Folkedans Krydsord

Kun et enkelt ord på 3 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Folkedans'.

1. Jig: Irsk-skotsk folkedans med hurtige trin og energi, ofte spillet på violin eller fløjte. I dansk kontekst optræder ordet også i fiskeri og værktøj (en jig), hvilket giver en krydsordsvenlig dobbeltbetydning mellem dans og praktisk redskab.

Vi har fundet 7 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med 'Folkedans'.

1. Haka: Maoriernes gruppe- og krigsdans med stærke gestus og råb; kendt fra rugbylandshold. Ordet symboliserer kulturarv, styrke og fællesskab. Bruges figurativt om kraftfuld, kollektiv opvisning, hvor kroppen taler før ordene.

2. Hora: Balkan- og israelsk ringdans, symbol på fællesskab og fejring, ofte med stigende tempo. Betegner både dansen og musikformen. Ordet dukker op i kulturstof og festivaler, hvilket gør det til et sandsynligt, kort svar i krydsord.

3. Hula: Hawaiiansk dans der fortæller historier med hænder og hofter, ledsaget af chant eller musik. Hula forbindes også med hulahopring i populærkultur, hvilket giver en dobbelt referenceramme i krydsord mellem traditionel dans og legekultur.

4. Jota: Spansk folkedans, især fra Aragon, ledsaget af kastagnetter og hurtige trin. Jota er også navnet på bogstavet J på spansk, hvilket giver en ekstra krydsordsdimension med både sproglig og kulturel reference til dans og alfabet.

5. Kolo: Serbisk/kroatisk ring- og kædedans, danset ved bryllupper og folkefester. Ordet betyder ‘cirkel’ og sammenfatter idéen om fællesskab i bevægelse. I krydsord er det et kort, markant ord med tydelig tilknytning til folkedanstradition.

6. Reel: Skotsk/irsk dans med karakteristiske figurer og høj fart; også et musikmønster. I moderne sprog bruges ordet om korte videoklip (reels), så det bærer en spændende dobbelthed mellem traditionel dans og nutidig digital medieform.

7. Vals: Klassisk tredelt pardans, både selskabs- og folketradition, danset i cirkulerende bevægelser. Bruges også billedligt om en roterende eller indsmigrende bevægelse i kommunikation og forhandlinger, hvor partnerne glider rundt om det centrale emne.

Vi har samlet 15 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Folkedans'.

1. Cueca: Chilensk/boliviansk folkedans, danset med lommetørklæder i et flirtespil. Symbol på national identitet, men også regional mangfoldighed. Ordet bruges i kulturstof og festivaler og er derfor et oplagt svar på ‘folkedans’ med sydamerikansk vinkling.

2. Dabke: Levantinsk kæde- og linedans med kraftige tramp og skuldergreb, danset ved fest og højtider. I Danmark ses den ved diaspora-arrangementer. Ordet signalerer folkelig stolthed og gruppens fælles puls og kan fungere som kulturel bro.

3. Forró: Brasiliansk pardans og festtradition fra nordøst, danset tæt til zabumba, triangl og harmonika. Ordet betegner både musik, dans og arrangement. I dansk balfolk- og latinmiljøer står det for svedig, folkelig glæde og socialt samvær.

4. Galop: Rask 1800-tals selskabs- og folkedans med hurtige skridt; kendt fra bal og revy. Ordet betyder også hestens hurtigste gangart, så det rummer naturligt en dobbeltbetydning mellem dansens fart og dyrenes bevægelse, nyttigt i krydsord.

5. Gigue: Barokmusikkens gigue udspringer af folkedansen jig, og navnet bruges om hurtige finaler. I dansetradition refererer det til sprælske trin og løft, og ordet kan i kulturhistoriske sammenhænge markere forbindelsen mellem folkelig og hofkultur.

6. Halay: Tyrkisk/kurdisk kædedans med låste hænder eller tørklæder, ofte danset i lange rækker. Den markerer fællesskab og fest. Ordet optræder i diasporaarrangementer i Danmark og er et stærkt bud i krydsord med fokus på folkelig dans.

7. Hambo: Svensk folkedans i tredelt takt med karakteristisk drejende bevægelse for par. Danses også i Danmark i balfolk-miljøer. Ordet fremkalder nordisk tradition, natur og fællesskab, og bruges nogle steder som symbol på skandinavisk dansekultur.

8. Hopak: Ukrainsk folkedans med spring, knælende spark og akrobatik; et nationalt symbol. Ordet står for vitalitet og kollektiv stolthed. I dansk offentlighed ses det ved kulturfestivaler og i medier med fokus på østeuropæisk tradition.

9. Hopsa: Dans og trin i slægt med polka, særligt i dansk folkedans, kendetegnet ved hoppende bevægelser. Bruges også familiært om en glad, uformel svingom og i daglig tale om energiske bevægelser eller hurtige skift fra et tempo til et andet.

10. Polka: Livlig folkedans i 2/4-takt, kendt i hele Europa og i danske foreningsdanse. Ordet bruges også om polkaprikker i mode og design samt om humørfyldt tempo i musik, hvilket gør det velegnet til krydsord med flere mulige betydninger.

11. Rumba: Afrokubansk dans og musikstil; i populærkultur også standarddans. Ordet bruges i dagligt tale om festlig rytme og i teknologi som robotstøvsuger-brand, hvilket giver en humoristisk dobbeltbetydning i krydsord mellem gulvrengøring og dansegulv.

12. Salsa: Latinamerikansk pardans og musik med rødder i son og mambo; bredt udbredt socialt. ‘Salsa’ betyder også sauce, hvilket giver en krydsordsvenlig dobbeltsans. Ordet signalerer krydderi, varme og social, inkluderende dans.

13. Samba: Brasiliansk dans og musik med afrobrasilianske rødder; findes som folkedans og karnevalsstil. I IT kendes Samba som netværkssoftware, hvilket skaber en tvetydighed. Ordet står for rytme, fest og kollektiv energi, centralt i kulturudveksling.

14. Tango: Argentinsk-uruguayansk pardans med dramatisk nærvær og improvisation, både folkelig og scenisk. Ordet bruges bredt i dansk sprog, også om musik og stil. I kulturkritik betegner ‘tango’ ofte intens dialog eller tiltrækning mellem to parter.

15. Totur: Dans for to par i danske folkedanstraditioner, med fast tursekvens og figurvariationer. Ordet bruges om både dansen og selve formatet, og peger mod struktureret fællesskab, hvor man skifter partnere og deler koreografiens ansvar.

Følgende 14 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Folkedans'.

1. Branle: Tidlig fransk kædedans med vuggende bevægelser, stamfader til mange europæiske ringdanse. Bruges af og til i historiske danseforeninger og som reference i musiklitteratur, hvor det peger på fællesskab, enkelthed og gentagelse i trinforløb.

2. Cumbia: Colombiansk folkedans og musikstil, spredt over Latinamerika i mange lokale varianter. Symboliserer folkelige fester, trommer og fløjter. Ordet bruges også om moderne popfusioner, hvilket understreger dansens rejse fra tradition til nutid.

3. Danzón: Kubansk selskabs- og folkedans med elegant, afmålt bevægelse; nationaldans på Cuba. Navnet dækker også musikformen. Ordet signalerer et møde mellem salon og folk, værdighed og intimitet, hvilket passer i krydsord med kulturelt tema.

4. Fannik: Fanø-dans fra Nordby (Fannik), beslægtet med sønderhoning, med lokale variationer i trin og melodier. Ordet henviser både til sted og stil, og bruges som emblem for dansk ø-tradition, dragter og levende musikalsk dansekultur.

5. Firtur: Dans med fire par, udbredt i dansk folkedans, ofte med regionale versioner og musiknavne. Ordet er teknisk og præcist, og fungerer som nøgle til forståelsen af formation, rolleskift og figurserier i folkelig koreografi.

6. Jarabe: Mexicansk folkedans, mest kendt som Jarabe Tapatío, ofte kaldt ‘Mexicansk Hatdans’. Ordet kan også betyde sirup på spansk, hvilket giver en ekstra krydsordsbetydning. Dansen kombinerer flirt, show og national ikonografi.

7. Menuet: Ældre hof- og selskabsdans i 3/4-takt, men også et musikalsk stykke i klassisk repertoire. Indgår i dansk tradition som historisk dans og bruges figurativt om formelle, ceremonielle bevægelser, hvor værdighed og afmålte skridt dominerer.

8. Morris: Engelsk folkedans med klokker, stokke og håndklæder, udført i grupper i landsbytradition. Ordet er også et fornavn/efternavn, hvilket giver ekstra krydsordsmuligheder. Morris forbindes med sæsonfester, pubkultur og humoristiske optrin.

9. Oberek: Hurtig polsk folkedans i 3/8 eller 3/4, med snurrende bevægelser. Sammen med kujawiak og mazurka danner den polsk tredelt-tradition. Ordet er kort, distinkt og bruges i musik-/dansekredse, hvilket gør det relevant i krydsord.

10. Pavane: Højtidelig, langsom renæssancedans, ofte opvisningspræget med værdige buer og processioner. I musikken er pavane en form med rolig rytme, og ordet anvendes billedligt om langsom, ceremoniel fremdrift i sociale og institutionelle ritualer.

11. Polska: Skandinavisk-polsk dansetype i tredelt takt med mange lokale varianter. Den løfter arven fra folkemusik og -dans i både Sverige og Danmark. Bruges i balfolk og som kulturmarkør, hvor historiske mønstre møder nutidens sociale dansegulve.

12. Powwow: Nordamerikanske oprindelige folks ceremonielle samlinger med dans og trommer; ordet kan også betegne selve dansene. I bredere sprogbrug bruges ‘powwow’ om møder og rådslagninger, hvilket giver en krydsordsvenlig dobbelt betydning.

13. Syrtos: Græsk trukket dans i linje eller halvcirkel, med flydende, værdige trin. En grundpille i græsk folkedanstradition. Ordet signalerer både enkelhed og kompleks rytme og er et tydeligt kulturelt signalord i dansekontekst.

14. Troika: Russisk dans i tredjeskab, ofte ledsaget af hurtig musik; ordet betyder også trespand. Dobbeltbetydningen giver krydsordsværdi: både dansen og en vogn trukket af tre heste. Symboliserer koordination, fart og tradition.

Følgende 14 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Folkedans'.

1. Bachata: Dominikansk dans, oprindeligt folkelig og romantisk, med karakteristisk hoftekant i sidetrin. Både musik og dans er populære i Danmark. Ordet fremkalder intime, folkelige fester og fungerer som et klart krydsordsord for moderne folkedans.

2. Balfolk: Nutidig europæisk folkedansscene, hvor traditionelle danse som polska, mazurka og scottish danses socialt. Ordet dækker både begivenhederne og stilen. Det forbinder arv og fornyelse og er velegnet som paraplybegreb i krydsord om folkedans.

3. Ceilidh: Gælisk socialt samvær med dans, sang og musik; her bruges ordet ofte om dansen i sig selv. I Danmark kendes det fra irske/skotske aftener. Ceilidh rummer idéen om fællesskab og deltagelse frem for opvisning, hvilket matcher folkedanstraditionen.

4. Csárdás: Ungarsk folkedans med langsom indledning og hurtig afslutning, energisk og dramatisk. Ordet betegner både dans og musik, og fungerer som kulturel signatur for Centraleuropa. I krydsord åbner det for historiske, nationale og musikalske associationer.

5. Gavotte: Fransk dans i jævn todelt takt, bevaret i både barokmusik og folketraditioner. Ordet kan også antyde et galant, høfligt spil mellem par, og bruges i kulturkritik som billede på et stiliseret menneskeligt samspil med regelbundne gentagelser.

6. Gumboot: Sydafrikansk støvledans med rytmer slået på gummistøvler; opstod blandt minearbejdere. Ordet betyder også gummistøvle, hvilket skaber en klar dobbelthed. Dansen er folkelig, opfindsom og social, med stærk historisk betydning.

7. Halling: Norsk solodans med akrobatiske spark og spring, opført til folkemusik; et nordisk ikon. Kan indgå i danske folkedansprogrammer som inspiration. Billedligt bruges halling som billede på styrkeprøve og stolthed i kulturelle opvisninger.

8. Mazurka: Polsk dans i tredelt takt, både en folkedans og en kunstmusikalsk form (kendt fra Chopin). I krydsord kan den dække både dansen, en musiktype og et kulturelt symbol på nationalromantiske strømninger med stærk folkelig forankring og energi.

9. Sardana: Katalansk ringdans hvor man holder hinanden i hænderne i præcise trinmønstre. En stærk kulturel identitetsmarkør. Bruges ofte til at illustrere folkelig samhørighed, disciplin og offentlig fejring, særligt på pladser og ved regionale højtider.

10. Sekstur: Dans med seks par i formation, en del af dansk turdansrepertoiret. Navnet angiver strukturen og gør det egnet til krydsord med ‘folkedans’. Det udtrykker social disciplin, samarbejde og glæden ved at beherske komplekse mønstre sammen.

11. Setdans: Irsk og skotsk dansemønster i firkanter og rækker, danset til livlig folkemusik. Ordet betegner også strukturerede sekvenser generelt, og kan derfor overføres til planlagt gruppearbejde, hvor alle følger faste turer og roller.

12. Sirtaki: Moderne græsk dans skabt til Zorba-filmen, men baseret på traditionelle trin som hasapiko. Starter langsomt og ender hurtigt. I daglig tale står ordet for græsk feststemning og fællesskab, og bruges som genvej til ‘græsk folkedans’ i krydsord.

13. Svingom: Folkelig betegnelse for en tur på dansegulvet, ofte i uformelle sammenhænge med traditionel musik. Bruges også billedligt om en livlig omgang eller en heftig runde i debat, forhandlinger eller begivenheder, hvor parterne drejer sig om hinanden.

14. Turdans: Folkedans opbygget af faste turer i bestemte sekvenser, typisk med flere par i formation. Ordet indgår også i overført betydning for at beskrive koreograferede forløb i gruppeaktiviteter, hvor roller og rækkefølger er nøje aftalte på forhånd.

Disse 14 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Folkedans'.

1. Clogging: Træskodans fra de britiske øer og Appalachia med rytmiske fodslag. I dansk sammenhæng kendes den som steppræget folkedans med klirrende trin. Ordet bruges også i IT om tilstopning (clogging), hvilket giver en fin dobbelthed i krydsord.

2. Fandango: Spansk/portugisisk dans og musik med kastagnetter og improvisation. I overført betydning bruges fandango i flere sprog om postyr eller ballade, hvilket giver en krydsordsmæssig flertydighed mellem dansens fest og et større spektakel.

3. Flamenco: Andalusisk kunstform med dans, sang og guitar; rødder i folkelige traditioner. I dansk sprogbrug bruges ordet både om dansestilen og hele genren. Billedligt kan flamenco stå for lidenskab, stolthed og rytmisk dialog mellem krop og musik.

4. Hasapiko: Græsk bydans med rødder i håndværkerlav; danses i række eller med linkede arme. Tempoet varierer fra langsom hasapiko til hurtigere hasaposerviko. Ordet repræsenterer urban folkekultur, tæt forbindelse og præcis rytmisk fornemmelse.

5. Kadrille: Formation- og selskabsdans beslægtet med kvadrille, ofte med flere par i bestemte mønstre. Ordet forbindes også med opvisninger og ceremoniel præcision, og kan figurativt stå for koordineret samspil, hvor alle kender deres pladser og indsatser.

6. Kujawiak: Polsk folkedans i rolig tretakt, lyrisk og flydende, opkaldt efter regionen Kujawy. En pendant til mazurka og oberek. Ordet peger mod regional identitet og dansens melodiske karakter, anvendeligt i kultur- og musikrelaterede krydsord.

7. Kædedans: En klassisk form for folkedans hvor danserne holder hinanden i hænderne i en lang kæde. Ordet kan også bruges overført om handlinger, hvor mange mennesker er forbundet i et struktureret forløb, trin for trin, som i en organisatorisk proces.

8. Lanciers: Les Lanciers danses ofte ved gymnasiefester og bryllupper, med faste figurer og høflighedstrin. Kan symbolisere tradition, dannelse og generationsritualer, og bruges billedligt om socialt spil, hvor form og etikette vejer tungere end spontanitet.

9. Mavedans: Mellemøstlig dans med isolerede kropsbevægelser; i folkelig form danses ved fester og familiebegivenheder. Dansk brug favner både scenisk og social dans. Ordet fungerer som generisk betegnelse og giver bred kulturel referenceramme.

10. Merengue: Dominikansk folkedans med enkel hoftebevægelse og marcherende trin; også en musikstil. I dansk øre kan ordet minde om marengs, hvilket ofte nævnes i sproglege. Det rummer fest, hverdagsglæde og et tydeligt latinamerikansk fingeraftryk.

11. Ringdans: Dans i ring, kendt fra midsommer, juletræsdans og nordiske traditioner. Udover den konkrete dans bruges ordet også i billedlig forstand om fællesskaber, der slutter kreds, eller ritualer hvor deltagerne gentager velkendte mønstre og bevægelser.

12. Runddans: Par eller grupper bevæger sig i kreds til traditionel musik, ofte med enkle trin. Udtrykket kan også beskrive en gentagende eller cirkulær proces, hvor sager kredser om sig selv, eksempelvis en beslutningsrunddans i politik eller administration.

13. Springar: Norsk tredelt pardans med flydende, asymmetrisk rytme, danset til traditionel fele. Navnet peger på springende bevægelser, men dansen er ofte glidende og elegant. Passer som svar, når ledetråden sigter til nordisk folkedanstradition og repertoire.

14. Stepdans: Rytmisk fodarbejde med jernplader under skoene; i folketradition findes både irsk og amerikansk variant. I Danmark forbindes også moderne tap. Ordet bruges billedligt om taktfast, punktlig fremdrift, hvor hvert skridt kan høres og tælles.

Vi præsenterer her 9 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Folkedans'.

1. Folkedans: Ordet kan være det direkte svar: den traditionelle, folkelige dans i kreds, kæde eller par med rødder i lokal kultur. Bruges også bredt om enhver dans dyrket af almindelige mennesker, og metaforisk om sociale ritualer, hvor alle kender trinene.

2. Karsilama: Tyrkisk/Græsk dans i 9/8, navnet betyder ‘face-to-face’. Danses parvis eller i små grupper. Forbinder østlige og vestlige middelhavstraditioner. Ordet bruges i folkemusikkredse i Danmark og fungerer som et genkendeligt, rytmisk kendetegn.

3. Kasatsjok: Russisk/kosakdans kendt for dybe knæbøjninger og hurtige spark i huk. Et ikonisk billede i europæisk folklore. Ordet bruges ofte i populærkultur som shorthand for ‘østlig folkedans’, hvilket gør det gætteligt og anvendeligt i krydsord.

4. Krakowiak: Polsk folkedans fra Kraków-regionen, i livlig 2/4 med karakteristisk rytme. En del af Polens nationale dansekanon. Ordet åbner for historiske og kulturelle associationer og er et velegnet, genkendeligt fremmedord i danske krydsord.

5. Linedance: Dans i rækker, ofte til country eller pop, med gentagne koreografier. Opfattes som folkelig, tilgængelig social dans. Bruges også billedligt om aktivitet, hvor alle følger samme linje og rytme, uden at være parvis forbundne.

6. Massedans: Stor gruppedans udført af mange på én gang, ofte simple trin gentaget synkront. Ordet bruges om folkefester, opvisninger og flashmobs, og fungerer som et moderne udtryk for folkelig dans, hvor deltagelse vægtes over individualisme.

7. Polonaise: Højtidelig polsk dans i langsom 3/4, ofte brugt som optog ved fester og dimissioner. Ordet kan også henvise til musiske satser og en klassisk festlig stemning, og i madkultur kendes polonaise som pynt af smør, rasp og æg til grøntsager.

8. Schottish: Folkelig pardans med centrale trin i skandinavisk tradition og balfolk-miljøer. Navnet kan forvirre med skotsk oprindelse, men dansen er europæisk udbredt. Billedligt kan ordet signalere en let, springende rytme i sociale situationer eller fortællinger.

9. Zeibekiko: Græsk improviseret solodans, ofte introspektiv, danset til rebetiko. Selvom den er solo, er den dybt folkelig og ritualiseret. I dansk kulturstof beskrives den som fri, personligt udtryk, og kontrasterer smukt til ring- og kædedanse.

Her er 5 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Folkedans'.

1. Kontradans: En europæisk selskabs- og folkedans med rødder i 1700-tallet, danset i rækker over for hinanden. Bruges også billedligt om situationer med modbevægelser, hvor to sider spejler hinanden i handlinger, skridt og svar i en social koreografi.

2. Reinlender: Skandinavisk version af den europæiske reinländer, en livlig pardans i todelt takt. Kendt i folkemusikmiljøer som en grundpille i repertoiret. Ordet knytter folkedans sammen over grænser og bruges om både dansen og meloditypen.

3. Sevillanas: Andalusisk pardans beslægtet med flamenco men mere struktureret i fire dele. Danses ved feria og folkefester. Ordet markerer tradition, lokalkoloritet og fællesskab, og bruges som nøgle til spansk folkedans i mange krydsords-sammenhænge.

4. Tarantella: Italiensk folkedans i hæsblæsende tempo; mytisk forbundet med tarantel-bid og trance. Kendes som koncertstykke i klassisk musik. Ordet bruges også figurativt om febrilske, hektiske bevægelser i sociale situationer, hvor tempoet driver deltagerne.

5. Træskodans: Folkedans udført i træsko, med kraftige rytmiske fodslag og live-musik. Symboliserer landlig kultur, håndværk og solidt fællesskab. Overført kan ordet beskrive en jordnær, uformel fest, hvor det er rytmen og fællesskabet, der bærer oplevelsen.

Vi har fundet disse 5 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Folkedans':

1. Påfugledans: Billedligt udtryk for selvfremstilling og prunken; findes også som navngiven folketradition i Asien. I dansk sprog beskriver det opvisningspræget dans eller adfærd, hvor man ‘slår sig op’ i flokken, som i en social koreografi.

2. Squaredance: Amerikansk kvadrilledans i firkanter, med calleren der styrer figurerne. I Danmark dyrkes den i foreninger som social folkedans. Ordet forbindes også humoristisk med geometri og orden, hvor mennesker danner mønstre som levende diagrammer.

3. Kalamatianos: Græsk ringdans i 7/8, med elegante trin og sanglige melodier. Populær ved bryllupper og folkefester; et kulturelt ikon. Ordet er langt men markant, og peger tydeligt mod folkedans, rytmefornemmelse og fælles, koreograferede bevægelser.

4. Parringsdans: Biologisk dans i dyreriget, men i overført betydning menneskers ritualiserede flirteri på dansegulvet. I krydsord kan ordet pege på ‘folkedans’ i meningen socialt parringsritual, hvor trin og signaler hjælper partnere til at finde hinanden.

5. Sønderhoning: Fanø-tradition med særlige danse og melodier fra Sønderho; en levende dansk folkedansekultur. Ordet betegner både stilen og tilknytningen til stedet. I krydsord kan det stå for dansk, lokalt forankret folkedans med stærk identitet.

Vi har samlet 84 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Folkedans, så der burde være gode chancer for, at ét af dem passede til dit krydsord. Vi håber, du har fundet præcis det, du søgte.

Hvis du stadig mangler inspiration, kan du altid vende tilbage og prøve nogle af de alternative forslag - ofte åbner en lille variation i stavemåde eller synonymer op for den rette løsning. På Homepage.dk finder du desuden flere artikler og lister med løsningsmuligheder til andre krydsordsledetråde og temaer.

Har du forslag til flere ord, som vi bør tilføje, eller vil du dele, hvilken løsning der endte med at passe? Skriv gerne en kommentar - vi elsker at høre fra krydsordentusiaster. Held og lykke med opgaven, og tak fordi du læste med!