Forkyndelse betydning

• Religiøs betydning: Handlingen at prædike, proklamere og formidle et trosbudskab, ofte i gudstjenester, mission eller vækkelsesarbejde. Eksempel: “Forkyndelsen af evangeliet.”
• Generel/offentlig betydning: Højtidelig eller autoritativ bekendtgørelse af noget vigtigt. Eksempel: “Forkyndelse af fred/krig” i ældre eller ceremonielt sprog.
• Juridisk betydning: Formelt at meddele en person et retsligt dokument på en måde, der udløser retsvirkninger. Eksempler: “forkyndelse af stævning”, “forkyndelse af dom”. Kan ske personligt, pr. post eller digitalt.
• Stilistisk/retorisk nuance: “Forkyndende” kan beskrive en belærende eller moraliserende tone i tale og tekst, ofte med en antydning af ensidighed.

Substantivet forkyndelse er dannet af verbet forkynde + endelsen -else. Verbet forkynde går tilbage til nedertysk verkündigen (bekendtgøre, proklamere), beslægtet med dansk kundgøre og kundskab (’gøre kendt’). Den religiøse brug har i europæisk kristen tradition paralleller til græsk kērygma (’proklamation’), der i teologien betegner evangeliets kernebudskab.

• Præstens forkyndelse tog udgangspunkt i næstekærlighed.
• Hun oplevede gudstjenestens forkyndelse som både tydelig og relevant.
• Missionen kombinerer diakoni og forkyndelse.
• Der var fokus på en ikke-forkyndende religionsundervisning i skolen.
• Biskoppen opfordrede til fornyelse af kirkens forkyndelse.
• Domstolens forkyndelse af stævningen skete digitalt via e-Boks.
• Forkyndelse af dommen fandt sted i retten den følgende dag.
• Myndigheden kunne ikke gennemføre personlig forkyndelse og foretog derfor erstatningsforkyndelse.
• Hans tale fik en forkyndende tone, som nogle tilhørere fandt belærende.
• Grundtvigs forkyndelse lagde vægt på ordet og menighedens sang.
• Vækkelsesforkyndelsen i 1800-tallet betonede personlig omvendelse.
• Der blev udsendt en officiel forkyndelse om ændring af reglerne (ældre/formelt).

• Religiøst/retorisk: fortielse, tavshed, tilbageholdelse (af budskabet); neutral, analyserende eller ikke-forkyndende formidling.
• Juridisk: manglende forkyndelse, ugyldig forkyndelse, udebleven meddelelse (tekniske modbegreber).

I dansk kirkeliv har forkyndelsen siden reformationen (1500-tallet) stået centralt, særligt i den lutherske tradition, hvor ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning udgør gudstjenestens kerne. I 1700-tallets pietisme blev forkyndelsen mere inderlig og moralsk orienteret, mens 1800-tallet bl.a. bød på grundtvigsk betoning af menighedens fællesskab og sang. 1900- og 2000-tallets teologiske strømninger (fx dialektisk teologi, befrielsesteologi, folkekirkelige fornyelser) har løbende præget forståelsen af forkyndelsens indhold og form.

I det juridiske system blev forkyndelsesreglerne kodificeret og moderniseret gennem retsplejelovgivning og er i dag digitaliseret, så forkyndelse ofte kan ske via Digital Post/e-Boks, hvis betingelserne er opfyldt. Formålet er at sikre, at borgeren med rette anses for behørigt underrettet.

• Konnotation: “Forkyndelse” kan i dagligsprog lyde højtideligt; “forkyndende” kan opfattes som belærende.
• Uddannelseskontekst: Faget religionskundskab i folkeskolen beskrives som ikke-forkyndende, dvs. beskrivende og analytisk, ikke missionerende.
• Juridisk præcision: “Forkyndelse” er en proces med bestemte formkrav (personlig, postalt, digital, erstatningsforkyndelse). Forkert udført forkyndelse kan have processuelle konsekvenser.

• Forkynde (vb.): at meddele/proklamere et budskab (religøst, officielt eller juridisk).
• Forkynder (sb.): person der forkynder; oftest en præst, missionær eller taler.
• Prædiken: den konkrete tale i en gudstjeneste; del af forkyndelsen.
• Katekese: undervisning i troen; beslægtet, men typisk mere didaktisk end forkyndende.
• Bekendtgørelse/kundgørelse: officiel offentlig meddelelse fra myndighed.
• Stævning/dom: retslige dokumenter, som kan være genstand for forkyndelse.

• forkyndelse af evangeliet/ordet/sakramenterne
• fornyelse af forkyndelsen; relevant forkyndelse; kontekstuel forkyndelse
• forkyndende tone/sprog/stil
• offentlig forkyndelse; vækkelsesforkyndelse; luthersk/grundtvigsk/pietistisk forkyndelse
• forkyndelse af stævning/dom/afgørelse
• personlig forkyndelse; digital forkyndelse; erstatningsforkyndelse
• forkyndelsespligt; forkyndelsespraksis; forkyndelsesattest (juridisk dokumentation)

• Religiøs forkyndelse er normativ og appelorienteret (den vil noget med tilhøreren).
• Ikke-forkyndende formidling søger at beskrive og analysere uden at påvirke tilslutning.
• Juridisk forkyndelse handler ikke om overtalelse, men om gyldig meddelelse med retsvirkning.

• Kirke: “Forkyndelsen lagde vægt på håb midt i krise.”
• Mission: “De kombinerer socialt arbejde med forkyndelse.”
• Undervisning: “Faget er ikke-forkyndende, men analyserende.”
• Jura: “Forkyndelse af påkravet skete via digital post.”
• Retorik: “Anmelderen fandt bogen for forkyndende i tonen.”

• kerygma (teologisk term for kerneforkyndelsen i det kristne budskab)
• homili (kort prædiken)
• bekendtgørelse, kundgørelse (offentlige meddelelser)
• delgivning (nordisk juridisk parallel)