Font Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 4 bogstaver, der passer til 'Font'.

1. Glyf: Det enkelte tegns konkrete form i en font, inklusive alternative tegn, ligaturer og stilistiske sæt. Glyffer udgør fontens byggesten og definerer dens æstetik. Begrebet er uadskilleligt fra forståelsen af skrifttyper digitalt og i tryk.

Følgende 4 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Font'.

1. Brønd: En menneskeskabt kilde eller dyb beholder til vand. I overført betydning kan brønd betegne en rig kilde til viden eller erfaring. Forbinder sig til font gennem det fælles ophavsmotiv, hvor noget livsnødvendigt hentes op fra dybet.

2. Kilde: I overført og historisk engelsk betydning kan font betyde kilde, særligt som udspring eller ophav til noget. På dansk er kilde standardordet. Bruges metaforisk: en kilde til viden, inspiration eller ressourcer. Sammenbinder vandmotiv og oprindelse.

3. Kumme: Generelt ord for en skål- eller karformet beholder, ofte i sten eller metal. I kirkelig sammenhæng kan det beskrive døbefontens form. Ordet fanger det fysiske aspekt af font som kar og understreger beholderens funktion og volumen.

4. Ophav: Det der giver anledning til, skaber eller føder noget. Ophav er kernen i font som kilde i overført forstand. Det bruges om personer, steder, ideer eller begivenheder, der fungerer som udspring for senere handlinger eller udviklinger.

Disse 2 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Font'.

1. Kursiv: Hældende skriftvariant i en fontfamilie, historisk knyttet til håndskrift og betoning. Kursiv bruges til fremhævning, titler, fremmedord eller navne. Ordet beskriver et klassisk skriftsnit, som typisk ledsager regular og fed i en familie.

2. Skrift: Et bredt ord, der både kan betyde tekst generelt og den visuelle form på bogstaverne. I IT og design bruges skrift ofte som kortform for skrifttype. Henviser dermed både til udseende, klassifikation og anvendelse af bogstavformer.

Vi har samlet 10 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Font'.

1. Antikva: Dansk term for serifskrifter, kendetegnet ved små fødder (seriffer) og klassiske proportioner. Antikva-skrifter er udbredte i bøger og aviser, hvor læsbarhed i brødtekst er afgørende. Relaterer direkte til fontens form og typografiske historie.

2. Dåbsfad: Den skål eller det fad, der ligger i døbefonten og rummer vandet til dåb. Kan være aftageligt og udsmykket. Ordet repræsenterer den konkrete, funktionelle del af den kirkelige font og er stærkt forankret i liturgisk praksis.

3. Dåbskar: Et andet ord for døbefont, med vægten på karrets karakter og form. Bruges både i faglige og folkelige beskrivelser af kirkens inventar. Begrebet forbinder til ordet font gennem det fælles tema om beholder, oprindelse og symbolsk renselse.

4. Døbekar: Synonym til døbefont, et kar til dåb i kirkelig sammenhæng. Bruges om selve beholderen, uanset materiale og stil. Ordet peger på font som rituel genstand, der symboliserer renselse og begyndelse, parallelt med font som kilde eller oprindelse.

5. Fontæne: Et springvand eller vandinstallation i byrum og haver. Historisk er font beslægtet med begrebet om vandets udspring og kar. Ordet gør forbindelsen tydelig mellem font som kilde, kar og udløb, og bruges om dekorativt vand i offentlige rum.

6. Fraktur: Historisk gotisk skrift med brudte former, tidligere udbredt i Nordeuropa. I dag ses fraktur mest i historiske sammenhænge, logoer eller dekorative formål. Refererer til en specifik fonttradition, hvor bogstavtyperne har markant kantet geometri.

7. Grotesk: Traditionel betegnelse for seriffri skrifter, ofte med jævn stregtykkelse og moderne udtryk. Grotesk-skrifter anvendes hyppigt i skilte, brugerflader og identiteter. Ordet bruges til at klassificere og beskrive en font-families overordnede karakter.

8. Opkomme: Et naturbetegnende ord for et sted, hvor vand kommer op af jorden. Også anvendt billedligt for begyndelser og spirende idéer. Ordet understreger den semantiske forbindelse til font som kilde og udspring, med vægt på den frembrydende bevægelse.

9. Tegnsæt: Samlingen af alle tegn, som en font indeholder: bogstaver, tal, symboler og diakritiske tegn. Et rigt tegnsæt giver bred sproglig dækning og designmuligheder. Ordet beskriver fontens indhold og anvendelighed på tværs af sprog og kontekster.

10. Urkilde: Den første og oprindelige kilde, hvorfra alt andet nedstammer. Ordet rummer en arketypisk resonans, beslægtet med font som fundamentalt udspring. Anvendes i historie, religion og filosofi, når man taler om primær, skabende og ren kilde.

Vi har samlet 6 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Font'.

1. Arnested: Stedet hvor noget opstår, næres eller udvikles. Ofte brugt om bevægelser, idéer og strømninger. Ordet rammer font som begrebet om kilde og centrum for tilblivelse. Betoner det miljø, hvorfra noget spreder sig og får kraft.

2. Døbefont: Dansk hovedord for kirkens dåbskar, hvor dåbshandlingen foregår. Et fysisk kar, ofte i sten eller metal, placeret i kirkerummet. Her møder ordet font sin kirkelige betydning, adskilt fra typografi, men sprogligt rodfæstet i samme kildebegreb.

3. Seriffri: Betegnelse for skrifttyper uden seriffer, ofte kaldet grotesk eller sans-serif. Seriffri skrifter bruges typisk på skærm og i moderne identiteter. Ordet peger dermed på en væsentlig hovedkategori, som enhver font ofte klassificeres ind under.

4. Typesnit: Et typografisk begreb for en bestemt variant inden for en skrifttype, som afspejler stil, vægt og bredde. Ligner skriftsnit, men bruges især historisk og i grafisk fagjargon. Understreger fontens konkrete udførelse i et givet design.

5. Udspring: Det sted hvor vand, idéer eller processer begynder. Metaforisk svarer det til font som kilde. Ordet bruges geografisk om kilder og mentalt om inspirationens startpunkt, og det er dermed en oplagt pendant til font i overført betydning.

6. Versaler: Store bogstaver, typografisk modstykke til minuskler. Ordvalget peger på en font-egenskab og en delmængde af tegnsættet, der er central i typografisk praksis. Bruges i overskrifter, initialer og konventioner som forkortelser eller navne.

Her er 9 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Font'.

1. Fedskrift: Skriftsnit med øget stregtykkelse, anvendt til hierarki, fokus og kontrast i layout. Fedskrift styrker læserens opmærksomhed og strukturerer tekst. Ordet er nært knyttet til fontens vægt, en central parameter i enhver skriftfamilie.

2. Kapitæler: Små versaler med samme højde som minusklernes x-højde. Bruges for typografisk nuance i akronymer, mellemoverskrifter og navneformer. Selvom det ikke er en skrifttype i sig selv, er kapitæler en vigtig fontfunktion og en del af skriftens snit.

3. Kildevæld: Et naturligt udspring, hvor vand vælder frem af jorden. Ordet fanger den poetiske resonans i font som udspring. Bruges både geografisk og billedligt om righoldige kilder, eksempelvis et kildevæld af ideer eller energi, som strømmer uophørligt.

4. Minuskler: Små bogstaver i modsætning til versaler. Minuskler danner det meste af brødteksten og påvirker fontens rytme og læsbarhed. Ordet relaterer direkte til skriften som system og er en central komponent i enhver fonts tegnsæt og udtryk.

5. Skriftart: Et synonym for skrifttype, ofte brugt i programmer og manualer. Dækker den stilistiske og formmæssige karakter af en font, som f.eks. sans, serif, display eller monospatieret. Hjælper med at gruppere skrifter i familier og anvendelser.

6. Skriftart: Udtryk for en skriftlige stilkategori, beslægtet med font. Bruges til at skelne mellem serif, sans, display og manuskriptiske former. Ordet hjælper med at sammenfatte fontens klassifikation og pragmatiske brug i layout og visuel identitet.

7. Skriftfil: Digital fil, der indeholder en font til brug på computer og web. Kan være i formater som TrueType eller OpenType. Ordet anvendes i praksis, når man installerer, distribuerer eller integrerer skrifttyper i systemer, dokumenter og webprojekter.

8. Typografi: Læren om og praksis med at arrangere tekst visuelt, herunder valg af font, størrelse, linjeafstand og hierarki. Selvom det er bredere end ordet font, forbindes det direkte med brug og forståelse af skrifttyper i kommunikation og design.

9. Webskrift: Skrifttype optimeret til visning på skærm og levering via web. Tager højde for rasterisering, hinting og filstørrelse. Ordet anvendes i webudvikling til at skelne mellem trykorienterede fonter og dem, der er beregnet for browsermiljøer.

Til ledetråden 'Font' fandt vi 11 passende ord på 10 bogstaver.

1. Brødskrift: Skrift optimeret til længere løbende tekst, ofte med afbalanceret x-højde og tydelige former. Brødskrift handler om hverdagslæsbarhed i bøger, artikler og rapporter. Det er en praktisk fonthovedkategori, tæt forbundet med læseoplevelsens kvalitet.

2. Kirkekumme: Beskrivende ord for en kummeformet beholder i kirkerummet, ofte brugt om dåbs- eller vievandskar. Låner billedligt fra idéen om font som kar. Understreger formen og placeringen i kirkens inventar, hvor ritualer og symbolik mødes.

3. Oprindelse: Betegner det sted eller den proces, hvor noget begynder eller kommer fra. Spejler font som kilde, både konkret og billedligt. Ordet bruges i kultur, sprog, videnskab og identitet, når man søger tilbage til begyndelsen for forklaring og mening.

4. Skriftgrad: Den målte størrelse af en font, traditionelt i punkter. Skriftgrad påvirker læsbarhed, hierarki og visuelt udtryk. I typografi adskiller man ofte mellem brødteksts grad og overskrifters grad for at sikre funktion og æstetik i layout.

5. Skriftkode: Et mere teknisk orienteret ord for opsætning og referencer til fonts i kode, f.eks. CSS-font-stacks. Understreger, at moderne fonter også er softwarekomponenter med syntaks. Ordet binder den typografiske idé sammen med implementeringen digitalt.

6. Skrifttype: Det mest direkte danske ord for font i typografisk og digital sammenhæng. En skrifttype er den konkrete udførelse af bogstaver, tal og symboler i et bestemt design. Bruges i tryk, skærm, design, dokumentopsætning og brugerflader.

7. Skriftvalg: Handling og proces med at vælge en passende font til en opgave. Inddrager læsbarhed, æstetik og tekniske hensyn. Ordet knytter sig til font gennem praksis: det er beslutningsøjeblikket, hvor en skrift knyttes til en konkret anvendelse.

8. Skritfsnit: Den konkrete variant inden for en skriftfamilie, som definerer vægt, stil og bredde, eksempelvis fed, halvfed eller kursiv. Snittet er det praktiske valg, når en designer vælger præcis, hvordan en font skal vises i en given sammenhæng.

9. Springvand: Vandkunst, ofte med stråler og bassiner, som pryder pladser og parker. Ordet bærer den åbenlyse forbindelse til font som udspring og brønd. Det forener idéen om kilde, kar og synligt, levende vand, der konstant fødes og recirkuleres.

10. Typedesign: Disciplinen at designe skrifttyper: at definere proportioner, kontrast, detaljer og tegnsæt. Typedesign er kernen i at skabe nye fonter til specifikke formål. Begrebet forbinder professionens praksis med det produkt, der kaldes en font.

11. Vandspring: Et mere arkaisk eller poetisk ord for springvand eller kilde, hvor vandet springer frem. Knytter sig til font gennem den billedlige forestilling om udspring og bevægelse. Velegnet i litterære eller historiske kontekster med klassisk klang.

Vi har fundet disse 23 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Font':

1. Bogstavtype: Beskrivende ord for den formgivning, der kendetegner bogstaver i en font. Dækker typens systematik i stammer, buer, seriffer og kontraster. En bogstavtype er dermed en måde at omtale fontens karakter og dens læsbarhedsmæssige egenskaber.

2. Skriftpakke: En distribution af en eller flere fonter, ofte med flere snit og sprogunderstøttelse. Forbindes med installation og deployment. Ordet gør det klart, at font også er noget, man leverer, opdaterer og vedligeholder som del af softwareøkosystemer.

3. Skærmskrift: Skrifttype optimeret til visning på digitale display med fokus på hinting, pikseltilpasning og kontrast. Ordet anvendes for at skelne fra trykorienterede fonter. Understreger, at en font altid vurderes i forhold til sit tekniske miljø.

4. Trykkskrift: En trykbåret skriftform i modsætning til håndskrift, ofte brugt om klare, læsevenlige bogstavformer. Ordet relaterer til font gennem anvendelse i trykte medier. Det fremhæver fontens rolle i standardiseret, maskinelt fremstillet tekst.

5. Vievandskar: Beholder i kirker til vievand, anvendt til velsignelser og ritualer. Tæt beslægtet med den kirkelige brug af ordet font som kar. Ordet rammer den religiøse betydning, hvor vand og symbolik er det centrale, frem for typografisk kontekst.

6. Bitmapskrift: Skrift repræsenteret som pixelbilleder for bestemte størrelser. Var udbredt i tidlige systemer og LED-skærme. I dag mest historisk eller specialiseret. Ordet beskriver en teknisk måde at implementere en font på, i kontrast til vektorbaserede løsninger.

7. Døbefontslåg: Låg til at dække døbefonten, ofte dekorativt og praktisk. Viser, at font i kirkelig forstand er en konkret genstand med tilbehør og omsorg. Ordet peger på en udvidet forståelse af font som fysisk og vedligeholdelseskrævende objekt.

8. Skriftdesign: Dansk betegnelse for designprocessen bag skrifttyper. Omfatter research, skitsering, digital tegning og teknisk opsætning. Skriftdesign resulterer i en brugbar font, der kan implementeres i software og medier. Ordet kobler direkte til fontens udvikling.

9. Skriftprofil: Beskrivelse af en fonts karaktertræk: kontrast, former, x-højde, seriffer og rytme. Ordet bruges i evaluering og valg af skrifttyper, så designere kan matche tone og funktion. Det peger dermed indirekte på font som bærer af identitet.

10. Systemskrift: Skrifttype, der følger med et operativsystem og bruges som standard i grænseflader. Valgt for læsbarhed, performance og konsistens. Ordet relaterer til fontens rolle i systemets design og typografi, eksempelvis i menuer, dialoger og notifikationer.

11. Udspringsted: Det konkrete sted, hvor en kilde bryder frem, eller hvor en proces begynder. En geografisk og begrebslig parallel til font. Ordet forankrer kilde-metaforen i fysisk rum og hjælper med at forklare sammenhængen mellem begyndelse og forløb.

12. Vektorskrift: Skrift baseret på matematiske kurver, skalerbar uden kvalitetstab. Standard i moderne typografi via OpenType/TrueType. Ordet beskriver den teknologiske grundform for de fleste fonter, hvilket gør dem fleksible på tværs af størrelser og medier.

13. Displayskrift: Skrift designet til store grader, overskrifter og visuelle statements. Displayskrifter kan være udtryksfulde og detaljerige, men egner sig sjældent til små størrelser. Ordet beskriver en anvendelsesorienteret kategori, som mange fonter placeres i.

14. Monospatieret: Skrift hvor alle tegn fylder nøjagtigt samme vandrette bredde. Udbredt i programmering og tekstterminaler, hvor kolonnejustering er vigtig. Ordet beskriver en central font-egenskab, der påvirker læsbarhed, rytme og alignment i teknisk tekst.

15. Skriftbillede: Det samlede visuelle indtryk, som en font skaber på en side eller skærm. Indbefatter proportioner, linjelængde, spatiering, x-højde og kontrast. Bruges til at vurdere, om en skrifttype fungerer i længere brødtekster eller som displayelement.

16. Skriftfamilie: Betegnelse for en serie beslægtede skrifttyper med samme grunddesign, men forskellige snit og vægte. Omfatter f.eks. regular, kursiv, fed og let. I praksis er det den overordnede familie, som en specifik fontfil tilhører og udspringer af.

17. Skriftfamilie: Samling af beslægtede snit under et fælles navn, eksempelvis regular, kursiv og fed. Begrebet er navngivningens og strukturens ramme for en font i praksis. Man vælger ofte en familie for at sikre typografisk konsistens i et projekt.

18. Skriftstøberi: Historisk og nutidig betegnelse for virksomheder og værksteder, der designer og udgiver skrifttyper. Et skriftstøberi er fontens ophavssted, både kreativt og kommercielt. Ordet forbinder direkte til fontens tilblivelse og distribution.

19. Fallbackskrift: En reservefont, der træder til, hvis den ønskede webskrift ikke kan indlæses. Udvælges for at matche metrisk og visuelt. Ordet beskriver en fontstrategi, central i responsivt design, hvor robusthed og tilgængelighed i typografien prioriteres.

20. Skriftstandard: Normer og retningslinjer for hvilke fonter, der må og skal bruges i en organisation. Sikrer konsistens, tilgængelighed og juridisk klarhed. Ordet relaterer til font gennem styring og governance, snarere end form, men er hverdagsrelevant i designteams.

21. Skriftbibliotek: Samling af installerede fonter i et system eller en organisation. Bruges til at administrere licenser, versioner og adgang. Ordet peger på font som en ressource, der kurateres og distribueres, ligesom andre digitale aktiver i workflow.

22. Skriftstørrelse: Almindeligt dansk ord for fontstørrelse, ofte synligt i tekstbehandlingsprogrammer. Angives i punkter eller pixel afhængigt af mediet. Valget af skriftstørrelse påvirker læsbarhed, rytme og informationshierarki, både i trykte og digitale medier.

23. Proportionalskrift: Skrift hvor hvert tegn har individuel bredde tilpasset sin form. Standard i brødtekster og langt de fleste moderne skrifttyper. Begrebet adskiller denne fonttype fra monospatierede skrifter og forklarer, hvorfor linjer ser naturlige og harmoniske ud.

Tak fordi du læste med i vores artikel om forslag til svar på ledetråden Font. Vi håber, du har fundet det, du søgte - især blandt de 66 forskellige løsningsforslag, vi har samlet til dig.

Hvis du stadig mangler hjælp til et bestemt krydsord, kan du altid bruge søgefunktionen på siden eller kigge i vores øvrige lister og temaartikler for flere idéer og forklaringer. Vi forsøger løbende at opdatere og udvide vores forslag, så både begyndere og erfarne krydsordsløsere kan få glæde af dem.

Du kan finde flere løsninger og inspiration til krydsord på Homepage.dk. Held og lykke med krydsordene - og skriv endelig, hvis du har ønsker til kommende lister eller emner.

Med venlig hilsen,
Din krydsordsekspert på Homepage.dk