Forhøjet urat p betydning

Udtrykket “forhøjet urat p” bruges i sundhedsfaglig sammenhæng om en tilstand, hvor koncentrationen af urat (urinsyre) i plasma er højere end det forventede referenceområde. Det svarer til hyperurikæmi og er især kendt som en laboratoriefundet afvigelse, der kan være forbundet med urinsyregigt (gout), nyresten og stofskiftemæssige risikofaktorer som metabolisk syndrom.

Betydning

Forhøjet urat p betyder, at målingen af urat i plasma (angivet som P-urat eller “Urat, P”) ligger over laboratoriets referenceinterval. Urat er slutproduktet af purinmetabolismen og transporteres i blodet primært som urat-ion. Når koncentrationen bliver tilstrækkeligt høj, kan der udfældes monosodiumurat-krystaller i væv og led, hvilket kan udløse inflammation (klassisk urinsyregigt).

Vigtigt: En forhøjet værdi er ikke ensbetydende med, at man har gigt; mange mennesker er asymptomatiske på trods af hyperurikæmi.

Anvendelse og sprogbrug

I danske laboratoriesvar og journaler ses forskellige notationer for samme måling:

• P-urat eller Urat, P (plasma-urat)
• S-urat eller Urat, S (serum-urat) – anvendes i nogle laboratorier
• “Forhøjet urat p” er en uformel, søgepræget blanding af almindeligt sprog og laboratorieterminologi og svarer til “forhøjet P‑urat”.

I laboratoriesvar markeres en forhøjet værdi ofte med et “H” efter tallet, fx “Urat, P: 0,52 mmol/L (H)”.

Referenceintervaller og grænser

Referenceintervaller kan variere mellem laboratorier. Typiske intervaller for voksne er:

Gruppe	Referenceinterval (mmol/L)	Referenceinterval (µmol/L)
Mænd	0,23–0,48	230–480
Kvinder (præmenopausale)	0,16–0,43	160–430

• Hyperurikæmi omtales ofte ved værdier over ca. 0,36–0,42 mmol/L (360–420 µmol/L), afhængigt af kontekst og laboratorium.
• Kemisk mætningsgrænse for urat ved fysiologiske forhold ligger omkring 0,405 mmol/L (≈6,8 mg/dL), hvor risikoen for krystaludfældning stiger.

Enheder og omregning: 1 mg/dL urat ≈ 59,48 µmol/L. Omregning: µmol/L = mg/dL × 59,48; mg/dL = µmol/L ÷ 59,48.

Årsager og mekanismer

Forhøjet urat i plasma kan skyldes øget produktion, nedsat udskillelse eller en kombination:

• Nedsat renal udskillelse (hyppigst): kronisk nyreinsufficiens, dehydrering, diuretika (thiazider, loop), lavdosis acetylsalicylsyre, ciclosporin/tacrolimus, bly-eksponering, insulinresistens.
• Øget produktion: purinrig kost (indmad, visse fisk/skaldyr), høj fruktoseindtagelse, alkohol (især øl og spiritus), tumorlysesyndrom, hæmatologiske/myeloproliferative tilstande, psoriasis, cellenedbrydning ved kemoterapi.
• Genetik: variationer i bl.a. SLC2A9 (GLUT9), SLC22A12 (URAT1) og ABCG2 kan påvirke urathomeostasen.
• Andre forhold: graviditet (lavere tidligt; forhøjet ved præeklampsi), fedme, metabolisk syndrom, hypothyroidisme.

Klinisk betydning

• Urinsyregigt (gout): inflammatoriske artritter udløst af monosodiumurat-krystaller; typisk akut smerte, rødme og hævelse i et led (ofte storetåens grundled).
• Nyresten: urat- eller blandingssten; lav urin-pH og høj uratudskillelse øger risiko.
• Nyrer og kardiometabolisk risiko: hyperurikæmi ses ofte sammen med hypertension, insulinresistens, CKD og kardiovaskulær sygdom, uden at det altid er direkte årsagsskabende.
• Asymptomatisk hyperurikæmi: hyppig; håndteringen afhænger af samlet risikoprofil og ledsagende sygdomme.

Bemærk: Kliniske beslutninger bør baseres på samlet vurdering, ikke kun én uratværdi.

Målemetoder og praktiske forhold

• Analyse: Ofte enzymatisk uricase-metode på plasma/serum.
• Præanalytisk: Fastetilstand er ikke påkrævet, men nyligt alkohol- eller fruktoseindtag kan forbigående hæve værdien.
• Interferenser: Høj dosis C‑vitamin og visse lægemidler kan påvirke enkelte assays; laboratoriet kan oplyse om metode-specifikke forhold.

Etymologi

• Urat: afledt af “urinsyre” (eng. uric acid), som igen stammer fra latin urina (urin) og græsk ouron.
• P: forkortelse for plasma i nordisk laboratorieterminologi.
• Forhøjet: dansk adjektiv for “elevated/højere end normalt”.

Historisk udvikling

• Urinsyre blev isoleret i slutningen af 1700‑tallet; forbindelsen mellem forhøjet urat og gigt blev klarlagt i 1800‑tallet.
• I 1960’erne bekræftede polariseret lysmikroskopi, at monosodiumurat‑krystaller i ledvæske udløser gigtanfald.
• Genetiske og epidemiologiske studier i 2000’erne og frem har kortlagt transportproteiner, der styrer uratbalance.

Eksempler på brug

• “Urat, P: 0,52 mmol/L (H). Foreneligt med forhøjet urat p.”
• “Patienten har gentagne anfald af podagra og forhøjet urat p.”
• “Overvej årsager til forhøjet urat p ved samtidig nedsat eGFR.”
• “På thiazidbehandling ses stigende P‑urat; seponering overvejes.”
• “Asymptomatisk forhøjet urat p; livsstilsfaktorer gennemgået.”
• “Rasburicase givet ved tumorlyse; efterfølgende markant fald i P‑urat.”
• “P‑urat over mætningsgrænsen (≈0,405 mmol/L) øger risiko for krystaldannelse.”
• “Kontrol om 4 uger: fortsat forhøjet urat p trods kostændringer.”

Synonymer og beslægtede udtryk

• Hyperurikæmi (græsk-latin fagterm for forhøjet urat i blodet)
• Forhøjet P‑urat / Forhøjet S‑urat
• Forhøjet urinsyre i blodet (almindeligt sprog)
• Høj plasma‑urat

Antonymer og kontrasterende udtryk

• Normourikæmi (normal urat i blodet)
• Hypourikæmi / lavt urat p (sjældnere; kan ses ved fx SIADH, urikosurisk behandling, sjældne enzymdefekter)

Relaterede termer og undersøgelser

• Urat, U (urin‑urat) og fraktionel udskillelse af urat (FEurat)
• Kreatinin, eGFR (nyrefunktion)
• Ledvæskeundersøgelse for monosodiumurat‑krystaller ved mistanke om urinsyregigt
• Urin-pH ved vurdering af uratstenrisiko

Ofte forvekslede begreber og faldgruber

• Forhøjet urat p ≠ gigt: Diagnosen urinsyregigt stilles klinisk og evt. med krystalverifikation; mange med høj P‑urat er asymptomatiske.
• Kost alene forklarer sjældent alt: Nedsat renal udskillelse er den hyppigste årsag.
• Enkelte målinger kan svinge: Akut sygdom, kost, alkohol og dehydrering kan midlertidigt påvirke værdien.

Variation i notation

• “forhøjet urat p”, “forhøjet P‑urat”, “forhøjet urat, P” og “forhøjet S‑urat” bruges i praksis om samme koncept, men P angiver plasma og S serum.

Bemærk: Oplysningerne er generelle og kan ikke erstatte sundhedsfaglig vurdering. Kontakt sundhedspersonale ved bekymring om forhøjet urat.