Finke betydning

• 1) Zoologi (almindeligste betydning): En lille til mellemstor sangfugl (passerine) af finkefamilien Fringillidae. Eksempler: bogfinke (Fringilla coelebs), kvækerfinke/bjergfinke (Fringilla montifringilla), rosenfinke (Carpodacus erythrinus), dompap (Pyrrhula pyrrhula), stillits (Carduelis carduelis), grønsisken (Spinus spinus), kernebider (Coccothraustes coccothraustes).
• 2) Idiomatisk (i udtrykket slippe en finke af panden): At sige noget, man helst ville have holdt skjult; at forsnakke sig.
• 3) Kulinarisk (æld., regionalt, oftest i pluralis: finker): Små hakkede stykker kød eller indmad, der steges eller koges - bl.a. kendt fra retten “finker (og fedt)”.

Finke (fuglen) kommer via nedertysk/tysk (Fink(e)) af germansk oprindelse og svarer til engelsk finch og tysk Fink. Betegnelsen er gammel i nord- og vesteuropæiske sprog.

Finker (køkkenbetydningen) hænger sandsynligvis sammen med idéen om ‘små stykker’ - måske påvirket af nedertysk køkkenterminologi. Den faste vending slippe en finke af panden tolkes traditionelt som en overført brug: ligesom et lille stykke (en “finke”) kan glide af stegepanden, kan et lille stykke information “smutte ud”. I udtrykket refererer panden til en stegepande (ikke panden = forehead).

Kulinarisk betydning: bruges typisk i pluralis (finker, finkerne).

• slippe en finke af panden: at forsnakke sig; at røbe noget, man ikke skulle have sagt. Eksempler: “Han kom til at slippe en finke af panden om budgettet.” / “Ups, der røg vist en finke af panden.”

Brugsnote: Udtrykket er neutralt til uformelt og meget almindeligt i moderne dansk.

• Fuglebetydning:

  • “På foderbrættet sad flere finker sammen med en spurv.”
  • “Bogfinken er blandt Danmarks mest udbredte finker.”
  • “I skovbrynet hørte vi en dompap og to grønsiskener.”
  • “En han-rosenfinke sang sin karakteristiske ‘plyt’ fra toppen af birken.”

• Idiomatisk:

  • “Hun slap en finke af panden og afslørede datoen for lanceringen.”
  • “Jeg må passe på ikke at slippe flere finker af panden i aften.”
  • “Der røg en finke af panden, da han nævnte forhandlingspositionen.”

• Kulinarisk:

  • “Min bedstemor lavede finker af svineindmad om vinteren.”
  • “Der blev serveret finker og fedt med rugbrød og syltede rødbeder.”

• Fugl (overordnet/relateret): spurvefugl (overordnet gruppe), finkefugl, finkefamilien.
• Idiomatisk betydning: forsnakke sig, røbe noget, afsløre sig, sige for meget, plapre (uformelt).
• Kulinarisk: (beslægtet, ikke direkte synonymer) indmad, afskær, afpuds, hakket kød.

• Idiomatisk betydning: tie, holde tæt, holde mund, forblive tavs, “holde kortene tæt ind til kroppen”.

• Arter i Danmark (udvalg): bogfinke, kvækerfinke/bjergfinke, rosenfinke, dompap, stillits, grønsisken, kernebider.
• Sammensætninger: finkefamilien, finkefugl, finkefoder (uformelt om frøblandinger til finker).

• Fuglen: Finker har været blandt de mest iøjnefaldende have- og skovfugle i Nordeuropa og optræder hyppigt i folkelig tradition, jagt- og naturhistorisk litteratur.
• Retten “finker”: Var tidligere en måde at udnytte hele dyret på ved at hakke og stege indmad og afskær; retten er regionalt betinget og mindre almindelig i dag.
• Vendingen: “Slippe en finke af panden” er belagt i skrift fra 1800-tallet og er stadig i fuldt levende brug.

• Polysemi: Bemærk skellet mellem fuglebetydningen og den idiomatiske/kulinariske brug.
• Misforståelse: I vendingen refererer panden til en stegepande - ikke til menneskets pande.