Folklore betydning

Folklore er den samlede betegnelse for et samfunds eller en gruppes levende, ofte uformelle traditioner: fortællinger, sange, ordsprog, ritualer, skikke, overleveret viden og håndværk. Det omfatter både indholdet (selve fortællingerne og skikkene) og processen, hvorigennem de videregives og forandres fra generation til generation.

Betydning

Folklore dækker over den del af kulturen, der typisk cirkulerer uden for skriftlige kanoner og officielle institutioner. Den lever i mundtlig tradition, i praksisser og i fællesskabers erindring, og den kan udtrykkes gennem:

• Fortællinger: myter, sagn, eventyr, vandrehistorier, anekdoter
• Verbal tradition: ordsprog, gåder, remser, skæmtevers
• Musik og dans: folkeviser, ballader, kædedanse
• Skikke og ritualer: højtidstraditioner (jul, fastelavn, sankthans), overgangsritualer
• Trosforestillinger: varsler, overtro, folkelig medicin
• Materiel kultur: dragter, udsmykning, håndværk, madtraditioner
• Moderne/digital folklore: internetmemes, creepypasta, kædebreve

Folklore er ikke kun “gammelt”; den opstår og ændres hele tiden, også i byer, online fællesskaber og subkulturer. Den kan være humoristisk, belærende, identitetsskabende eller normregulerende.

Etymologi og udtale

• Etymologi: Ordet blev lanceret i 1846 af den engelske forfatter William Thoms som folk-lore (“folkets viden/visdom”), som alternativ til “popular antiquities”. Det blev hurtigt optaget i europæiske sprog, herunder dansk.
• Udtale (dansk): omtrent [fɔlˈkloːɐ̯ə]. Variationer forekommer.
• Afledte former: folklorist (person), folkloristik (fagområde), folkloristisk (adjektiv).

Grammatik og brug

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en/folkloren).
• Bøjning: ental ubestemt: “folklore”; ental bestemt: “folkloren”. Plural bruges sjældent på dansk.
• Stil: Bruges både i dagligsprog (“ifølge lokal folklore…”) og akademisk sprog (“studier af dansk folklore”).

Relaterede genrer og begrebsafgrænsning

Folklore er en overkategori, der rummer flere genrer. Tabellen viser typiske kendetegn:

Genre	Kort definition	Funktion	Sandhedskrav	Eksempel
Myte	Fortælling om guder/urscener, verdens orden og oprindelse	Kosmologisk, religiøs	Ofte sand i traditionens egen optik	Skabelsesmyter; Thor og jætterne
Sagn	Lokaliseret fortælling med realistisk ramme og overnaturlige elementer	Forklarer steder/hændelser, advarer	Præsenteres som mulig/“sandt sket”	De underjordiske ved gravhøje; søslangen
Eventyr	Fantastisk fortælling uden fast lokal forankring	Underholdning, moral, fantasi	Ingen sandhedspåstand	Askeladden- og Askepot-fortællinger
Vandrehistorie	Nutidig anekdote, der cirkulerer bredt	Advarsel, normer, underholdning	Fremlægges som “sket for en ven af en ven”	Historier om forgiftede Halloween-slik
Ordsprog	Kort, fast vending med erfaringsbaseret livsvisdom	Normer og råd	Generel sandhed	“Man skal ikke skue hunden på hårene”

Bemærk: Folklore er ikke det samme som mytologi (systematisk samling af myter), men myter er en del af folkeloren.

Historisk udvikling og forskning

• 1800-tallet: Nationalromantikken motiverede indsamling af folkelige traditioner. Brødrene Grimm i Tyskland, Asbjørnsen og Moe i Norge, og i Danmark bl.a. Svend Grundtvig (folkeviser) og Evald Tang Kristensen (sagn og fortællinger) dokumenterede enorme mængder materiale.
• 1900-tallet: Folkloristik blev etableret som forskningsfelt med arkiver, klassifikationssystemer (fx Aarne-Thompson-Uther for eventyrtyper) og metoder til feltarbejde.
• Nutid: Fokus på performans, kontekst, identitet, magt og medier. Digital og urban folklore, migration og tværkulturelle udvekslinger er centrale temaer. Folklore forbindes også med “immateriel kulturarv”.

Eksempler på brug

• “Ifølge lokal folklore må man ikke forstyrre højen på marken.”
• “Spillet er inspireret af slavisk folklore med hekse og skovånder.”
• “Hendes forskning handler om digital folklore såsom memes og kædebreve.”
• “Museet har en udstilling om folklore og højtidsskikke.”
• “Der er meget folklore omkring gamle lægemidler og husråd.”
• “Bogen sammenligner nordisk folklore med keltiske traditioner.”
• “Det er bare en vandrehistorie - et stykke moderne folklore.”
• “Filmen leger med folklorens motiver som varulven og nissen.”

Synonymer og beslægtede ord

• Synonymer (nær): folkekultur, folkelig tradition, mundtlig tradition (snævrere), folkeytringer
• Beslægtede termer: mytologi, sagntradition, eventyrtradition, overtro, ritual, rite, skik, immateriel kulturarv, etnologi, antropologi
• Afledninger: folklorist (person), folkloristik (disciplin), folkloristisk (adj.)

Antonymer og modsætninger

Der findes ingen perfekte antonymer, men følgende står ofte i kontrast til folklore:

• Højkultur (kanoniseret, institutionel kultur)
• Officiel/arkival historie (dokumenteret, kildebaseret historiefremstilling)
• Videnskabelig viden (systematisk, verificerbar)

Facetter og delområder

• Fortællekunst og performans: hvordan historier fremføres og tilpasses publikum
• Funktion: social sammenhængskraft, værdier, konfliktbearbejdning, humor
• Variation og transmission: hver genfortælling ændrer traditionen; variation er et kendetegn
• Rum og sted: knyttet til lokaliteter, men også til “steder” online
• Symbolik: motiver som helten, prøver, hjælperen, tricksteren

Moderne anvendelser og relevans

• Popkultur og design: film, spil, litteratur og branding trækker på folklorens motiver.
• Turisme og stedbranding: lokale fortællinger bruges til at formidle identitet og oplevelser.
• Uddannelse: ordsprog og historier anvendes i pædagogik og sprogundervisning.
• Digital kultur: memes, urban legends og virale formater som ny folklore.

Faldgruber og præciseringer

• Ikke kun “gamle bondehistorier”: by- og internetmiljøer skaber også folklore.
• Ikke nødvendigvis usandt: folklore kan udtrykke erfaring, normer og verdenssyn, uanset faktuel status.
• Skelnen til mytologi og historie: mytologi er en samling af myter; historie er kildebaseret rekonstruktion. Folklore kan indeholde historiske erindringer, men på andre præmisser.

Kollokationer

• nordisk/keltisk/slavisk folklore
• mundtlig tradition/overlevering
• folkloreforskning/folkloristik
• lokal/livlig/righoldig folklore
• moderne/digital/urban folklore
• folklorens motiver/temaer/figurer

Se også

• Folkloristik (faget)
• Myte, sagn, eventyr
• Vandrehistorie (urban legend)
• Ordsprog og gåder
• Immateriel kulturarv