For lavt albumin p betydning

For lavt albumin p betyder, at koncentrationen af albumin i blodets plasma ligger under laboratoriets referenceområde. Albumin er det mest almindelige plasmaprotein og bidrager til at opretholde blodets kolloidosmotiske (onkotiske) tryk, transportere mange stoffer (fx fedtsyrer, bilirubin, lægemidler) og fungere som buffer.

I nordisk laboratorieterminologi skrives analytten typisk som P‑albumin (plasma-albumin). Udtrykket “for lavt albumin p” er forståeligt i daglig tale, men den fagligt korrekte formulering er lavt P‑albumin eller hypoalbuminæmi.

• Korrekt notation: P‑albumin (plasma) eller S‑albumin (serum), afhængigt af laboratoriets rutine.
• Almindelige fagudtryk: “lavt P‑albumin”, “nedsat P‑albumin”, “hypoalbuminæmi”.
• Dagligdags brug: “for lavt albumin p” forekommer i uformel skrift/tale, men er ikke standardiseret.
• Forkortelser: Alb for albumin; nogle journalsystemer benytter P‑Alb.

• Albumin kommer af latin albus = “hvid”, historisk brugt om hvide proteinstoffer.
• Hypoalbuminæmi er græsk-latinsk dannelse: hypo (under) + albumin + ‑æmi (i blodet).
• P står for plasma; tilsvarende står S for serum.

P‑albumin måles typisk i g/L. Referenceområder kan variere lidt mellem laboratorier.

• Let nedsat: typisk 30-35 g/L (afhængigt af reference).
• Moderat nedsat: ca. 25-30 g/L.
• Udtalt nedsat: < 25 g/L; øget risiko for ødemer/ascites.

Målemetoder: Farvemetriske metoder (bromcresolgrøn/bromcresolpurpur) og immunokemiske metoder er almindelige.

Lave P‑albumin‑værdier kan skyldes én eller flere mekanismer:

• Nedsat syntese: levercirrose, svær hepatitis, kronisk leversygdom.
• Tab af albumin:

  • Renalt: nefrotisk syndrom, proteinuri.
  • Gastrointestinalt: protein‑losing enteropati, inflammatorisk tarmsygdom.
  • Hud: omfattende forbrændinger, ekssudative sår.

• Øget distribution/fortynding: inflammatorisk respons (albumin er negativ akutfase-markør), infusioner, hyperhydrering.
• Nedsat tilførsel/optag: underernæring, malabsorption, alkoholoverforbrug.
• Fysiologi: graviditet (fortynding), længerevarende immobilisation.

• Onkotisk tryk og væskebalance: lavt albumin disponerer til perifere ødemer, ascites og pleuraeffusion.
• Transport/binding: påvirker lægemiddelbinding (fx warfarin, fenytoin) og totalcalcium (albumin‑bundet Ca; “korrigeret calcium” kan beregnes).
• Prognostisk markør: lavt P‑albumin er associeret med sygdomsbyrde og dårligt outcomes, men er uspecifikt og skal tolkes i klinisk sammenhæng.

• Hypoalbuminæmi: fagterm for lavt P‑albumin.
• Hyperalbuminæmi: relativt højt albumin, ofte ved dehydrering.
• Totalt protein og proteinfraktionering: supplerende vurdering af plasmaproteiner.
• Urin-albumin/kreatinin-ratio (ACR): vurderer albumintab i urin (mikro‑/makroalbuminuri).
• Leverprøver (ALAT, ASAT, bilirubin, INR) og nyreprøver (kreatinin, eGFR) i udredning.
• Kolloid osmotisk tryk og transthyretin (prealbumin) anvendes i visse ernærings-/kritisk syge‑kontekster.

• “Patienten har for lavt albumin p og udtalte ankelødemer.”
• “Der ses lavt P‑albumin på 28 g/L foreneligt med hypoalbuminæmi.”
• “Ved nefrotisk syndrom kan P‑albumin falde betydeligt.”
• “Graviditet medfører ofte let nedsat P‑albumin pga. hemodilution.”
• “Albumin er en negativ akutfase‑reaktant; ved inflammation ses ofte lavt P‑albumin.”
• “Totalcalcium bør korrigeres ved lavt P‑albumin.”
• “Urin‑ACR er forhøjet, hvilket forklarer patientens hypoalbuminæmi.”

• Synonymer: lavt P‑albumin, nedsat plasma‑albumin, hypoalbuminæmi, lavt serum‑albumin (hvis S‑albumin måles).
• Antonymer: normalt P‑albumin, normoalbuminæmi, hyperalbuminæmi.

Albumin blev beskrevet som et centralt plasmaprotein i 1800‑tallet. Kvantitative metoder til bestemmelse af serum/plasma‑albumin blev udbredt i det 20. århundrede, først med kemiske udfældnings- og farvereaktioner, senere med mere specifikke farvestoffer og immunokemiske assays. I moderne laboratorier anvendes standardiserede systemer og referenceintervaller, ofte angivet for både serum og plasma.

• Hydreringsstatus: overhydrering sænker, dehydrering hæver værdien.
• Prøvetagning: langvarig stase, kropsposition og nylig infusion kan påvirke resultatet.
• Akut sygdom: inflammation reducerer albuminsyntese (negativ akutfase), hvilket kan give forbigående lave værdier.
• Metodeforskelle: BCG vs. BCP kan give små systematiske forskelle.

• P‑albumin vs. S‑albumin: Begge refererer til blodets væskefase; værdierne er nært sammenlignelige, men angiv altid matricen (P eller S).
• Plasma‑albumin vs. urin‑albumin: Lavt P‑albumin i blodet er noget andet end forhøjet albumin i urin (albuminuri/ACR).
• “Mikroalbumin”: Gammel betegnelse for lavgradig albuminuri; relaterer sig til urin, ikke til P‑albumin.

• Engelsk: “low plasma albumin”, “low serum albumin”, “hypoalbuminemia”.
• Tysk: “erniedrigtes Plasmaalbumin”, “Hypoalbuminämie”.
• Svensk: “lågt P‑albumin”, “hypoalbuminemi”.
• Norsk: “lavt P‑albumin”, “hypoalbuminemi”.

• Albumin (generelt)
• Hypoalbuminæmi
• Albumin/kreatinin‑ratio (urin)
• Leverfunktion og nefrotisk syndrom
• Korrigeret calcium

Bemærk: Tolkning af P‑albumin bør altid ske i sammenhæng med klinik, øvrige blodprøver og eventuelle urinundersøgelser.