Fordomme betydning

En fordom er en “dom på forhånd” - en vurdering, der træffes før man har indsamlet tilstrækkelige oplysninger. I dagligsprog forbindes fordomme typisk med sociale kategorier (køn, alder, etnicitet, religion, uddannelse, bopæl, profession m.m.).

Det er nyttigt at skelne mellem nært beslægtede begreber:

• Stereotyp: en generaliseret forestilling om en gruppe (fx “teenagere er altid uopdragne”). Stereotyper kan være grundlag for fordomme, men er ikke i sig selv en vurdering for eller imod.
• Bias/forudindtagethed: systematiske skævheder i tænkning og vurdering. Bias kan være implicit (ubevidst) eller eksplicit (bevidst) og kan føre til fordomme.
• Diskrimination: handlinger, der forskelsbehandler mennesker på baggrund af fordomme eller bias. Hvor fordomme er en indstilling eller opfattelse, er diskrimination en adfærd.

Fordomme fungerer ofte som kognitive genveje, der sparer tid i vurderinger, men de kan være upræcise, uretfærdige og skade både enkeltpersoner og samfundets sammenhængskraft.

Ordet fordom er dannet af præfikset for- (’forud, i forvejen’) og substantivet dom (’vurdering, afgørelse’). Betydningen ligger således tæt på “en dom, der fældes på forhånd”. Der findes klare paralleller i andre sprog, fx tysk Vorurteil og latin praeiudicium (der også ligger til grund for engelsk prejudice).

Typisk bruges flertalsformen i generelle udsagn (“mange fordomme i samfundet”), mens ental bruges om en specifik opfattelse (“en fordom om singlefædre”). Almindelige præpositioner er over for (“fordomme over for X”) og om (“fordomme om X”).

Afledte former og sammensætninger:

• fordomsfuld (adj.): “en fordomsfuld kommentar”
• fordomsfri (adj.): “en fordomsfri tilgang”
• fordomsfuldt (adv.), fordomsfuldhed (sb.), fordomsfrihed (sb.)

Bemærk: fordom (forudfattet mening) må ikke forveksles med fordum (’i gamle dage’), som er et helt andet ord.

• Eksplicitte fordomme: bevidste og udtalte holdninger (“jeg stoler ikke på…”).
• Implicitte fordomme: ubevidste, ofte automatiske tilbøjeligheder, der kan påvirke adfærd uden intention.
• Sociale og kulturelle fordomme: om køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering, handicap, klasse mv.
• Hverdagsfordomme: om professioner, geografi, uddannelsesbaggrund, fritidsinteresser (“revisorer er kedelige”, “folk fra yderområder er…”).

• Verber: have, nære, pleje, bygge på, bekræfte, udfordre, aflive, gøre op med, nedbryde, bekæmpe, forstærke, reproducere.
• Udtryk: “at gøre op med fordomme”, “at nedbryde fordomme”, “at aflive en fordom”, “at være fordomsfuld/fordomsfri”, “at lade fordomme styre”.
• Præpositioner: fordomme over for nogen; fordomme om noget.

• Hun arbejder målrettet på at nedbryde fordomme om psykiske lidelser.
• Der florerer mange fordomme om unge mænd i omsorgsfagene.
• Vi skal passe på ikke at lade fordomme styre vores rekrutteringspraksis.
• Filmen udfordrer gængse fordomme om, hvem der kan være helt.
• Det er en udbredt fordom, at ældre ikke kan lære ny teknologi.
• Forskerne fandt tegn på implicitte fordomme i vurderingen af ansøgninger.
• Han er fordomsfri og møder nye mennesker med åbenhed.
• Udsagnet er fordomsfuldt og uden faktuel dokumentation.
• Projektet har til formål at aflive fordomme gennem dialog og viden.
• Medier kan både forstærke og udfordre fordomme gennem deres vinkling.
• Det er en sejlivet fordom, at humanister ikke kan tal.
• De indrømmede at have forudfattede meninger, men forsøgte at korrigere dem.
• Vi bør ikke dømme på forhånd - det er jo netop en fordom.
• Undervisningen sætter fokus på forståelse frem for fordomme.

• Synonymer: forudfattet mening, forudindtagethed, partiskhed, bias (anglicisme), fordomsfuldhed.
• Nært beslægtede: stereotyp, antagelse, forforståelse, stigmatisering, generalisering, kliché, myte.
• Bemærk: stereotyp og fordom overlapper, men en stereotyp er en generalisering; fordom indebærer en vurdering.

• fordomsfrihed, åbenhed, tolerance, upartiskhed, objektivitet, velvillighed, åben sindethed.

I oplysningstiden blev fordomme ofte opfattet som noget, der skulle bekæmpes gennem fornuft, oplysning og videnskab. Forestillingen var, at bedre viden kan erstatte ubegrundede meninger.

I moderne filosofi og hermeneutik (fx hos Hans-Georg Gadamer) behandles “fordomme” mere nuanceret: Visse forforståelser er uundgåelige og endda nødvendige som udgangspunkt for tolkning. Pointen er ikke at være fordomsløs i absolut forstand, men at gøre sine forforståelser bevidste og reviderbare.

Inden for psykologi og samfundsvidenskab undersøges fordomme i relation til stereotyper, implicit bias, gruppeprocesser og beslutningstagning. Studier peger på mekanismer som bekræftelsesbias, kategorisering, “ingroup/outgroup”-tænkning og heuristikker, der kan fastholde fordomme selv over for modstridende data.

• Konsekvenser: uretfærdig behandling, barrierer for inklusion, ringere beslutninger, konflikter og tab af talent.
• Modvirkning: kontakt og dialog på tværs af grupper, gennemsigtige kriterier i beslutninger, træning i bias-bevidsthed, systematiske evalueringer og brug af data, sproglige retningslinjer og refleksion over egne forforståelser.
• Retlig vinkel: Det er ikke ulovligt at have fordomme, men at handle diskriminerende kan være i strid med lovgivningen (fx ligebehandling og antidiskrimination).

• Engelsk: prejudice (holdning), bias (skævhed/forudindtagethed)
• Tysk: Vorurteil
• Fransk: préjugé

• Over for/om: “fordomme over for personer/grupper”; “fordomme om emner/fænomener”. Ofte kan begge bruges.
• Stilniveau: fordom er neutralt-formelt; bias virker teknisk/anglicistisk; forudfattet mening er mere forklarende.
• Forveksling: fordom (forudfattet mening) vs. fordum (’i gamle dage’).