Force majeure betydning

Force majeure er et juridisk og kontraktmæssigt begreb, der dækker over en ekstraordinær, udefrakommende og uforudsigelig begivenhed, som man ikke med rimelige midler kan undgå eller overvinde, og som har en direkte hindrende effekt på opfyldelsen af en forpligtelse.

• Uden for kontrol: Begivenheden må ikke skyldes den forpligtede parts forhold.
• Uforudsigelig: Den kunne ikke med rimelighed forudses ved aftalens indgåelse.
• Uundgåelig/ufravigelig: Den kunne ikke afværges eller overvindes med rimelige foranstaltninger.
• Hindring: Begivenheden forhindrer faktisk, helt eller delvist, rettidig opfyldelse.

Konsekvenserne er typisk: midlertidig ophævelse eller udsættelse af opfyldelsespligten, fritagelse for erstatningsansvar for misligholdelse, og ved længerevarende hindring ofte ret til opsigelse eller ophævelse uden ansvar.

Udtrykket er fransk og betyder bogstaveligt “overlegen kraft”. Det svarer til latin vis maior (“større magt”).

• Fransk udtale: omtrent [fårs ma-zhør] (IPA: [fɔʁs maʒœʁ])
• Dansk brug: udtales ofte som det staves: “force masjø(r)”

• Naturlige katastrofer: jordskælv, orkaner, oversvømmelser, vulkanudbrud, lynnedslag, ekstreme isforhold.
• Epidemier/pandemier: COVID-19, SARS, og myndighedspåbud der forhindrer drift (lockdowns, forsamlingsforbud).
• Krige og politiske uroligheder: krig, invasion, terror, sabotage, oprør, revolution, blokader.
• Myndighedsindgreb: eksport-/importforbud, sanktioner, beslaglæggelse, pludselig lovændring med øjeblikkelig virkning, påbud om nedlukning.
• Strejker og lockouts: særligt brancheomfattende eller tredjeparts-strejker, der ikke kan kontrolleres af den forpligtede.
• Massive infrastrukturfejl: landsdækkende strømafbrydelser, sammenbrud i telekommunikation eller betalingsinfrastruktur som følge af eksterne hændelser.
• Alvorlige cyberhændelser: omfattende, udefrakommende cyberangreb på kritisk infrastruktur, der gør opfyldelse praktisk umulig trods rimelige sikkerhedsforanstaltninger.

• Forretningsmæssige problemer: likviditetsmangel, tab af nøglemedarbejder, almindelig personalemangel.
• Tekniske fejl ved eget udstyr, der kunne være forebygget eller løst med rimelige tiltag.
• Forudsigelige sæsonudsving eller vejrforhold, der er almindelige for området/tiden.
• Prisudsving på markedet eller leverandørsvigt uden ekstraordinære bagvedliggende årsager.
• Strejker i egen virksomhed, hvis de kunne være undgået eller håndteret gennem sædvanlig planlægning.

Force majeure er oftest reguleret i en kontraktklausul. Uden en aftalt klausul følger man den relevante lovgivning og retspraksis for området.

• Varsling: Den ramte part skal typisk straks meddele modparten, at force majeure påberåbes, og oplyse forventet varighed.
• Afværgepligt: Man skal gøre, hvad der med rimelighed kan gøres for at minimere virkningen (alternativ leverandør, omrute transport m.v.).
• Dokumentation: Bevis for begivenheden og dens konsekvenser (myndighedsordrer, vejrdata, logfiler osv.).
• Virkningsgrad: Nogle klausuler giver tidsfristforlængelse, andre fuld ansvarsfrifindelse, og nogle tillader ophævelse efter en vis periode.
• Delvis hindring: Hvis kun en del af forpligtelsen hindres, skal den hindringsfrie del typisk opfyldes.

Eksempel (forenklet): “Ingen part er ansvarlig for forsinkelse eller manglende opfyldelse, i det omfang dette skyldes force majeure, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, terror, epidemier, myndighedsindgreb eller landsdækkende strejker. Den berørte part skal uden ugrundet ophold skriftligt meddele forholdet, træffe rimelige afværgeforanstaltninger og genoptage opfyldelse snarest muligt. Varer hindringen mere end 60 dage, kan hver part opsige aftalen uden ansvar.”

• Nordisk og dansk kontraktsret: Force majeure er almindeligt anerkendt i kontrakter og i obligationsretten som ansvarsfritagelsesgrund ved hindringer uden for kontrol. Detaljerne følger ofte af aftalen og almindelige obligationsretlige principper (fx krav om afværge, årsagssammenhæng og varsling).
• Civil law (fx Frankrig): Den franske civillov definerer force majeure med krav om uforudsigelighed, uovervindelighed og ydre kontrol.
• Common law (fx England): Force majeure virker primært gennem kontrakt; uden klausul anvendes læren om frustration, som har en snæver anvendelse.
• International handel (CISG art. 79): Anerkender fritagelse, hvis en hindring uden for kontrol var uforudsigelig og uundgåelig, med krav om meddelelse.
• Sektorspecifikt EU-regulativ: Fx flypassagerrettigheder taler om “ekstraordinære omstændigheder”; tekniske fejl er ikke automatisk omfattet uden særlige forhold.

Epidemier og pandemier kan udgøre force majeure, især når myndighedsforbud direkte hindrer opfyldelse (events, restauranter, leverancer). Om COVID-19 er force majeure afhænger af:

• Kontraktens ordlyd (nævner den sygdom, pandemier eller myndighedspåbud?).
• Tidspunktet for aftalens indgåelse (var pandemien forudsigelig?).
• Om opfyldelse var faktisk umulig eller blot vanskelig/dyr.
• Om rimelige afværgetiltag blev forsøgt (alternativ leverance, digital afvikling m.v.).

• Act of God: Ofte brugt i angloamerikansk ret om naturbegivenheder. Et snævrere begreb end force majeure.
• Hardship (vederlagsjustering): Ekstraordinære, men ikke umuliggørende forhold, der gør opfyldelse urimeligt byrdefuld; kan føre til genforhandling/tilpasning, ikke nødvendigvis fritagelse.
• Umulighed: Når opfyldelse er objektivt umulig (fx varen er gået til grunde uden skyld).
• Frustration (common law): Aftalens formål bortfalder eller bliver ulovligt; bringer typisk kontrakten til ophør.
• Vis major / casus fortuitus: Latinske udtryk beslægtet med force majeure.

Synonymer/nære udtryk:

• Højere magt
• Ekstraordinære omstændigheder
• Overmagt
• Uoverstigelig hindring

Antonymer/kontrast:

• Kontrollerbare forhold
• Forudsigelige hændelser
• Egen skyld/culpa
• Normal driftsrisiko

Begrebet har rødder i romerrettens idé om vis maior og har udviklet sig gennem europæisk civilret og handelspraksis. I moderne global handel er force majeure-klausuler standardiserede i mange brancher (fx FIDIC i anlægsbranchen, GAFTA/FOSFA i råvarehandel og BIMCO i shipping), ofte med detaljerede lister over begivenheder og procedurer.

• Bevisbyrde: Den, der påberåber sig force majeure, skal bevise begivenheden, dens uforudsigelighed, uafvendelighed og påvirkning på opfyldelsen.
• Eksempler på dokumentation: myndighedsbekendtgørelser, vejrrapporter, politi-/havarirapporter, fotodokumentation, logs og korrespondance om afværgeforsøg.

Skal jeg altid have en klausul?

Det er stærkt anbefalet. Uden klausul afhænger rettigheder af lovvalg og retspraksis, som kan være snævrere end ønsket.

Giver force majeure altid ret til ophævelse?

Nej. Typisk giver det udsættelse/fritagelse så længe hindringen varer; ophævelse kræver ofte længere varighed eller udtrykkelig hjemmel.

Er prisstigning force majeure?

Som udgangspunkt nej, medmindre prisstigningen skyldes en force majeure-begivenhed, der gør opfyldelse umulig eller ulovlig.

Hvad hvis kun dele af leverancen er ramt?

Opfyld den ikke-ramte del, prioriter rimeligt, og dokumentér fordeling og begrænsninger.

• Identificér begivenheden og dens konkrete påvirkning.
• Læs kontraktens force majeure-klausul og følg varslingskrav.
• Informer modparten skriftligt og løbende.
• Gennemfør rimelige afværge- og begrænsningstiltag.
• Før bevis for hændelser, forsøg og beslutninger.
• Vurder varighed og mulige konsekvenser (fristforlængelse, delopfyldelse, ophævelse).

• “Leverandøren påberåber sig force majeure som følge af myndighedernes eksportforbud.”
• “Kontrakten giver ret til tidsfristforlængelse ved force majeure.”
• “Orkanen udgjorde en force majeure-begivenhed, der midlertidigt standsede byggeriet.”
• “COVID-19 blev anset som force majeure i den pågældende periode, hvor forsamlinger var forbudt.”
• “Kunden afviste force majeure, da leverandøren ikke havde varslet rettidigt.”

• Åben liste: “...herunder, men ikke begrænset til, naturkatastrofer, krig, terror, epidemier, myndighedsindgreb, omfattende strejker...”
• Lukket liste: “Force majeure foreligger kun ved: i) jordskælv, ii) oversvømmelse, iii) krig...”
• Proceduralt krav: “Varsling skal ske inden 5 arbejdsdage efter, at hindringen indtræder.”
• Varighed og ophør: “Ved 60 dages uafbrudt hindring kan hver part hæve uden ansvar.”
• Hardship-kobling: “Ved væsentlig byrdeforøgelse uden umulighed skal parterne genforhandle vilkår.”

Force majeure er et konkret og kontekstuelt spørgsmål: samme begivenhed kan være force majeure i én kontrakt, men ikke i en anden, afhængigt af ordlyd, brancheforventninger, plads til afværgetiltag og gældende ret. Klare klausuler, rettidig kommunikation og god dokumentation er afgørende.