Fingre Krydsord

Der findes ét passende ord på 3 bogstaver til dit krydsord med 'Fingre'.

1. Kno: Knoglefremspring ved fingerleddet, tydelige når hånden knyttes. Ordet bruges om knoer i flertal, f.eks. slå knoerne, og forbindes med styrke, slag og hårdt arbejde. I fingre-sammenhæng markerer knoer et kontaktpunkt mellem bevægelse og kraftoverførsel.

Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med 'Fingre'.

1. Rode: At lede i noget uordentligt, ofte med fingrene. Udtrykket dækker søgen, omrokering og let kaos. Bruges om skuffer, tasker, papirer og værktøj. Forbinder fingre med praktisk eftersøgning og systembrydning. Kan opfattes som både kreativt og forstyrrende adfærd.

Til ledetråden 'Fingre' fandt vi 10 passende ord på 5 bogstaver.

1. Famle: At søge eller lede med usikre fingerbevægelser, ofte i mørke eller uden orientering. Metaforisk om usikker fremgangsmåde. Ordet viser fingers søgende, tentative funktion. Anvendes i praksis ved knapper, låse, kabler eller i situationer med lav synlighed og stress.

2. Fikle: At småsysle rastløst med fingrene ved ting, knapper eller smådele. Kan være nervøs vane eller kreativ udforskning. Ordet repræsenterer fingerbevægelser uden klart mål, men som kan føre til indsigt, calmness eller utilsigtet ændring i det, man berører eller holder.

3. Fumle: At klodset håndtere noget med fingrene, ofte med fejl eller langsomhed. Indikerer manglende fingerfærdighed i øjeblikket, nervøsitet eller pres. Ordet bruges om tastning, knapper, snore, nåle og smådele. Billedligt om forvirret eller usikker sagsbehandling.

4. Gafle: At tiltvinge sig eller snuppe noget. Forbundet til fingres gribning og tilegnelse. Bruges uformelt om at tage mad, ting eller chancer. Udtrykket kan være drillende eller kritisk. Knytter kropslig handling og beslutning sammen i én kompakt, håndgribelig bevægelse.

5. Hugge: I slang: at stjæle. Forbinder fingre og hænders handling med ulovlig tilegnelse. Ordet kan også betyde at hakke, men i denne betydning knytter det til tyveri. Understreger uformel, folkelig måde at omtale at få fingre i noget uberettiget på.

6. Lirke: At arbejde noget forsigtigt fri med fingre eller små værktøjer. Udtrykker tålmodig finmotorik og følsom kraft. Anvendes ved fastsiddende låg, clips, stik og låse. Ordet fremhæver fingrenes præcise balance mellem pres og bevægelse for at undgå skader.

7. Nappe: At tage hurtigt og diskret, sommetider uden tilladelse. Relaterer til fingrenes hurtige gribebevægelse. Bruges i uformel tale om småtyveri, fristelser eller hurtige greb. Signaliserer lethed, snarrådighed og ofte en moralisk gråzone i den konkrete handling.

8. Nusse: At kærtegne eller sysle blidt med fingrene, ofte beroligende eller hyggeligt. Bruges om omsorg, kæledyr og tekstiler. Ordet forbinder fingerberøring med tryghed og ro. Kan også betyde at småsysle tidskrævende uden stor fremdrift, men med sans for detaljen.

9. Pille: At røre småt og gentaget ved noget med fingrene. Bruges om nysgerrig undersøgelse, nervøs vane eller forsigtigt arbejde. I negativ betydning kan det være at pille noget fra hinanden uden formål. Relaterer til fingres lystbetonede og finmotoriske bevægelser.

10. Rapse: At stjæle småting, ofte hurtigt og ubemærket. Metaforisk knyttet til lette fingre og snilde. Ordet fremhæver det småskala og opportunistiske i handlingen. Bruges i butiksmiljøer, fester og hverdagssituationer, hvor fristelse og adgang møder fingerfærdighed og tempo.

Vi har samlet 6 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Fingre'.

1. Finger: Entalsformen for en af de fem bevægelige dele på hånden. Bruges i anatomiske, praktiske og billedlige sammenhænge. I idiomer optræder den som symbol på advarsel, manipulation, deltagelse eller skyld, f.eks. en løftet pegefinger eller en finger med i spillet.

2. Fingre: Den direkte flertalsform for menneskets fem bevægelige dele på hånden. Kan også hentyde til handlingen at røre ved eller pille ved noget, ofte nysgerrigt. I overført betydning bruges det i udtryk om skyld, medindflydelse eller uønsket berøring.

3. Gramse: At røre ved på en påtrængende eller upassende måde, ofte uønsket berøring med fingrene. Bruges som kritik af grænseoverskridende adfærd. Ordet fremhæver etik i berøring, samtykke og respekt. I overført betydning kan det også handle om at tilegne sig noget urimeligt.

4. Nuldre: At gnide eller rulle små ting mellem fingrene, f.eks. uld eller brødkrummer. Udtrykker finmotorisk, taktil beskæftigelse. Kan være rastløs vane eller praktisk teknik. Knytter fingre til materialeforståelse, struktur og tekstur, både i håndarbejde og hverdagsadfærd.

5. Rode i: At blande sig eller pille ved noget specifikt, ofte uden tilladelse. Indikerer fingres indgriben i andres sager eller systemer. Bruges om data, dokumenter, indstillinger eller processer. Udtrykker risiko for fejl, konflikter eller afsløringer, når grænser overskrides.

6. Stjæle: At tage noget uden lov. Forbundet til fingre gennem udtryk som lange fingre og langfingret. Kan være diskret finmotorik i butikstyveri eller planlagt tyveri. Ordet dækker hele spektret fra smårapserier til alvorlige forbrydelser, ofte med fingerfærdighed involveret.

Vi har samlet 5 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Fingre'.

1. Befamle: At røre meget og undersøgende ved noget med fingrene. Kan være nysgerrigt, udtømmende eller upassende alt efter kontekst. Ordet peger på berøringens intensitet og hensigt. Bruges både om varer i butik, antikviteter, materialer og uønsket kropslig kontakt.

2. Betaste: At prøve, føle og undersøge med fingrene, typisk forsigtigt. Bruges om teksturer, kvalitet og overflader. Ordet afspejler fingres rolle i sansebaseret vurdering og kvalitetssikring. Neutral betegnelse for den taktile proces før køb, brug eller forarbejdning.

3. Fingere: At forfalske, iscenesætte eller lade som om. Sprogligt beslægtet med fingre, fordi man manipulerer med fakta som med hænder. Ordet bruges om fingerede beviser, fingerede uheld eller fingeret sygdom. Understreger skinnet af realitet, skabt gennem menneskelig indgriben.

4. Opdigte: At finde på eller udtænke noget, der ikke er sandt. Indirekte knyttet til fingre via manipulation og konstruktion. Bruges i fortælling, undskyldninger eller bedrag. Ordets relation er til den menneskelige evne til at forme virkelighed med kreativitet og kontrol.

5. Tilrane: At skaffe sig noget uretmæssigt, kraftfuldt eller manipulerende. Fingre og hænder symboliserer tilegnelsen. Ordet indikerer overgreb på rettigheder, regler eller ejerskab. Det bruges i juridiske, etiske og politiske diskussioner om magtmisbrug og uhæderlige metoder.

Her er 6 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Fingre' i dit krydsord.

1. Fingeret: Tillægsform af fingere: noget iscenesat, simuleret eller forfalsket. Bruges om fingerede beviser, uheld og alibier. Ordet bærer koblingen mellem fingerens manipulative metafor og resultatet: et konstrueret indtryk. Indikerer intention og kontrol i det skabte billede.

2. Foregive: At lade som om eller påstå uden sandt grundlag. Knytter til finger-metafor gennem fingerede situationer og kontrolleret fremtoning. Ordet bruges i retorik, sociale spil og bedrag. Det fremhæver den menneskelige evne til at forme indtryk med præcision og styring.

3. Neglerod: Små sår eller fliger ved neglens rod, ofte smertefulde. Indikerer fingers udsathed for mikroskader. Ordet kobler finmotorisk brug med vedligeholdelse og hygiejne. Relationen til fingre er direkte, da det påvirker berøring, greb og lyst til at bruge fingrene frit.

4. Røre ved: At komme i kontakt med noget med fingrene eller hånden. Udtrykket spænder fra fysisk kontakt til emotionel berøring i billedlig forstand. I praksis markerer det begyndelsen på interaktion: at afprøve, aktivere, undersøge, hjælpe eller blot mærke efter forsigtigt.

5. Simulere: At efterligne eller skabe en model af noget. Indirekte relateret via fingerfærdig manipulation og kontrolleret håndtering, især i prototyper og eksperimenter. Ordet bruges i teknologi, medicin og træning. Understreger styringen af virkelighedens elementer gennem øvelse.

6. Tiltuske: At skaffe sig noget på listig eller snedig vis, ofte gennem netværk eller små kneb. Fingre associeres med diskrete greb og taktik. Ordet udtrykker en socialt fiffig tilgang, der udnytter muligheder, relationer eller svagheder uden nødvendigvis at bryde klare regler.

Følgende 9 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Fingre'.

1. Fingerbøl: En lille beskyttelseshætte til fingeren ved syning. Selv om det ikke er en finger, relaterer ordet direkte til at skærme fingre mod nålestik. I overført betydning kan det signalere forsigtighed, præcision eller det at arbejde med noget petit og sart.

2. Fingerled: Leddene, der giver fingrene deres bevægelighed og finmotorik. I bredere brug kan det stå for fleksibilitet og præcision. Fingerled bliver ofte nævnt ved skader, gigt eller stivhed, men også i træning, ergonomi og musikalsk teknik, hvor smidighed er afgørende.

3. Fingernem: En person der er dygtig med fingrene, har god finmotorik og praktisk snilde. Bruges om håndværk, syning, elektronik, instrumenter og kunsthåndværk. Ordet understreger fingers evne til at udføre delikate opgaver præcist, sikkert og hurtigt uden unødige fejl.

4. Fingerpeg: En antydning eller retning, som nogen peger i, bogstaveligt eller billedligt. Fingerpeg bruges ofte som råd eller indikation af den rigtige vej eller løsning. Ordet knytter pegebevægelsens funktion og metaforisk vejledning sammen i én praktisk betegnelse.

5. Fingersæt: Samlet betegnelse for et bestemt valg af fingre til en opgave, f.eks. en skala eller tastsekvens. Ordet afspejler systematik i fingerbrug, optimeret til fart og ergonomi. Bruges i musik, maskinskrivning og programmering, hvor mønstre styrker præcision og effektivitet.

6. Fingertap: Små beskyttende hætter eller tape til fingerspidser ved sport eller arbejde. Ordet viser sammenhængen mellem fingerkontakt og slid, samt behovet for friktion eller beskyttelse. Anvendes af klatrere, guitarister, håndværkere og kokke for at sikre føling og holdbarhed.

7. Forfalske: At gøre noget falsk: dokumenter, signaturer, varer. Relaterer indirekte til fingre via manipulation, håndtering og fingeraftryk, der ofte afslører handlingen. Ordet forbindes med kriminalitet, etik og kontrolforanstaltninger, hvor man bogstaveligt har haft fingre i sagerne.

8. Neglebånd: Huden ved overgangen mellem finger og negl. Praktisk relevant i neglepleje og sårforebyggelse. Neglebåndets tilstand påvirker fingers komfort og funktion. Ordet viser, hvordan selv små dele af fingre kræver omsorg for at bevare følsomhed, greb og sundt håndarbejde.

9. Pille ved: At justere, rode eller berøre noget, ofte uautoriseret eller unødvendigt. Udtrykket indikerer små indgreb med fingrene, der kan ændre funktion eller udseende. Bruges om elektronik, mekanik, data og aftaler. Fremhæver fingre som kilde til både forbedring og forstyrrelse.

Vi præsenterer her 13 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Fingre'.

1. Fingerbræt: På strengeinstrumenter som guitar og violin er fingerbrættet den flade, hvor fingrene trykker strengene for at danne toner. Ordet knytter fingre til præcis placering og intonation. Eksempel på fingeres centrale rolle i musikalsk teknik og udtrykskontrol.

2. Fingerfælg: Et sjældent brugt, billedligt udtryk for smalle grebsflader til fingre, eksempelvis på redskaber. Indikerer, hvor fingrene placeres ved løft eller drej. Kobler ergonomi og udformning til fingres komfort og kraftoverførsel. Fremhæver designets betydning for håndkontakt.

3. Fingergigt: Gigt i fingerled, med smerter, stivhed og nedsat funktion. Ordet knytter helbred og hverdagsfunktion sammen, fordi fingre er centrale for næsten alle opgaver. Det fremhæver behovet for skånsom belastning, hjælpemidler og træning for at bevare fingerfærdighed.

4. Fingerkrog: En aftale eller et løfte, hvor to personer kroger deres lillefingre. Symbolet peger på tillid, bånd og uformelle kontrakter. Ordet binder fysisk berøring og social betydning sammen og er knyttet til barndom, venskab og små men betydningsfulde indgåede aftaler.

5. Fingernegl: Den hårde plade forrest på en finger, der beskytter fingerspidsen og forstærker greb. Indgår i udtryk som at nagle noget fast, eller at bide negle af nervøsitet. Neglen bruges praktisk til at åbne, skrabe og skubbe i små, præcise bevægelser.

6. Fingerpege: At give et fingerpeg; at antyde en retning eller løsning uden fuld forklaring. Ordet fremhæver pegefingerens rolle i vejledning. Bruges i undervisning, kollegial hjælp og gådeløsning. Relaterer til fingre som subtile informationsbærere snarere end eksplicitte beskeder.

7. Fingerplan: Betegnelse for hovedstadsområdets byplan fra 1947, hvor byudviklingen visualiseres som fingre ud fra en håndflade (København). Ordet viser, hvordan fingre bruges metaforisk til struktur og retning. Kendt begreb i dansk byplanlægning, medier og historiske referencer.

8. Fingerpluk: Guitar- og banjoteknik, hvor man spiller med enkeltfingre frem for plekter. Giver nuanceret dynamik og polyfone mønstre. Ordet understreger fingrenes individuelle rolle i lydformning, rytme og artikulation. Knyttet til folkemusik, klassisk, country og moderne akustisk stil.

9. Fingerprik: Lille prik lavet med finger eller nål i fingeren, ofte til blodsukkermåling. Ordet viser, hvordan fingre er både værktøj og prøvefelt. Forbinder berøring, sensibilitet og sundhedsdata. Bruges i medicinske rutiner, hvor præcis, kortvarig smerte giver nyttig information.

10. Fingerpude: Den bløde del af fingerspidsen med høj følsomhed for berøring. Ordet knytter sig til taktil sans, haptik og finmotorik. Fingerpuder er afgørende ved tastning, smartphone-brug, strikning, instrumentspil og alle opgaver, der kræver nænsomt tryk og kontrol.

11. Fingertegn: Gestus udført med fingrene, f.eks. fredstegn eller tal. Kan kommunikere uden ord, markere holdninger eller give vejledning. Bruges i sport, musik og social interaktion. I en krydsordskontekst relaterer det til fingre som kommunikations- og betydningsbærere.

12. Pegefinger: Fingeren der oftest bruges til at pege og markere. I overført betydning står den for moraliserende advarsler, som i løftet pegefinger. Den bruges til finmotoriske opgaver, berøring af skærme, knips og som betoner i talte gestus og markeringer.

13. Ringfinger: Fingeren mellem lange- og lillefinger, traditionelt brugt til ringe, særligt vielsesring. I symbolsk forstand forbindes den med ægteskab og løfter. Den spiller rolle i greb og samspil med nabofingre, men fungerer ofte lidt svagere motorisk end andre.

Vi har fundet disse 39 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Fingre':

1. Fingerdukke: Lille dukke der sættes på en finger, brugt til leg og fortælling. Ordet forbinder fingre med teater, pædagogik og fantasi. Viser håndens rolle som scene og figurfører. Kan træne finmotorik, timing og interaktion, mens historier formidles på tæt hold.

2. Fingerknips: Lyd frembragt ved at knipse med fingrene. Knipset bruges til at fange opmærksomhed, markere rytme eller give diskret signal. Ordet fremhæver fingerens rolle i lydproduktion og timing, særligt i musik, dans, poesioptræden og hverdagskommunikation uden ord.

3. Fingerspids: Den yderste del af en finger, hvor berøringsfølsomheden er størst. Bruges billedligt i fingerspidsfornemmelse, altså en forfinet, intuitiv sans for nuancer. Fingerspidser anvendes ved tastning, instrumentspil, haptiske skærme og delikate håndværksopgaver.

4. Fingersprog: Uformelt ord for kommunikation med fingrene, ofte brugt om tegn- og fingeralfabet. Knytter fingre til bogstaver, tegn og symbolsprog. Indikerer håndens rolle i sprog, inklusion og tilgængelighed. Bruges i undervisning, tolkning og daglig kommunikation med døve.

5. Iscenesætte: At arrangere eller organisere, så noget fremstår på en bestemt måde. Fingre er billedligt involveret, da man sætter scenen med omhu og håndelag. Ordet bruges i kunst, politik og PR. Fremhæver bevidst formgivning, der efterlader aftryk af afsenderens styring.

6. Langefinger: Den længste finger midt på hånden. Kendt for gestussen at give fingeren, der udtrykker foragt. Navnet indgår i ordet langfingret, som beskriver en, der stjæler. Langefingeren bidrager væsentligt til styrke, greb og rækkevidde ved håndens bevægelser.

7. Langfingret: Adjektiv om en person, der stjæler eller tager ting, der ikke er deres. Danner kobling til langefinger som symbol. I bred brug bruges det som karakteristik ved butikstyveri, smårapserier eller fristelser. Ordet er evaluativt og peger på snarrådig, uetisk adfærd.

8. Lillefinger: Den yderste og mindste finger. Indgår i udtryk som at have nogen om lillefingeren, der betyder at manipulere let. Bruges i fingerkrog som løfte-symbol. Lillefingeren er vigtig for bredde i greb, håndstabilitet og præcise finmotoriske bevægelser.

9. Pianofingre: Betegnelse for lange, slanke, smidige fingre, ofte forbundet med klaverspil. Bruges både konkret om anatomi og idealiserende om æstetik. Ordet kobler fingerlængde, spændvidde og kontrol med musikalsk potentiale og den finmotoriske disciplin, som instrumentet kræver.

10. Pølsefingre: Colloquial beskrivelse af tykke fingre, ofte brugt humoristisk eller kærligt. Udtrykket kan pege på klodsethed ved små knapper, tastaturer eller finmekanik. Samtidig binder det fysisk form til hverdagens praktiske udfordringer og den selvbevidste tone om kropslig variation.

11. Fingeraftryk: Mønsteret fra en fingers hud, unikt for hvert menneske. Bruges i kriminalteknik, adgangskontrol og identifikation. I overført betydning kan det betyde spor eller præg efterladt i et projekt. Indikerer også berøring, kontakt og nærvær i en konkret sammenhæng.

12. Fingerfærdig: Synonym til fingernem, betoner evnen til hurtige, sikre fingerbevægelser. Anvendes om trænede hænder i alt fra kirurgi til magi. Ordet rummer både fart og præcision, og fremhæver det praktiske talent, der knytter fingerens mikrobevægelser til professionel kvalitet.

13. Fingerklaver: Uformel betegnelse for lille lamellofon (mbira/kalimba), hvor man spiller med tommelfingre. Ordet forbinder instrumentets teknik med fingre, særligt tomler. Eksemplificerer, hvordan fingertryk og rytme skaber musik. Velegnet til meditativt spil og finmotorisk træning.

14. Fingernemhed: Abstrakt betegnelse for graden af fingerfærdighed hos en person. Bruges i stillingsopslag, værkstedsundervisning og hobbyer. Ordet antyder både talent og øvelse og binder sammen berøringsfølsomhed, koordinering og stabilitet i små præcisionskrævende opgaver og rutiner.

15. Fingerpistol: Gestus hvor man former hånd og fingre som en pistol. Bruges legende, humoristisk eller som markering. Ordet viser, hvordan fingre kan efterligne objekter og udsende signaler. I visse sammenhænge opfattes det som uformelt, legende eller symbolsk truende.

16. Fingersnilde: Navneord for evnen til at udføre forfinede håndbevægelser. Ses i kunsthåndværk, elektronik, smykkeproduktion og instrumentbyggeri. Ordet markerer, at fingres finmotorik ikke kun er fysisk, men også en trænet, bevidst kompetence, hvor erfaring og føling spiller sammen.

17. Fingerstøtte: En lille skinne eller støtteanordning til aflastning af en finger ved skade. Ordet viser fingres sårbarhed og behov for stabilisering. Bruges i sport, musik og arbejde. Understreger, at finmotorik kræver heling, ro og korrekt justering efter overbelastning.

18. Klammefingre: Fingre, der føles fugtige eller svedige, fysisk ubehagelige ved berøring. Metaforisk kan det udtrykke uønsket nærhed, påtrængenhed eller grådighed. Udtrykket bruges ofte vurderende om sociale situationer, hvor andres berøring eller indblanding opleves som grænseoverskridende.

19. Kolde fingre: Fingre der er blevet kolde, ofte pga. temperatur eller dårlig cirkulation. Bruges også som billede på nervøsitet eller tilbageholdenhed. Udtrykket indgår i samtaler om beklædning, udstyr og komfort, hvor handsker, materialer og aktiviteter påvirker fingrenes funktion.

20. Springfinger: Medicinsk tilstand, hvor en finger hænger i bøjet stilling og pludselig retter sig med et smæld. Kaldet triggerfinger. Ordet viser, hvordan fingerens sener og bevægelser kan fejle. Relaterer til ergonomi, belastning, håndværk og de finmotoriske krav i arbejde og hobby.

21. Tommelfinger: Den første og kraftigste finger, afgørende for greb og præcision. Forekommer i faste vendinger som tommelfingerregel, der henviser til en enkel, praktisk huskeregel. Tommelfingeren symboliserer også godkendelse eller afvisning via gestus som tommelfinger op eller ned.

22. Fingeralfabet: Alfabet udført med fingre og hånden, brugt i tegnsprog til bogstav-for-bogstav kommunikation. Viser fingrenes funktion som sproglige tegnbærere. Hjælper med navne, fagtermer og lånord. Indgår i pædagogik, tolkning og kommunikation, hvor præcision og tydelighed er vigtig.

23. Fingerhandske: Handsken med separate rum til hver finger, i modsætning til en vante. Fremhæver behovet for finmotorik i kulde. Bruges ved kørsel, cykling, sport og arbejde, hvor bevægelighed for hver finger er nødvendig, samtidig med beskyttelse og varme omkring huden.

24. Fingersætning: Planen for, hvilke fingre der bruges på tangenter eller strenge ved musikudøvelse. Giver optimal teknik, hastighed og ergonomi. Ordet viser, hvordan fingre systematiseres for at reducere belastning og øge præcision. Anvendes i lærebøger, undervisning og nodelitteratur.

25. Få fingrene i: At skaffe sig noget, ofte efterstræbt eller vanskeligt opnåeligt, nogle gange med antydet snuhed. Knytter fingres gribefunktion til tilegnelse. Udtrykket bruges om billetter, dokumenter, sjældne varer eller genstande, og kan ledsage både legitim og dubiøs handling.

26. Give fingeren: Gestus med langefingeren rettet op, opfattet som grov fornærmelse. Udtrykket knytter kropssprog, normer og grænser sammen. I krydsordssammenhæng forbinder det direkte fingre med nonverbal kommunikation. Markerende, stærk symbolhandling i konflikter og protest.

27. Langfingrethed: Substantivformen af langfingret, altså tilbøjelighed til at stjæle. Bruges i beskrivelser af tyveriproblemer, moralske vurderinger og forebyggelse. Ordet forlænger finger-metaforen til en stabil egenskab eller praksis og fremhæver negative sociale konsekvenser.

28. Brænde fingrene: Idiomatisk udtryk for at lide et nederlag eller få en negativ erfaring, typisk pga. risikovillighed. Metaforen knytter sig til smerten ved at røre noget varmt. Ordet relaterer fingre til læring gennem fejl, advarsler og forsigtighed i økonomi, relationer eller projekter.

29. Fingermarkering: Angivelse, ofte i nodetekst eller manualer, af hvilke fingre der skal bruges. Ordet viser standardisering af fingerbrug for at optimere teknik og undgå overbelastning. Anvendes i klaver-, stryger- og fløjteskoler, og binder pædagogik, ergonomi og præcision sammen.

30. Krydsede fingre: Gestus for håb og held, hvor fingre krydses. Bruges både fysisk og som taleudtryk. Signaliserer ønsket om et positivt udfald. Ordet viser, hvordan fingre fungerer som symbolsk handling, både socialt og mentalt, i forventningens og opmuntringens øjeblikke.

31. Fingersprogstest: Uformelt for en test af fingeralfabet eller fingerfærdighed i tegnkommunikation. Ordet binder fingre, sprog og læring sammen. Kan bruges i undervisning, tolketræning og leg. Indikerer, at fingers præcision også er en sproglig kompetence, der kan evalueres.

32. Løftet pegefinger: Et advarende signal, bogstaveligt løftet pegefinger som symbol på irettesættelse. Bruges om moraliserende tone eller formaninger. Indikerer at nogen sætter grænser, påtaler adfærd eller peger på fejl. I krydsord knyttes den direkte til fingerens gestik og betydning.

33. Sætte fingeren på: At præcist udpege problemet eller årsagen. Udtrykket bruger fingerens pegefunktion som metafor for diagnostisk præcision. Anvendes i analyse, kritik og problemløsning. Viser, hvordan fingre repræsenterer fokus, målretning og skarphed i vurderingens øjeblik.

34. Tælle på fingrene: At bruge fingrene til at holde styr på antal, ofte i hovedregning. Metaforisk udtryk for enkel, konkret metode. Indgår i pædagogik, hverdag og hukommelsestricks. Viser fingrenes rolle som tidlige, intuitive redskaber til matematisk tænkning og problemløsning.

35. Fingeraftrykslæser: En sensor, der identificerer personer via fingeraftryk. Sammensætter fingres unikke mønstre og teknologi. Bruges i smartphones, døre og sikkerhedssystemer. Ordet viser, hvordan fingerens fysiske spor bliver nøgle til adgang, og binder biometri til hverdagens funktionalitet.

36. Holde fingrene fra: At undlade at røre ved eller blande sig i noget. Optræder som advarsel eller selvdisiplin. Metaforen forbinder fysisk berøring med intervention, fristelse eller misbrug. Bruges i alt fra sikkerhed, etik og jura til hverdagsråd om selvbeherskelse og respekt.

37. Fingeraftrykspulver: Pulver brugt til at visualisere fingeraftryk på overflader i kriminalteknik. Ordet kobler fingerens fysiske spor til videnskabelig metode. Det fremhæver berøringens efterladte mønstre som identifikationsnøgle. Relationen til fingre er håndgribelig, konkret og efterforskningsmæssig.

38. Stikke en finger i jorden: Udtryk for at føle stemningen eller undersøge situationens realiteter, før man handler. Metaforen kobler fingers taktile sans med social indsigt. Signal om pragmatisme og situationsfornemmelse. Anvendes i rådgivning, ledelse og hverdagsbeslutninger med omtanke.

39. Have en finger med i spillet: Udtryk for at være involveret eller medvirkende i noget, ofte skjult. Knytter fingerens tilstedeværelse til indflydelse og ansvar. Bruges neutralt eller mistænkeligt. Ordet placerer fingre som symbol på styring, påvirkning eller skjult medansvar i processer.

Tak fordi du læste med - vi håber, du har fundet det, du søgte blandt de 90 løsningsforslag til ledetråden "Fingre". Som krydsordseksperter har vi samlet så mange muligheder som muligt for at gøre din opgaveløsning lettere og mere inspirerende.

Hvis du vil se flere krydsordsløsninger, tips og forklaringer, kan du finde dem her på Homepage.dk. Brug søgefeltet eller kategorierne for hurtigt at finde lignende ordgåder og samlinger.

Har du et konkret krydsord eller en ledetråd, du kæmper med, er du altid velkommen til at skrive til os eller efterlade en kommentar på artiklen - så hjælper vi gerne med flere forslag eller skræddersyede bud. Husk også at tjekke længden af ordet og bogstaverne fra krydset, når du vælger et forslag.

God fornøjelse med dine krydsord - og kig forbi igen, vi opdaterer løbende med nye løsninger og idéer.