakturaer, fiktiv identitet).
• Konstrueret/teoretisk størrelse: En tænkt, model- eller eksempelbaseret størrelse, brugt i illustrationer, beregninger og undervisning (fx fiktive tal i eksempler, fiktive priser i en beregningsmodel).

Ordet spænder dermed fra neutral, beskrivende brug (i kunst og pædagogik) til kritisk og juridisk præget brug (når noget foregiver at være virkeligt).

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: fiktiv (fælleskøn/ubestemt ental), fiktivt (intetkøn), fiktive (flertal og bestemt form), komparativ mere fiktiv, superlativ mest fiktiv.
• Afledninger: fiktion (substantiv), fiktionel (adjektiv, se forskel nedenfor), fiktionalisere (verbum).
• Udtale (omtrent): “fik-TEE-v”.
• Stavelse: fik-tiv.
• Som adverbialt brugt: “beskrives fiktivt i eksemplet”.

Dansk fiktiv kommer via tysk fiktiv og fransk fictif fra latin fictivus “formet, opdigtet”, afledt af fingere “at forme, udtænke, foregive”. Ordet vinder indpas i dansk i 1800-tallet i takt med øget brug i litteratur- og retsligt sprog.

• Bogen foregår i en fiktiv provinsby.
• Hamlet er en fiktiv karakter skabt af Shakespeare.
• Rapporten anvender fiktive data til at illustrere metoden.
• Beløbet er fiktivt og bruges kun til beregningseksemplet.
• Politiet afslørede en fiktiv identitet brugt til svindel.
• Virksomheden udstedte fiktive fakturaer for at skjule indtægter.
• Skatteretten opererer nogle steder med fiktiv avance (deemed gain).
• I casen er personnavnene fiktive af hensyn til anonymitet.
• Filmen er baseret på virkelige hændelser, men med fiktive dialoger.
• Vi opstillede et fiktivt scenarie for at stressteste modellen.
• Projektet sammenligner fiktive og faktiske budgetter.
• Forfatteren leger med grænsen mellem fiktiv fortælling og dokumentarisk stil.
• Ansøgningen indeholdt fiktive referencepersoner.
• Manualen bruger fiktive CVR-numre i sine skærmbilleder.
• Artiklen introducerer en fiktiv case-virksomhed.

• fiktiv/fiktionel figur, fiktiv fortæller, fiktivt univers
• fiktiv identitet, fiktivt navn, fiktiv adresse
• fiktiv faktura, fiktive udgifter, fiktive bilag
• fiktiv værdi, fiktiv avance, fiktiv udlodning
• fiktive data, fiktivt eksempel, fiktivt scenarie
• fiktiv virksomhed, fiktiv ansættelse
• fiktiv markedspris, fiktiv forrentning (også: kalkulatorisk)

Litteratur og medier: Fiktiv betegner det opdigtede element i skønlitteratur, film og serier (fiktive personer, steder, hændelser). Her er ordet neutralt og deskriptivt.

Jura: Bruges om forhold, der kun antages eller tilskrives af hensyn til en retsfølge (ofte svarende til engelsk “deemed”), samt om fingerede forhold i straffesager (fx fiktive bilag i sager om bedrageri).

Økonomi og skat: Anvendes om beløb/værdier fastsat som beregningstekniske eller retlige konstruktioner (fx fiktiv avance). Også i kritisk betydning om uunderbyggede poster.

IT og datahåndtering: “Fiktive data” betyder syntetiske eller anonymiserede data brugt i test og dokumentation, ofte for at undgå personhenførbare oplysninger.

Undervisning og analyse: “Fiktive eksempler” og “fiktive cases” bruges til at illustrere modeller, metoder og scenarieplanlægning.

• opdigtet, opfundet, indbildt, uvirkelig (generelt om noget ikke-virkeligt)
• konstrueret, teoretisk, hypotetisk (model-/eksempelbaseret brug)
• fingeret, forstilt, proforma (om noget foregivet/skin-)
• fiktionel (tilhørende fiktion; i narratologi ofte mere præcist end “fiktiv”)

Brugsnote: “Fiktionel” bruges især om æstetiske/fortællermæssige forhold (en fiktionel verden), mens “fiktiv” er bredere og hyppigt bruges i jura/økonomi og til generelt “ikke reelt”. I mange sammenhænge er de dog overlappende.

• virkelig, reel, faktisk, ægte, autentisk, dokumenteret
• I genrelitteratur: nonfiktion, faglitterær som modstykker til det fiktive.

I 1800-tallet bruges fiktiv især i litterær og filosofisk debat om det opdigtede. Gennem 1900-tallet breder ordet sig til juridiske, forvaltnings- og økonomifaglige tekster, bl.a. i forbindelse med “fiktive” beløb og konstruktioner. I dag er ordet almindeligt i medier, undervisning og IT (fiktive/syntetiske data), samtidig med at det i nyhedsstrømme ofte har en afslørende eller kritisk klang (fiktive udgifter, fiktive selskaber).

• Fiktion: det opdigtede som genre og fænomen.
• Nonfiktion: faktabaseret litteratur/medier.
• Kontrafaktisk: hypotetisk scenarie om, hvad der kunne være sket, ikke nødvendigvis “fiktivt” i æstetisk forstand.
• Pseudonym/alias: antaget navn; kan være fiktivt, men bruges også af virkelige personer.
• Proforma: “for formens skyld”; nært i betydningen skin-/foregivet.

• Engelsk: fictional (tilhørende fiktion), fictitious (opdigtet/foregivet, ofte juridisk/administrativt), deemed (juridisk “fiktiv” som tilskrivning).
• Tysk: fiktiv, fingiert.
• Fransk: fictif/fictive.

• Brug “fiktiv/fiktionel” om elementer i fortællinger; vælg “fiktionel”, hvis du vil understrege genretilhørsforhold.
• Brug “fiktiv” om foregivne, ikke-reelle forhold i jura/økonomi/administration.
• Marker eksplicit, når tal og cases er fiktive, så læseren ikke forveksler dem med faktiske data.