Føderale betydning

Føderale beskriver det, som hører til eller udspringer af en føderation - en stat, der består af delstater (eller provinser, kantoner mv.), som deler suverænitet med en fælles national regering. Ordet bruges typisk om institutioner, regler, kompetencer og beslutninger på det overordnede, fælles niveau i sådanne systemer.

Semantisk står føderale ofte i kontrast til delstatslige (eller provinsielle/kantonale) og til kommunale niveauer.

Føderale er adjektivets form i bestemt ental og i flertal. Grundformen er føderal.

Stavning: fø-de-ral(e). Adjektivet skrives med små bogstaver i almindelig brug.

Dansk føderal kommer via fransk fédéral og tysk föderal fra latin foedus/foederis, som betyder “forbund, traktat”. Betydningskernen - det, som vedrører et forbund - er bevaret i moderne politisk sprog.

• Føderal regering (USA), føderale myndigheder, føderale agenturer
• Føderale domstole, føderal højesteret
• Føderale love, føderale regler/standarder
• Føderale skatter, føderale tilskud, føderalt budget
• Føderale valg, føderal valgkommission
• Føderal struktur/ordning, føderal kompetence

• De føderale myndigheder udstedte nye retningslinjer for datasikkerhed.
• Hvilke områder er føderale kompetencer, og hvilke hører til delstaterne?
• Den føderale domstol afgjorde sagen med henvisning til forfatningen.
• Projektet får finansiering fra en føderal bevilling.
• I Tyskland har både delstaterne og den føderale regering lovgivningsmagt på visse områder.
• Canada er kendt for sin føderale struktur med stærke provinser.
• Den føderale skattelovgivning adskiller sig fra delstatsreglerne.
• Rapporten anbefaler en mere føderal koordinering af sundhedskrisen.
• De føderale standarder sætter minimumskrav, som delstaterne kan skærpe.
• Et føderalt system kan kombinere enhed og regional autonomi.
• De føderale agenturer samarbejdede med lokalt politi under indsatsen.
• Forfatningen afgrænser klart de føderale beføjelser.

• Institutionelt: Om centralstatslige organer i en føderation (fx “føderale ministerier”).
• Jurisdiktion: Om lovgivning og domstole på føderalt niveau (fx “føderale regler gælder i hele landet”).
• Politisk teori: Om systemer og idéretninger, der går ind for magtdeling mellem center og regioner.

• forbundsmæssig (stilistisk sjældent)
• forbunds- (som forled: forbundsregering, forbundsdomstol; især i tysk kontekst)
• national (kun hvor “føderal” og “national” de facto overlapper; ikke altid synonymt)

• unitarisk (enhedsstatlig; centrum har den primære suverænitet)
• delstatslig, provinsiel, kantonal (underordnede niveauer i en føderation)
• konføderal (løsere forbund af stater; ikke et egentligt antonym, men en kontrastiv model med svagere fælles myndighed)

Føderale ordninger opstod historisk for at forene selvstændige politiske enheder under en fælles ramme, uden at udviske deres regionale autonomi. Den moderne brug af ordet er tæt knyttet til forfatningsstater som USA, Tyskland, Canada, Australien, Schweiz og Indien, hvor man skelner skarpt mellem det føderale niveau og delstats-/provinsniveauet.

• føderalisme: politisk doktrin og ordning, hvor suverænitet deles mellem center og regioner.
• føderation/forbundsstat: staten som helhed (fx “Tyskland er en forbundsstat”).
• konføderation: løsere sammenslutning af stater med stærk regional suverænitet.
• forfatningsføderalisme: hvordan forfatningen fordeler kompetencer mellem niveauer.

• føderal (grundformen)
• føderalt (intetkøn), føderale (bestemt form og flertal)
• føderalist (tilhænger af føderalisme), føderalistisk (adjektiv)
• føderalisering (proces), føderalisere (verbum; sjældent)

• I dansk omtale af Tyskland bruges ofte forbunds- som forled (forbundsregeringen, Forbundsdagen) frem for “føderal regering”. Begge henviser til samme niveau.
• Føderal må ikke forveksles med fødsel-relaterede ord; de er etymologisk uafhængige.
• Komparativ/superlativ (“mere/mest føderal”) er grammatisk mulig, men relativt usædvanlig og bruges typisk i politologisk debat om grad af føderalisme.