Flexicurity betydning

Flexicurity forener to hensyn, der ofte ses som modsætninger: virksomheders behov for at kunne tilpasse arbejdskraften (fx ved konjunkturudsving) og medarbejdernes behov for tryghed i form af indkomst, rettigheder og kompetenceudvikling. Modellen søger at:

• Fremme dynamik og produktivitet via lette jobskift og omstillinger
• Sikre social beskyttelse gennem dagpenge, overenskomster og aktive indsatser
• Understøtte høj beskæftigelse ved at minimere varig ledighed og friktion

I dansk sammenhæng omtales ofte den såkaldte gyldne trekant: 1) fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, 2) relativt generøse indkomstoverførsler ved ledighed, og 3) aktiv arbejdsmarkedspolitik inkl. uddannelse og jobformidling. I EU-sammenhæng udvides trekanten ofte med et fjerde ben: livslang læring.

Ordet flexicurity er et portmanteau (sammensmeltning) af flexibility og security. Begrebet opstod i europæisk arbejdsmarkedsdebat i midten af 1990’erne, ofte knyttet til udviklingen i Nederlandene (bl.a. den hollandske Flexibility and Security Act, 1999) og til den danske flexicurity-model, som vandt international opmærksomhed i 1990’erne og 2000’erne. EU-Kommissionen formulerede i 2007 “Fælles principper for flexicurity”, hvilket cementerede ordets udbredelse i politiske og akademiske kredse.

På dansk ses også formerne flexicurity-modellen og sjældnere fleksikuritet. Låneordet flexicurity er dog det mest brugte.

• Fleksible regler: Relativt lave barrierer for ansættelse og afskedigelse, smidig arbejdstid og mulighed for at tilpasse kontrakter
• Indkomstsikkerhed: Dagpengesystemer og sociale ydelser, der dæmper risiko ved jobskifte
• Aktiv arbejdsmarkedspolitik (ALMP): Jobformidling, opkvalificering, løntilskud og andre redskaber, der hjælper hurtig tilbagevenden til job
• Livslang læring: Efter- og videreuddannelse, der gør overgangene mellem job og brancher mulige
• Social dialog: Tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten om regler og praksis

• 1980’erne-1990’erne: Nordvesteuropæiske lande eksperimenterer med at kombinere fleksibilitet og tryghed. Danmark udvikler elementer af den “gyldne trekant”.
• 1999: Nederlandene vedtager lovgivning, der integrerer fleksibilitet og sikkerhed.
• 2000’erne: EU gør flexicurity til nøgleprincip i beskæftigelsesstrategien; Danmark bruges ofte som reference.
• Efter finanskrisen: Fornyet fokus på balancen mellem omstillingsevne og social robusthed.
• I dag: Debat om hvordan flexicurity tilpasses digitalisering, grøn omstilling og atypiske ansættelser (platformsarbejde, freelancing).

• “Regeringen vil styrke flexicurity gennem bedre efteruddannelse og hurtigere jobformidling.”
• “Virksomheden peger på den danske flexicurity-model som årsag til hurtig omstilling under krisen.”
• “OECD fremhæver flexicurity som en vej til højere beskæftigelse uden stigende ulighed.”
• “Fagforeningen advarer mod at svække sikkerhedsdelen i flexicurity.”
• “Kommunen intensiverer den aktive indsats for at få flexicurity til at virke for langtidsledige.”
• “Platformsarbejde udfordrer flexicurity, fordi traditionelle rettigheder kan være uklare.”
• “EU’s retningslinjer anbefaler at balancere fleksible kontrakter med stærk social beskyttelse (flexicurity).”
• “Forligspartierne er uenige om, hvorvidt dagpengeniveauet understøtter flexicurity.”

• Fleksibel tryghed (forklarende parafrase)
• Den danske model (overlapper men er bredere end flexicurity)
• Fleksibel sikkerhed (direkte oversættelse)
• Arbejdsmarkedsfleksibilitet med social beskyttelse (beskrivende)

• Rigid jobbeskyttelse uden aktiv arbejdsmarkedspolitik
• Dereguleret arbejdsmarked uden sikkerhedsnet (“hire-and-fire” uden dagpenge)
• Insider-outsider-modellen, hvor faste har høj beskyttelse og midlertidige lav

Aktiv arbejdsmarkedspolitik (ALMP)

Indsatser der øger beskæftigelsesmuligheder (kursus, praktik, løntilskud).

Livslang læring

Kontinuerlig opkvalificering gennem arbejdslivet.

EPL (Employment Protection Legislation)

Regler for ansættelse/afskedigelse; lav EPL øger typisk fleksibilitet.

Dagpenge/indkomstsikring

Ydelser der dæmper risiko ved ledighed og jobskifte.

Social dialog

Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten om regler og aftaler.

• Fordele: Hurtige jobovergange; lav varig ledighed; høj omstillingsevne; social sammenhængskraft; incitament til kompetenceudvikling.
• Udfordringer: Kræver betydelige offentlige udgifter; risiko for “creaming” i aktiveringen; pres på dagpengesystemer i dybe kriser; risiko for prekære vilkår, hvis sikkerhedsbenet svækkes.

• EPL-indeks: Juridisk jobbeskyttelse (OECD-mål).
• Erstatningsgrader: Hvor stor en andel af lønnen dækkes af dagpenge/ydelser.
• Udgifter til ALMP: Andel af BNP/arbejdsstyrke til aktive indsatser.
• Overgangsrater: Andel der går fra ledighed til job inden for fx 3-6 måneder.
• Deltagelse i efteruddannelse: Andel voksne i læringsaktiviteter.

• Skab balanceret lovgivning der muliggør omstilling uden at underminere rettigheder.
• Invester i effektive jobcentre, dataunderstøttelse og målrettede programmer.
• Styrk efter- og videreuddannelse, særligt for lavtuddannede og udsatte grupper.
• Frem partssamarbejde og kollektive overenskomster der operationaliserer principperne.
• Evaluer løbende via impact-målinger og justér balancen mellem delelementerne.

• “Flexicurity er bare løsere ansættelser.” - Nej, uden stærk sikkerhed/ALMP er det ikke flexicurity.
• “Flexicurity = lavere rettigheder.” - Modellen handler om omlægning af beskyttelse fra jobs til mennesker.
• “Passer kun til højkonjunktur.” - Rigtigt afbalanceret kan den også fungere i nedgang, men finansiering er kritisk.
• “Det er det samme som flextid.” - Flextid handler om arbejdstid; flexicurity er en arbejdsmarkedsmodel.

• flexicurity-model: “Vi bygger reformen på en flexicurity-model.”
• styrke/svække flexicurity: “Lavere aktiveringsindsats kan svække flexicurity.”
• balancere fleksibilitet og sikkerhed: “Aftalen balancerer fleksibilitet og sikkerhed for SMV’er.”
• gyldne trekant: “Efteruddannelse er hjørnestenen i den gyldne trekant.”
• overgange på arbejdsmarkedet: “Højere overgange er et tegn på velfungerende flexicurity.”

• Den danske model
• Aktiv arbejdsmarkedspolitik
• Livslang læring
• Dagpengesystem
• At-will employment (kontrastbegreb)
• EU’s beskæftigelsesstrategi

• EU-Kommissionen: Fælles principper for flexicurity (2007)
• OECD Employment Outlook (forskellige årgange) om EPL, ALMP og arbejdsmarkedsmobilitet
• Danske analyser fra Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter om den “gyldne trekant”
• Forskning i nordiske arbejdsmarkedsmodeller og social dialog