Forfatning betydning
Forfatning betyder dels en stats grundlæggende retlige og politiske ordning (ofte identisk med eller nært beslægtet med en grundlov/konstitution), dels en persons eller en tings tilstand, især fysisk eller psykisk. Ordet bevæger sig altså mellem et juridisk-politisk domæne og en mere dagligdags betydning om “hvordan noget eller nogen har det”.
Betydning og brug
Ordet har to hovedbetydninger i moderne dansk:
- Statsretlig betydning: Den overordnede ordning af en stat – magtens fordeling, borgernes grundlæggende rettigheder og institutionernes samspil. Her bruges forfatning stort set synonymt med grundlov eller konstitution.
- Tilstandsbetydning: En persons (eller tings) fysiske eller psykiske tilstand, kondition, beskaffenhed – fx at være “i god/dårlig forfatning”.
| Sans | Kort definition | Typiske sammenhænge | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Statsret | En stats grundlæggende retlige ordning | forfatningsret, forfatningsændring, forfatningsstridig | “Forslaget kræver ændring af landets forfatning.” |
| Tilstand | Fysisk/psykisk tilstand; beskaffenhed | i god/dårlig forfatning, komme i forfatning, sætte i forfatning | “Han kom i bedre forfatning efter hvilen.” |
Etymologi
Forfatning er afledt af forfatte (“at sammenføje, udforme, nedskrive”), med substantivendelsen -ning, der angiver handlingens resultat. Ordet er historisk beslægtet med tysk Verfassung (både ‘konstitution’ og ‘tilstand’) og har i dansk, gennem århundrederne, udviklet netop de to hovedbetydninger: den organiserede ordning (statslig struktur) og den sammensatte tilstand (kropslig/mental eller tingslig).
Grammatik og bøjning
- Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
- Ental: en forfatning; Bestemt ental: forfatningen.
- Flertal: forfatninger; Bestemt flertal: forfatningerne.
- Afledte former: forfatnings- som forled i sammensætninger (fx forfatningsret), adjektivet forfatningsmæssig (“i overensstemmelse med forfatningen”), adj./adv. forfatningsretlig/forfatningsretligt.
Sammensætninger og faste udtryk
- Jura/politik: forfatningsret, forfatningsdomstol, forfatningsmæssig, forfatningsstridig, forfatningsændring, forfatningsrevision, forfatningsreform, forfatningskrise, forfatningsgaranteret, forfatningsgivende forsamling, statsforfatning, forfatningsmonarki.
- Tilstand/almindeligt sprog: i (god/dårlig) forfatning, komme i forfatning, sætte i forfatning (bringe i orden/stand), kropsforfatning.
Eksempler på brug
- Statsret: “Domstolen underkendte loven som forfatningsstridig.”
- Statsret: “En forfatningsændring kræver folkeafstemning.”
- Statsret: “Landets forfatning fastlægger magtens tredeling.”
- Statsret: “Der opstod en alvorlig forfatningskrise efter valget.”
- Tilstand: “Patienten var i dårlig forfatning ved indlæggelsen.”
- Tilstand: “Efter sommertræningen kom hun i top-forfatning.”
- Tilstand: “Huset er i ringe forfatning og trænger til renovering.”
- Tilstand/ældre vending: “Maskinen blev sat i forfatning før høsten.”
- Overført: “Demokratiets forfatning afhænger af en fri presse.”
Synonymer og beslægtede ord
Statsretlig betydning:
- Synonymer: grundlov, konstitution, statsforfatning (fagligt), forfatningsordning.
- Beslægtede fagtermer: konstitutionalisme, magtdeling, rettighedskatalog, forfatningsdomstol, forfatningspatriotisme.
Tilstandsbetydning:
- Synonymer: tilstand, beskaffenhed, form (især om fysisk form), kondition, helbredstilstand.
- Nuancer: stand, skik (ældre/fast udtryk: “sætte i stand/skik”).
Antonymer og modbegreber
Statsret:
- forfatningsløshed, lovløshed (generel mangel på forfatningsmæssig orden).
- absolutisme (modsætning til konstitutionelt styre i historisk forstand).
- forfatningsstridig står i modsætning til forfatningsmæssig.
Tilstand:
- dårlig forfatning ↔ god forfatning.
- sygdom/svækkelse ↔ sundhed/styrke.
Historisk udvikling og kontekst
I dansk politisk historie bruges forfatning især om overgangen fra enevælde til konstitutionelt styre: med Grundloven af 1849 fik Danmark en moderne forfatning. I sidste halvdel af 1800-tallet taler man om forfatningskampen – en politisk konflikt om fortolkningen af forfatningen og balancen mellem regering og rigsdag, der kulminerede i systemskiftet 1901. I dag refererer man i praksis oftest til Grundloven, men ordet forfatning bruges stadig som generisk og fagligt begreb, fx i forfatningsret.
Tilstandsbetydningen er ligeledes gammel og findes i både formel og uformel stil: “i skrøbelig forfatning”, “komme i forfatning igen”. Den har også tekniske/tinglige anvendelser, fx om bygninger, maskiner eller økonomier.
Falske venner og sproglige noter
- Svensk: “författning” betyder ofte “forordning/regulativ” (en slags retsakt) og kan forveksles med dansk “forfatning”. Svensk “statsförfattning” svarer til dansk “statsforfatning/forfatning”.
- Norsk: “forfatning” bruges i samme betydninger som på dansk.
- Engelsk: “constitution” dækker både statsretlig forfatning og fysisk/psykisk tilstand (“in good constitution” er dog arkaisk; i nutidssprog siger man typisk “in good shape/condition”).
Oversættelser
| Sans | Engelsk | Tysk | Fransk | Svensk | Norsk |
|---|---|---|---|---|---|
| Statsret | constitution | Verfassung | constitution | statsförfattning/konstitution | forfatning/konstitusjon |
| Tilstand | condition/state (of health) | Verfassung (Gesundheitszustand) | état/condition (état de santé) | kondition/tillstånd | tilstand/form |
Brugsnoter og stil
- Forfatning i statsretlig betydning er formelt og fagligt; i dansk dagligsprog bruges oftere det konkrete navn Grundloven om Danmarks forfatning.
- Tilstandsbetydningen er neutral og almindelig: “i elendig forfatning”, “i fin forfatning”.
- Udtryk som forfatningsmæssig og forfatningsstridig er juridiske og bør anvendes præcist om overensstemmelse/konflikt med den gældende forfatning.
Relaterede begreber
- Grundlov: Den konkrete danske forfatning (Danmarks Riges Grundlov).
- Konstitutionalisme: Ideologi/princip om begrænset statsmagt under en forfatning.
- Magtdeling: Fordelingen mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.
- Rettighedskatalog: Forfatningsfæstede friheds- og menneskerettigheder.
- Forfatningsdomstol: Særlig domstol, der prøver love mod forfatningen (findes ikke som særskilt institution i Danmark).