Flabet betydning

Ordet flabet betegner en person, ytring eller adfærd, der er respektløs, næsvis eller uforskammet – ofte med et islæt af fræk charme eller rapkæftet humor. Det beskriver altså både tonen og attituden hos den, der taler eller handler.

Betydning og nuancer

At være flabet betyder som udgangspunkt at overskride almindelige høfligheds­regler: Man taler lige ud af posen, afviser autoriteter eller svarer igen på en skamløs måde. Nuancerne spænder fra mild, drillende frækhed til decideret respektløshed:

• Let flabet – humoristisk, uhøjtidelig drilleri, ofte accepteret i vennekredse.
• Moderart flabet – rapkæftet, kan opfattes som provokerende, men uden ondsindethed.
• Grovflabet – uforskammet, grænsende til fornærmende eller krænkende.

Etymologi

Flabet er afledt af substantivet flab, der i ældre dansk betød mund, især brugt nedsættende om en stor eller fremstående mund. Tillægsordet dukkede op i 1800-tallet i formen flabbet og senere flabet. Betydningen en, der taler for meget eller på næsvis vis lå derfor lige for.

Historisk udvikling og sociokulturel kontekst

I 1800- og 1900-tallet blev etikette og formelle omgangsformer vægtet højt. En flabet bemærkning var derfor et brud på normerne og bragte ofte social sanktion med sig. I takt med ungdomskulturen i 1960’erne fik ordet imidlertid et lettere, undertiden positivt skær – det blev cool at være lidt flabet over for systemet eller autoriteterne. I dag bruges ordet både negativt (Han var grovflabet over for læreren) og positivt/rosende (Hun kom med et flabet comeback).

Eksempler på brug

• “Du skal ikke være så flabet over for din mor!”
• “Hun gav et flabet svar, som fik hele kontoret til at grine.”
• “Journalisten stillede et flabet spørgsmål til ministeren.”
• “Han er lidt af en flab, men han mener det ikke ondt.”
• “Det var da godt nok en flabet pris!” (brugt om noget dyrt)
• “Bandet er kendt for deres flabede tekster.”
• “Hun kiggede flabet på ham og sagde: ‘Var det alt?’”
• “Reklamen bruger en flabet tone til at fange de unge forbrugere.”

Synonymer og antonymer

Relaterede udtryk og afledte former

• Flab (substantiv) – person der taler næsvist: “Din lille flab!”
• Flabberi (substantiv, sjældent) – næsvis adfærd.
• Flabede bemærkninger – samlebetegnelse for rapkæftede udsagn.
• Rapkæftet – beslægtet udtryk, men kan være mindre negativt.
• Frejdig – kan overlappe, men har oftere positiv nuance.

Grammatik og bøjningsformer

Flabet er et adjektiv med følgende bøjning:

• Ub bestemt ental fælles: en flabet bemærkning
• Ub bestemt ental intet: et flabet svar
• Bestemt ental: den flabede dreng
• Flertal: de flabede elever
• Komparativ: mere flabet
• Superlativ: mest flabet

Adverbialt kan det bruges som flabet: “Hun svarede flabet”.

Anvendelse i daglig tale, medier og litteratur

I moderne tv-shows, stand-up og reklamer bruges flabet tone som virkemiddel til at virke edgy, ungdommelig eller humoristisk. I ungdomslitteratur kan en flabet hovedperson signalere både mod og sårbarhed. I arbejdslivet advarer man dog mod at være for flabet i mails eller møder, da det kan misforstås som mangel på respekt.

Se også

• Rapkæftet
• Brok
• Ironi
• Frækhed