Forhøjet albumin p betydning

Albumin er et leverproduceret protein, der hjælper med at holde væske i blodbanen og transporterer hormoner, fedtsyrer, bilirubin og visse lægemidler. Når laboratorier angiver “P-Albumin”, betyder det, at målingen er foretaget i plasma (i modsætning til serum “S” eller urin “U”).

“Forhøjet” betyder, at målingen ligger over den lokale referencegrænse. Typiske referenceintervaller for voksne ligger omtrent i området 36-48 g/L, men kan variere mellem laboratorier (nogle angiver fx op til 51 g/L). Derfor defineres forhøjet albumin P relativt til det specifikke laboratorium, der har analyseret prøven.

• Dehydrering og hæmokoncetration: Den hyppigste årsag. Væsketab ved diarré, opkastninger, feber/svedtendens, utilstrækkeligt væskeindtag eller brug af diuretika kan koncentrere blodet, så albumin stiger relativt.
• Prøvetagningsforhold: Langvarig stase med staseslange (tourniquet), gentagen knytning af hånd/“pumpning” og oprejst kropsposition kan midlertidigt øge målte proteinkoncentrationer.
• Iatrogen påvirkning: Infusion af albuminholdige opløsninger kan midlertidigt hæve P-Albumin.
• Analytiske forhold: Visse målemetoder (fx bromcresolgrøn, BCG) kan overestimere albumin i nærvær af forhøjede globuliner/akut-fase-proteiner; bromcresollilla (BCP) er ofte mere specifik.

Bemærk: En markant stigning i totalprotein pga. øgede immunglobuliner (fx ved monoklonal gammopati) giver som regel ikke ægte forhøjet albumin; albumin kan her være normal eller lav, mens totalprotein er forhøjet.

• Ofte godartet markør: Forhøjet P-Albumin er sjældent et isoleret sygdomstegn og peger hyppigst på væskemangel eller præanalytiske forhold.
• Sammenhæng med andre værdier: Dehydrering kan samtidig give let forhøjet hæmatokrit, natrium og karbamid (urea) samt totalprotein.
• Håndtering: Vurder hydreringstilstand, prøvetagningsprocedure og gentag evt. måling i velhydreret tilstand uden langvarig stase. Klinisk kontekst er afgørende.

Denne information er generel og kan ikke erstatte individuel lægelig vurdering. Ved vedvarende afvigelser eller symptomer (fx svær tørst, svimmelhed, reduceret urinmængde, forvirring) bør man kontakte sundhedspersonale.

• Hypoalbuminæmi: Nedsat albumin i plasma (fx ved lever- eller nyresygdom, inflammation, malnutrition).
• Albuminuri / U-Albumin: Albumin i urin; bruges til vurdering af nyreskade. Dette er et helt andet mål end P-Albumin.
• Totalprotein og A/G-ratio (albumin/globulin-forhold): Supplerende mål ved proteinforstyrrelser.
• Onkotisk tryk: Det tryk, som plasmaproteiner (især albumin) udøver og som holder væske intravaskulært.

Brug altid det konkrete laboratoriums referenceområde på svarrapporten.

• Stase >1 minut, gentagen knytning af hånd, og blodprøve taget i stående stilling kan øge albumin midlertidigt.
• Metodeforskelle: BCG kan måle lidt højere end BCP hos patienter med forhøjede globuliner.
• Prøvemateriale: Serum (S) vs. plasma (P). Nogle metoder og rørtyper kan påvirke resultatet marginalt.
• Interferenser: Udtalt lipæmi eller hæmolyse kan påvirke visse analyser; laboratoriet angiver normalt, hvis prøven er uegnet.

• Albumin: Af latin “albumen” = æggehvide; historisk betegnelse for hvidlige/proteinrige stoffer.
• P: Forkortelse for “Plasma” i nordisk/klinisk laboratorieterminologi. Andre eksempler er “S” (Serum) og “U” (Urin).
• Hyperalbuminæmi: Græsk/latin præfiks “hyper-” = over/forhøjet + albumin + “-æmi” (i blodet).

Måling af albumin blev tidligt udbredt i klinisk kemi som en indikator for ernæringstilstand, leverfunktion og væskebalance. Dye-binding-metoder (især bromcresolgrøn, BCG) blev standard i midten af det 20. århundrede pga. robusthed og hastighed. Senere er bromcresollilla (BCP) og immunologiske metoder kommet til for forbedret specificitet, særligt relevant ved lave albuminniveauer og i urin.

• “Patienten har forhøjet albumin P, foreneligt med dehydrering efter gastroenteritis.”
• “Let hyperalbuminæmi og forhøjet natrium - rehydrering anbefales, kontrol om 1 uge.”
• “Bemærk stase under prøvetagning; muligt forbigående forhøjet P-Albumin.”
• “Totalprotein er forhøjet, men P-Albumin er normal; mistanke om øget globulinfraktion.”
• “Efter albumininfusion ses forbigående forhøjet plasmaalbumin.”
• “I graviditet forventes ikke forhøjet albumin P; tværtimod er albumin ofte let nedsat.”
• “Ved kontrol uden stase normaliseredes P-Albumin til laboratoriets referenceområde.”

• Synonymer: hyperalbuminæmi; forhøjet plasmaalbumin; forhøjet P-Albumin; (i visse sammenhænge) forhøjet S-Albumin.
• Antonymer: hypoalbuminæmi; lavt albumin P; nedsat plasmaalbumin.
• Beslægtede udtryk: forhøjet totalprotein; hæmokoncetration; A/G-ratio.

• Er forhøjet albumin farligt? Som hovedregel nej; det afspejler ofte væskemangel eller tekniske forhold. Den kliniske sammenhæng er dog vigtig.
• Kan kost give forhøjet albumin? En normal eller proteinrig kost medfører sjældent målbar hyperalbuminæmi hos personer med normal leverfunktion.
• Hvad er forskellen på P-Albumin og U-Albumin? P-Albumin er albumin i plasma; U-Albumin (albumin i urin) bruges primært til at vurdere nyrepåvirkning (albuminuri).
• Hvad gør jeg ved en høj værdi? Sikr god hydrering, undgå langvarig stase ved ny prøvetagning, og følg op med egen læge, hvis værdien er vedvarende forhøjet eller hvis der er symptomer.

• Totalprotein (P)
• A/G-ratio
• Hypoalbuminæmi
• Albuminuri (U-Albumin)
• Onkotisk tryk og væskebalance