Folket Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 2 bogstaver, der passer til 'Folket'.

1. Æt: Gammelt ord for slægtslinje eller afstamning. I poetisk eller historisk sprogbrug kan æt pege på folket som et sammenhængende slægtsfællesskab over tid, med arv, traditioner og kollektive fortællinger som bindende elementer.

Vi præsenterer her 2 ord med 3 bogstaver, der kan bruges til 'Folket'.

1. Hob: Gammelt ord for en stor skare, ofte med nuance af uorden. I moderniseret, billedrig brug kan hob pege på folket som en samling af mange enkeltindivider, der i fællesskab kan løfte, råbe, protestere eller blot være til stede.

2. Pak: Nedladende ord for det lave lag eller den uønskede del af folket, beslægtet med pøbel. Bruges sjældent neutralt og ofte polemisk, som retorisk markør i klassedebat, moralsk forargelse eller som historisk farvet udtryk for social foragt.

Vi har fundet 2 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med 'Folket'.

1. Folk: Et kort, fleksibelt ord for mennesker i fællesskab, fra en gruppe til en hel nation. Det bruges i daglig tale, kultur og politik, og indgår i sammensætninger som folkeslag, folkeeventyr og folkemusik, hvor betydningen spænder fra sociale til kulturelle fænomener.

2. Klan: Slægtsbaseret gruppe med stærke interne bånd og normer. Bruges både antropologisk og metaforisk om loyale netværk, og kan i overført betydning beskrive folket som opdelt i mindre, stærke fællesskaber, der former sociale og politiske dynamikker.

Vi har samlet 5 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Folket'.

1. Basis: Kernen af støtter eller medlemmer, som bærer en bevægelse eller et parti. Ordet bruges om folket i den organisatoriske bund, hvor legitimitet, retning og energi opstår, før de manifesteres i beslutninger, kampagner og lederskab.

2. Demos: Græsk ord for folket, kendt fra demokrati, folkestyre. Bruges som politisk nøglebegreb, der fremhæver folket som den legitime suveræn og deltagende enhed. Forekommer i forfatningsretlige, idehistoriske og retoriske sammenhænge.

3. Etnos: Fagterm for et kulturelt defineret folk, brugt i antropologi og etnologi. Ordet understreger identitet, normer, sprog og praksisser, som binder mennesker sammen. Det rummer en analytisk nuance af folket, uden nødvendigvis at være nationalstatsligt.

4. Gaden: Metonym for folket i det offentlige rum, særligt ved demonstrationer, fejringer og protester. At “tage gaden” er at give folket en fysisk, synlig stemme. Ordet bruges også om stemninger, der opstår blandt almindelige mennesker uden for institutioner.

5. Slægt: Familie i udvidet forstand, men også del af et større fællesskab. Ordet kan i kulturel og historisk sammenhæng pege mod folket som en kæde af generationer, der overfører sprog, kultur og værdier gennem tiden.

Vi fandt 9 ord med 6 bogstaver, som matcher 'Folket'.

1. Almuen: Historisk betegnelse for den brede landbefolkning og de ejendomsløse lag. I moderne sprogbrug bruges ordet ofte litterært eller ironisk om folket, især når man fremhæver klasseskel, social status, folkelighed eller afstand mellem elite og almindelige mennesker.

2. Folket: Den mest direkte betegnelse for en nations befolkning som helhed, ofte set som den suveræne i demokratiet. Ordet rummer også forestillingen om en bred, fælles kultur og identitet, og bruges i historiske, politiske og poetiske sammenhænge.

3. Gulvet: Udtryk fra arbejdslivet for dem, der arbejder praktisk og ikke sidder i ledelse. Metaforisk står gulvet for folket i virksomheden eller institutionen, hvis erfaringer og stemmer udgør virkelighedens bundlinje for beslutninger.

4. Mobben: Lånebetegnelsen mob bruges om en ophedet eller udisciplineret folkemængde. I dansk kan mobben beskrive folket, når deres handlinger antager en intens, trængende eller impulsiv form, ofte i konfliktfyldte situationer eller stærke stemninger.

5. Pøblen: Nedladende betegnelse for folket set som udisciplineret eller rå, med historiske rødder i byernes underklasse. Bruges i dag mest retorisk eller polemisk, når nogen vil kritisere massereaktioner, sensationslyst eller forsimplet dømmekraft hos det brede publikum.

6. Seerne: Dem, der ser tv eller streaming, men i bredere forstand den del af folket, som medierne henvender sig til. Ordet indrammer folket som mediepublikum og bruges til at måle opmærksomhed, smag, indflydelse og kulturelle strømninger.

7. Skaren: Betegnelse for en samlet gruppe mennesker, ofte i bevægelse eller med fælles opmærksomhed. Ordet kan være poetisk eller dramatisk, og beskriver folket i en levende form, hvor fællesskabets energi og retning bliver tydelig i handling.

8. Stamme: Traditionel social enhed med fælles afstamning, sprog og ritualer. I moderne metaforik bruges stamme også om tilhørsgrupper i politik, sport og kultur, hvor folket opdeles i loyale fællesskaber med stærk identitet og indbyrdes solidaritet.

9. Urfolk: Oprindelige folk med historisk tilknytning til bestemte territorier og kulturer. Ordet rummer rettighedsaspekter, sprog, traditioner og kollektive krav. I bred forstand er urfolk delmængder af folket, med særlig status og beskyttelsesbehov.

Vi fandt præcis ét ord med 7 bogstaver, der passer til 'Folket'.

1. Mængden: Neutral betegnelse for en større gruppe, ofte anonym og samlet. I sprogbrug kan mængden stå for folket som helhed, eller som en delmængde i byrum, trafik og offentlige begivenheder, hvor folks tilstedeværelse mærkes fysisk og socialt.

Disse 9 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Folket'.

1. Borgerne: Samlebetegnelse for et lands eller en kommunes indbyggere set som medborgere med rettigheder og pligter. Bruges bredt i politik, forvaltning og medier, og fungerer som et demokratisk, inkluderende synonym for folket i det civile fællesskab.

2. Danskere: Den nationale betegnelse for folket i Danmark, kulturelt og ofte statsretligt forstået. Ordet indrammer identitet, sprog, historie og fælles referencer, og kan omfatte både statsborgere og kulturelt tilknyttede befolkningsgrupper i og uden for landet.

3. Folkehav: En kortere variant af folkehavet, brugt journalistisk og litterært om store menneskemængder. Det gør folket til en billedlig, flydende masse, hvor individet træder i baggrunden, og det kollektive nærvær dominerer oplevelsen.

4. Indfødte: Ordet kan beskrive mennesker, der er født og opvokset et sted, med dyb lokal forankring. I bredere, postkolonial betydning kan det overlappe med urfolk. Begrebet indrammer en særlig tæthed mellem folket og et territorium.

5. Lytterne: Publikum for radio, podcast eller lydmedier, men også en metafor for folket som dem, der hører efter. Ordet peger på en deltagende offentlighed, der følger, vurderer og reagerer på budskaber i samtalen om fælles anliggender.

6. Masserne: Udtryk for den store, ofte anonyme skare, der bærer kollektive bevægelser og stemninger. Ordet rummer både politiske og sociologiske konnotationer, fra masseopinion og massekultur til masseprotester, og peger på folket som en samlet, handlende kraft.

7. Nationen: Fællesskab af mennesker, som deler historie, kultur og institutioner. Ordet bruges både som politisk og kulturelt begreb, hvor nationen ofte forstås som folket i dets historiske kontinuitet, knyttet til symboler, traditioner og fælles skæbne.

8. Publikum: Fællesbetegnelse for tilskuere, lyttere eller læsere, ofte i kultur- og mediesammenhænge. Ordet kan også stå for “det brede publikum”, hvor det bliver synonymt med folket set som modtagere af budskaber, underholdning, oplysning og politisk kommunikation.

9. Vælgerne: Folket set gennem den demokratiske linse som dem, der stemmer og fordeler magten. Ordet bruges ved valg, men også i politik generelt, hvor meningsmålinger og kampagner forsøger at afkode, mobilisere eller overbevise vælgerne som politisk folk.

Disse 7 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Folket'.

1. Baglandet: De medlemmer, frivillige og støtter uden for toppen af organisationer og partier. I politik står baglandet for folket i organisationens base, som skal høres, mobiliseres og respekteres, hvis legitimitet og energi skal fastholdes.

2. Folkefærd: Betegnelse for en etnokulturel gruppe, ofte brugt om mindre eller særprægede grupper. Ordet kan dække folket i en bestemt kulturkreds, med fokus på skikke, sprog, traditioner og livsformer, uden nødvendigvis at henvise til en nationalstat.

3. Folkeslag: Etnisk eller kulturelt defineret folk, anvendt om større grupper på tværs af grænser. Ordet bruges i antropologi, historie og politik, hvor folket forstås i pluralis og som mangfoldighed, snarere end én homogen, national befolkning.

4. Menigmand: Udtryk for den almindelige borger uden særlige privilegier eller embede. Ordet bruges, når man vil tale nøgternt om folket som hverdagens mennesker, dem der arbejder, betaler skat, stemmer og oplever politikken og systemet på egen krop.

5. Opinionen: Den samlede, målbare meningsdannelse i befolkningen. Ordet bruges om folket som resonansrum for politiske forslag, kulturelle strømninger og sociale normer, og kobles til meningsmålinger, debat og offentlighedens stadigt skiftende tilkendegivelser.

6. Samfundet: En bred fællesbetegnelse for helheden af mennesker, institutioner og relationer. I daglig tale bruges det som paraply for folket og deres livsformer, fra normer og kultur til velfærd og politiske processer, der binder individer sammen.

7. Suverænen: I moderne demokrati forstås folket som suverænen, den øverste kilde til legitimitet. Ordet bruges forfatningsretligt og idehistorisk, og markerer, at magt skal udgå fra folket, enten direkte eller gennem deres repræsentanter.

Her er 9 muligheder på 10 bogstaver, der passer til 'Folket' i dit krydsord.

1. Almenheden: Den store kreds af mennesker uden særlige privilegier, specialviden eller embede. Bruges i lovgivning, forvaltning og medier som modtager for information, høringer og oplysning, og fungerer som et sobert synonym for folket i dets mest inkluderende betydning.

2. Befolkning: Kollektivt substantiv for den samlede mængde mennesker i et afgrænset område. Ordet forekommer i befolkningsvækst, befolkningssammensætning og befolkningsgrupper, og kan dermed dække både helheden og delmængder, som tilsammen udgør folket i bred forstand.

3. Flertallet: Den største del af en gruppe, ofte forstået som folkets dominerende præference. I demokrati og meningsmålinger bruges flertallet som pragmatisk stand-in for folket, når afgørelser træffes eller legitimitet vurderes.

4. Folkedybet: Poetisk og politisk metafor for folket som en dyb, underliggende kraft. Begrebet peger på de stille strømninger, følelser og meninger, der kan bryde frem og forme samfundet, ofte uden at være synlige i det daglige politiske spil.

5. Folkehavet: Billedrigt ord for en meget stor mængde mennesker samlet et sted. Det fremmaner synet af folket som et bølgende, levende hav, ved parader, koncerter, sportsbegivenheder eller historiske øjeblikke, hvor fællesskab opleves kropsligt.

6. Medborgere: Borgerlige ligemænd i det samme politiske fællesskab. Begrebet fremhæver rettigheder, pligter og gensidig respekt, og fungerer som et normativt synonym for folket, særlig hvor deltagelse, ansvarlighed og demokratiske dyder er i fokus.

7. Menigheden: Religiøst fællesskab af troende, men brugt bredere kan det betyde en samlet skare, der følger noget. I overført betydning kan man omtale folket som menigheden, når en sag, bevægelse eller kultur samler mennesker om en fælles fortælling.

8. Tilhørerne: Publikum i rollen som dem, der lytter, men også metafor for folket som modtagere af budskaber. Ordet bruges i kultur, politik og formidling, hvor talere henvender sig til tilhørere, der repræsenterer den brede offentlighed og dens opmærksomhed.

9. Tilskuerne: Mennesker der ser på en begivenhed, men også symbol for folket som betragtende fællesskab. I politisk sprog kan tilskuerne være folket, der følger magtens teater, og lejlighedsvis træder ud af tilskuerrollen og bliver deltagere.

Vi har fundet disse 23 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Folket':

1. Folkegruppe: Neutral betegnelse for en delmængde af folket med fælles træk, som sprog, kultur eller geografi. Bruges i statistik, sociologi og politik, hvor forståelsen af folket som sammensat helhed kræver opdeling i overskuelige kategorier.

2. Forbrugerne: Mennesker set i deres rolle som købere og brugere af varer og tjenester. I markedsøkonomiske og politiske sammenhænge kan forbrugerne være synonym med folket, når man taler om rettigheder, beskyttelse, priser, kvalitet og markedsregulering.

3. Befolkningen: Neutral, demografisk betegnelse for alle indbyggere i et område, en kommune, et land eller en region. Bruges i statistik, offentlig planlægning og medier, men kan også signalere et fælles kollektiv, når man taler om velfærd, sundhed, stemmeret, levevilkår eller sociale tendenser.

4. Folkemængden: En stor samling mennesker, ofte fysisk til stede et sted. Bruges om demonstrationer, markeder, festivaler og historiske begivenheder, hvor folket manifesterer sig som et synligt og handlende kollektiv, enten festligt eller politisk.

5. Fællesskabet: Et varmt og normativt ord for det, der binder mennesker sammen som folk. Det fremhæver solidaritet, sammenhængskraft og gensidigt ansvar, og kan pege på alt fra familier og lokalsamfund til nationen, der figurerer som et udvidet fællesskab.

6. Græsrødderne: Folket i bunden af en bevægelse, der driver forandring nedefra. Ordet bruges om aktivister, foreningsliv og lokalt engagement, og fremhæver en decentral, deltagende forståelse af folket, der ikke styres af eliter, men af fællesskab og frivillighed.

7. Landsmændene: Patriotisk og inkluderende betegnelse for medborgere i samme nation. Ordet bæres af fællesskabsfølelse på tværs af regionale og sociale skel, og bruges i taler, ceremonier og medier, når man taler til eller om det samlede folk.

8. Offentlighed: Abstrakt betegnelse for det rum, hvor folket udveksler meninger og erfaringer. Ordet beskriver kommunikative praksisser, medier og institutioner, og kan samtidig stå for folket selv, forstået som deltagende og erfarende aktører i den fælles samtale.

9. Vælgermassen: En samlet betegnelse for vælgerne, ofte set som en statistisk eller sociologisk størrelse. Bruges, når man taler om tendenser, segmenter, mobilisering og sving, og dermed beskriver folket som et mål for politisk strategi og analyse.

10. Lønmodtagerne: Folket set som dem, der lever af lønarbejde. Ordet bruges i overenskomst, arbejdsliv og politik, hvor lønmodtagerne står som en bred gruppe med fælles interesser i tryghed, løn, arbejdsvilkår, medbestemmelse og socialt sikkerhedsnet.

11. Proletariatet: Marxistisk betegnelse for de ejendomsløse lønarbejdere. Ordet bruges idehistorisk, politisk og sociologisk, og peger på folket som en klasse med egne interesser i modsætning til eliter eller kapitalejere. Bærer stærke historiske og polemiske konnotationer.

12. Statsborgerne: Alle med juridisk statsborgerskab, som udgør nationens formelle fællesskab. Ordet markerer den retlige side af at tilhøre folket, forbundet med stemmeret, borgerlige rettigheder og deltagelse i statens demokratiske og institutionelle liv.

13. Vælgerkorpset: Den samlede kreds af stemmeberettigede borgere i et demokrati. Et formelt, men præcist udtryk for folket i den funktion, hvor de suverænt kan udpege magthavere, sanktionere politikkens retning og definere legitimiteten bag beslutninger.

14. Bybefolkningen: Folket i byerne, forstået demografisk, kulturelt eller politisk. Ordet bruges i analyser af urbanisering, bolig, mobilitet og livsformer, og kan markere forskelle til landbefolkningen, samtidig med at det peger på et vigtigt segment af nationens folk.

15. Civilsamfundet: Den del af samfundet, hvor frivillighed, foreninger og lokalt engagement udfolder sig. Ordets kerne er folket i deres selvorganiserede fællesskaber, uafhængigt af stat og marked, og det knyttes til demokrati, tillid og medborgerskabets praksis.

16. Offentligheden: Betegner den brede befolkning som modtager og deltager i den offentlige samtale. Bruges om dem, der følger nyheder, politik og kultur, og som gennem debat, meninger og reaktioner udgør den kollektive resonansbund, man ofte kalder folket.

17. Skatteborgerne: Folket forstået som dem, der finansierer fællesskabet via skatter og afgifter. Ordet bruges i debatter om velfærd, prioriteringer og ansvar, og bærer en normativ tone om, at borgernes midler skal forvaltes ordentligt og gennemsigtigt.

18. Arbejderklassen: Samfundslag defineret ved lønarbejde og produktion, historisk knyttet til fagforeninger og bevægelser. I politisk retorik repræsenterer arbejderklassen ofte folket, set som dem der skaber værdi, bærer samfundet og har legitime krav om rettigheder.

19. Folkeflertallet: Den del af befolkningen, der udgør et demokratisk eller faktuelt flertal. Begrebet fremhæver legitimitet, konsensus eller retning i samfundet, og bruges til at knytte beslutninger, reformer og politik til en opbakning i folket.

20. Folkestemningen: Summen af holdninger, følelser og reaktioner blandt befolkningen på et givent tidspunkt. Bruges i medier og politik til at beskrive, hvordan folket til enhver tid responderer på begivenheder, forslag og lederskab, ofte målt via meningsmålinger.

21. Landbefolkningen: Folket på landet, med særlige vilkår, erhverv og kultur. I historie og politik bruges ordet til at pege på stedbundne interesser, servicebehov og traditioner, og som modstykke til bybefolkningen i diskussioner om balance og sammenhængskraft.

22. Civilbefolkningen: Folket set som ikke-kombattanter, især i krig, kriser og katastrofer. Ordet fremhæver beskyttelsesbehov, humanitær folkeret og adskillelsen fra militære enheder. Bruges også om dem, der rammes af konflikter, beslutninger eller indsatser uden for deres kontrol.

23. Lokalbefolkningen: Folket i et bestemt område, set fra et lokalt perspektiv. Bruges i turisme, udvikling, planlægning og medier, og peger på den umiddelbare beboergruppe, der lever med konsekvenserne af beslutninger, udbygninger, begivenheder og forandringer.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte blandt de 68 foreslåede løsninger til ledetråden "Folket". Måske var der lige dét ene ord, der passede perfekt ind i dit krydsord - eller i det mindste gav nogle gode idéer til alternative svar og variationer.

Hvis du stadig mangler hjælp, kan det være en god idé at kigge på bogstavlængden, eventuelle begyndelses‑ eller slutbogstaver i dit skema, eller overveje synonymer og dialektformer. Mange krydsord bruger både ental/flertal, historiske betegnelser eller mere poetiske udtryk, så prøv gerne flere varianter fra listen.

Vil du have flere løsningsforslag eller hjælp til andre krydsordsledetråde? Du kan finde endnu flere krydsordsløsninger og tips her på Homepage.dk. Kig også forbi vores andre artikler og guides for at blive endnu skarpere på krydsord.

God fornøjelse med krydsordene - og skriv gerne, hvis du har forslag til flere ord, vi kan tilføje til listen!