Forgæves betydning

Forgæves angiver, at en handling er resultatløs eller frugtesløs. Det kan beskrive både konkrete og abstrakte situationer, fra praktiske ærinder til større bestræbelser.

• Resultatløs indsats: “De ledte forgæves efter nøglerne.”
• Uindfriet forventning: “Hun ventede forgæves på svar.”
• Fejlslagne forsøg: “Forsøget på at genstarte systemet var forgæves.”
• Generel vurdering: “Det hele føltes forgæves.”

I dansk bruges ordet også i faste vendinger som gå forgæves (komme uden at opnå det, man kom for) og i udtryk som ikke helt forgæves (signal om, at noget trods alt gav lidt udbytte).

• Ordklasse: Adverbium med adjektivisk brug (ubøjeligt). Det kan stå som adverbialt lægge til verbet (“lede forgæves”) eller som prædikativ tilknytning (“det var forgæves”).
• Bøjning: Ubøjeligt; ingen komparation (*mere/mes t forgæves* bruges ikke).
• Stavelse og tryk: Tre stavelser: for-gæ-ves, med hovedtryk på “gæ”.
• Typiske konstruktionsmønstre:

  • “V forgæves” (lede/vente/søge/arbejde/stræbe)
  • “gå forgæves”
  • “et forgæves forsøg” (adjektivisk brug foran substantiv i fast nominalt udtryk)
  • “forgæves at + infinitiv”: “De forsøgte forgæves at overbevise ham.”

Forgæves er et gammelt nordisk-tysk lån og er beslægtet med svensk förgäves, norsk forgjeves og tysk vergebens/vergeblich. Det er sandsynligvis påvirket af (middel)nedertysk former svarende til tysk vergebens. Dansk for- svarer semantisk til tysk ver- i denne type dannelser.

• gå forgæves (komme uden at opnå det tilsigtede): “Jeg gik forgæves til lægen i dag.”
• lede/lede længe forgæves: “Vi ledte forgæves efter indgangen.”
• vente forgæves: “Publikum ventede forgæves på, at koncerten skulle begynde.”
• søge forgæves: “Hun søgte forgæves efter et kompromis.”
• råbe forgæves: “Han råbte forgæves om hjælp i blæsten.”
• kæmpe forgæves: “De kæmpede forgæves mod oversvømmelserne.”
• et forgæves forsøg: “Det blev endnu et forgæves forsøg.”
• ikke helt forgæves (delvist resultat): “Rejsen var ikke helt forgæves.”
• forgæveskørsel (især i transport, fx taxi): kørsel uden at opnå den forventede opgave/indtægt.

• “Jeg ringede tre gange, men det var forgæves.”
• “Vi forsøgte forgæves at genoprette forbindelsen.”
• “Arbejdsgruppen kæmpede forgæves mod tidsfristen.”
• “Hun ventede forgæves på en undskyldning.”
• “Efter en times søgen måtte vi give op - forgæves.”
• “Jeg gik forgæves til kommunen; kontoret var lukket.”
• “Det var ikke helt forgæves - vi lærte trods alt noget.”
• “Han bankede forgæves på døren.”
• “Holdet pressede forgæves på for en udligning.”
• “De appellerede dommen forgæves.”

• uden resultat, til ingen nytte, nyttesløst
• frugtesløst, formålsløst, spildt
• futilt (mere formelt), uden virkning, uden effekt
• uden udbytte, for intet

Bemærk nuanceforskelle: spildt fremhæver ressourceforbrug; frugtesløst og futilt er mere formelle/litterære; uden resultat er neutralt og faktuelt.

• med held, med succes, virkningsfuldt
• frugtbart, lønsomt, gavnligt
• med udbytte, ikke forgæves

• Neutral til let formel stil; almindelig i både talt og skrevet dansk.
• Konnotation: udtrykker forgæveshed, spild eller manglende effekt; kan virke dramatisk i visse sammenhænge.
• Hyppigt i rapporter, nyheder og litterære tekster til at markere resultatløshed.

Ordet forekommer ofte i ældre og moderne religiøse og litterære tekster til at understrege menneskelig begrænsning eller fraværet af kontrol: “det er forgæves at…”. I dagligsprog lever det især i vendinger som gå forgæves og i beskrivelser af fejlslagne projekter eller håb.

• nyttesløshed, futilitet (substantiver for tilstanden af at være forgæves)
• spild (ressourceperspektiv: spild af tid/penge/kræfter)
• forfængelighed (i klassisk/bibelsk betydning: tomhed/forgængelighed; beslægtet, men ikke synonymt i moderne dagligsprog)

• forjeves (fejl) → korrekt: forgæves
• for gæves (fejl, delt) → korrekt som ét ord
• Vær opmærksom på æ i midten, ikke forgaves (fejl)

• Brug forgæves om handlinger uden resultat: “Han søgte forgæves arbejde.”
• Vælg gå forgæves når man møder op uden at opnå formålet: “Vi gik forgæves på biblioteket.”
• Brug ikke helt forgæves for at nuancere: “Mødet var ikke helt forgæves.”