Forfatning betydning

Forfatning betyder dels en stats grundlæggende retlige og politiske ordning (ofte identisk med eller nært beslægtet med en grundlov/konstitution), dels en persons eller en tings tilstand, især fysisk eller psykisk. Ordet bevæger sig altså mellem et juridisk-politisk domæne og en mere dagligdags betydning om “hvordan noget eller nogen har det”.

Betydning og brug

Ordet har to hovedbetydninger i moderne dansk:

  • Statsretlig betydning: Den overordnede ordning af en stat – magtens fordeling, borgernes grundlæggende rettigheder og institutionernes samspil. Her bruges forfatning stort set synonymt med grundlov eller konstitution.
  • Tilstandsbetydning: En persons (eller tings) fysiske eller psykiske tilstand, kondition, beskaffenhed – fx at være “i god/dårlig forfatning”.

SansKort definitionTypiske sammenhængeEksempel
StatsretEn stats grundlæggende retlige ordningforfatningsret, forfatningsændring, forfatningsstridig“Forslaget kræver ændring af landets forfatning.”
TilstandFysisk/psykisk tilstand; beskaffenhedi god/dårlig forfatning, komme i forfatning, sætte i forfatning“Han kom i bedre forfatning efter hvilen.”

Etymologi

Forfatning er afledt af forfatte (“at sammenføje, udforme, nedskrive”), med substantivendelsen -ning, der angiver handlingens resultat. Ordet er historisk beslægtet med tysk Verfassung (både ‘konstitution’ og ‘tilstand’) og har i dansk, gennem århundrederne, udviklet netop de to hovedbetydninger: den organiserede ordning (statslig struktur) og den sammensatte tilstand (kropslig/mental eller tingslig).

Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
  • Ental: en forfatning; Bestemt ental: forfatningen.
  • Flertal: forfatninger; Bestemt flertal: forfatningerne.
  • Afledte former: forfatnings- som forled i sammensætninger (fx forfatningsret), adjektivet forfatningsmæssig (“i overensstemmelse med forfatningen”), adj./adv. forfatningsretlig/forfatningsretligt.

Sammensætninger og faste udtryk

  • Jura/politik: forfatningsret, forfatningsdomstol, forfatningsmæssig, forfatningsstridig, forfatningsændring, forfatningsrevision, forfatningsreform, forfatningskrise, forfatningsgaranteret, forfatningsgivende forsamling, statsforfatning, forfatningsmonarki.
  • Tilstand/almindeligt sprog: i (god/dårlig) forfatning, komme i forfatning, sætte i forfatning (bringe i orden/stand), kropsforfatning.

Eksempler på brug

  • Statsret: “Domstolen underkendte loven som forfatningsstridig.”
  • Statsret: “En forfatningsændring kræver folkeafstemning.”
  • Statsret: “Landets forfatning fastlægger magtens tredeling.”
  • Statsret: “Der opstod en alvorlig forfatningskrise efter valget.”
  • Tilstand: “Patienten var i dårlig forfatning ved indlæggelsen.”
  • Tilstand: “Efter sommertræningen kom hun i top-forfatning.”
  • Tilstand: “Huset er i ringe forfatning og trænger til renovering.”
  • Tilstand/ældre vending: “Maskinen blev sat i forfatning før høsten.”
  • Overført: “Demokratiets forfatning afhænger af en fri presse.”

Synonymer og beslægtede ord

Statsretlig betydning:

  • Synonymer: grundlov, konstitution, statsforfatning (fagligt), forfatningsordning.
  • Beslægtede fagtermer: konstitutionalisme, magtdeling, rettighedskatalog, forfatningsdomstol, forfatningspatriotisme.

Tilstandsbetydning:

  • Synonymer: tilstand, beskaffenhed, form (især om fysisk form), kondition, helbredstilstand.
  • Nuancer: stand, skik (ældre/fast udtryk: “sætte i stand/skik”).

Antonymer og modbegreber

Statsret:

  • forfatningsløshed, lovløshed (generel mangel på forfatningsmæssig orden).
  • absolutisme (modsætning til konstitutionelt styre i historisk forstand).
  • forfatningsstridig står i modsætning til forfatningsmæssig.

Tilstand:

  • dårlig forfatninggod forfatning.
  • sygdom/svækkelsesundhed/styrke.

Historisk udvikling og kontekst

I dansk politisk historie bruges forfatning især om overgangen fra enevælde til konstitutionelt styre: med Grundloven af 1849 fik Danmark en moderne forfatning. I sidste halvdel af 1800-tallet taler man om forfatningskampen – en politisk konflikt om fortolkningen af forfatningen og balancen mellem regering og rigsdag, der kulminerede i systemskiftet 1901. I dag refererer man i praksis oftest til Grundloven, men ordet forfatning bruges stadig som generisk og fagligt begreb, fx i forfatningsret.

Tilstandsbetydningen er ligeledes gammel og findes i både formel og uformel stil: “i skrøbelig forfatning”, “komme i forfatning igen”. Den har også tekniske/tinglige anvendelser, fx om bygninger, maskiner eller økonomier.

Falske venner og sproglige noter

  • Svensk: “författning” betyder ofte “forordning/regulativ” (en slags retsakt) og kan forveksles med dansk “forfatning”. Svensk “statsförfattning” svarer til dansk “statsforfatning/forfatning”.
  • Norsk: “forfatning” bruges i samme betydninger som på dansk.
  • Engelsk: “constitution” dækker både statsretlig forfatning og fysisk/psykisk tilstand (“in good constitution” er dog arkaisk; i nutidssprog siger man typisk “in good shape/condition”).

Oversættelser

SansEngelskTyskFranskSvenskNorsk
StatsretconstitutionVerfassungconstitutionstatsförfattning/konstitutionforfatning/konstitusjon
Tilstandcondition/state (of health)Verfassung (Gesundheitszustand)état/condition (état de santé)kondition/tillståndtilstand/form

Brugsnoter og stil

  • Forfatning i statsretlig betydning er formelt og fagligt; i dansk dagligsprog bruges oftere det konkrete navn Grundloven om Danmarks forfatning.
  • Tilstandsbetydningen er neutral og almindelig: “i elendig forfatning”, “i fin forfatning”.
  • Udtryk som forfatningsmæssig og forfatningsstridig er juridiske og bør anvendes præcist om overensstemmelse/konflikt med den gældende forfatning.

Relaterede begreber

  • Grundlov: Den konkrete danske forfatning (Danmarks Riges Grundlov).
  • Konstitutionalisme: Ideologi/princip om begrænset statsmagt under en forfatning.
  • Magtdeling: Fordelingen mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.
  • Rettighedskatalog: Forfatningsfæstede friheds- og menneskerettigheder.
  • Forfatningsdomstol: Særlig domstol, der prøver love mod forfatningen (findes ikke som særskilt institution i Danmark).